Læsetid: 3 min.

’Østeuropa ligeglad med dansk valg’

9. september 2000

Den danske folkeafstemning har ingen betydning for ansøgerlandene, siger Verheugen

Kommissæren
Günter Verheugen ligner ikke en mand, der har fået tæsk en hel uge. Tværtimod ligner den tyske EU-kommissær, der har ansvaret for EU’s udvidelse, en overordentlig tilfreds mand.
Han synes alt andet end mærket af de voldsomme udfald mod ham efter sidste weekends famøse interview i den tyske avis Süddeutsche Zeitung, hvor han tilsyneladende argumenterede for en tysk folkeafstemning om optagelsen af de østeuropæiske lande i EU.
Når han gør resultatet op en lille uge efter udtalelserne, ser det nemlig ikke dårligt ud.
»En meget vigtig reaktion på mine kontroversielle udtalelser er, at de europæiske ledere nu klart er forpligtet på at tage de nødvendige beslutninger ved de kommende traktatforhandlinger i Nice. Medlemsstaterne har gjort det meget klart, at de ikke vil forsinke udvidelsesprocessen. Det er et positivt resultat. Så jeg er optimistisk,« siger Verheugen i et interview med Information.
Og skulle man overhovedet have haft den mistanke, at ideen om en tysk folkeafstemning er født af ønsket om at bremse udvidelsen, er det svært at bevare den efter en time i den store tyskers nærvær. Den 56-årige socialdemokrat ligner en mand, der brænder for sin opgave.
»Vi kan allerede nu se, at udvidelsen vil give, hvad vi ønskede. Et endnu større område med garanteret fred og stabilitet i Europa,« siger han.

Lang vej
Men der er lang vej endnu. Selv om de første seks ansøgerlande – Cypern, Estland, Polen, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn – allerede har åbnet forhandlingerne om 29 af de 30 traktatdele, står de svære områder tilbage.
»Man bliver nødt til at forstå, at det er en meget vanskelig opgave, at gøre et land klart til medlemskab. Vi har hele 26.000 forskellige stykker lovgivning, der skal indføres i lande, som stadig lider under efterveerne af årtiers kommunistisk styre. Det udgangspunkt gør det ikke nemt at udvikle demokratiske kulturer og strukturer,« påpeger Verheugen.
Selv har han dog svært ved at tøjle tålmodigheden. Står det til ham, skal de første ansøgerlande allerede optages i EU i år 2004, inden udløbet af EU-Kommissionens embedsperiode.
»Jeg ser ret optimistisk på, at vi ser de første medlemmer inden den nuværende kommissions embedsperiode ophører.«

Hovedområde mangler
Han understreger dog samtidig, at vurderingen er usikker. For det er først nu, at man går i gang med det svære landbrugsområde.
»Vi har endnu ikke forhandlet om landbruget i substans. Landbruget er selvfølgelig den vanskeligste del, fordi det dækker 40 procent af hele forhandlingsgrundlaget. Så jeg kan ikke sige, hvor meget tid vi skal bruge til at forhandle.«
– Overvejer I at vente med netop de forhandlinger, når planen er, at EU’s budgetreform for årene 2000-2006 skal revideres halvvejs i perioden?
»Vi skal forhandle landbrugsdelen ud for den politik, vi har i dag. Vi bør ikke stille forhandlingerne i bero, fordi vi ved, at der er brug for en reform af hele EU’s landbrugspolitik, og så først derefter gå i gang med de sidste forhandlinger,« fastslår Verheugen.

ØMU-ja
I det hele taget er kommissæren overbevist om, at alle ansøgerlandene skal have det fulde medlemskab af EU – indbefattet ØMU’en.
Og i den sammenhæng giver han ikke meget for dem, der mener, at et dansk nej til euroen, vil have en gavnlig effekt for ansøgerlandene, fordi det vil åbne op for et Europa i flere rum.
»Jeg har svært ved at forstå det argument. For ansøgerlandene ønsker desperat at blive en del af ØMU’en. Den danske afstemning vil ikke ændre holdningen i kandidatlandene. Deres holdning er, at det indre marked er godt for dem, og at den fælles mønt er god for dem. Og så burde man måske være opmærksom på, at de første seks lande allerede har afsluttet den del af optagelsesforhandlingerne, der handler om ØMU’en. Og der er ingen af dem, der vil stå uden for.«
– Men er der ikke en risiko for, at landene bliver bremset i deres mulighed for at skabe et velfærdssamfund, hvis de bliver underlagt kravet om lave underskud på de offentlige budgetter?
»Nej. For det første vil landene blive store modtagere af midler fra EU’s strukturfonde. Og for det andet overholder en række af landene allerede flere af kriterierne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her