Læsetid: 4 min.

Plyndring af et supermarked

15. september 2000

Den japanske nobelpristager, Oe, tager sine læsere med til en roadmovie på bog

Roman
Et vanskabt barn fødes – og hvad så? Dette spørgsmål er et stort tema i den japanske nobelpristager Kenzaburo Oes liv og forfatterskab. I debutromanen En privat sag fra 1964 kastede den unge far og universitetslærer, Bird, sig ud i en selvødelæggende deroute. Han flygtede, drak, mistede sit job, da han i elvte time erkendte, at hans eneste chance lå i at vende tilbage og tage ansvaret på sig i de nære krav – om det så skulle koste ham hans urealiserede drøm om at rejse til Afrika.
Nogenlunde samme historie fortæller Oe i romanen, Tid til fodbold, fra 1988, der først nu udkommer på dansk. Men der er møbleret om. Her er det universitetsmanden Mitsu og hans kone, Natsu, der reagerer panisk på fødslen af et hjerneskadet barn, som de hurtigt får anbragt på institution. Symbolsk indledes bogen med, at Mitsu er kravlet ned i et snævert hul i jorden, gravet til en septiktank, hvor han sidder og glor op på lyset. Og det er hustruen, der tager den svære tørn med whiskyen, som hun uafladeligt bæller i sig.

Jokeren
Oes joker er Mitsus lillebror, Takashi, der opfordrer parret til at tage med til barndomslandsbyen, hvor familien endnu har ejendom, for at give sig selv en ny chance. Mens Mitsu selv sløver rundt uden glød – han savner følelsen af forventning – er lillebroderen anderledes energisk og glider snart ind som en førerfigur for de illusionsløse unge i den af udviklingen glemte dal. De kan ikke engang finde ud af at avle høns! Han bliver træner for fodboldholdet, som i virkeligheden er et skalkeskjul for en opildnen til revolutionær virksomhed, som skal give egnens beboere stoltheden tilbage. (Fodbold hedder i øvrigt futtoboru på japansk – til almindelig oplysning).
Klimaks indtræffer, da fodboldholdet går i spidsen for en udplyndring af det lokale supermarked, ejet af den lokale matador, en tidligere undertrykt koreaner. Opstanden får en vis folkelig opbakning, især hos bondekonerne, der får lov gratis at hjemtage en vare hver – (ide til andre moderne revolutionære?) Ideen skal brede sig som ringe i vandet, men sådan går det ikke. Det er som en roadmovie på bog – der sker hele tiden uventede ting, ikke mindst da de familiære rødder afdækkes. Disse ligger nemlig ikke »pænt begravet og venter på én«, som det hedder i romanen.
Man sender uvilkårligt en tanke til Yukio Mishima, afdød kollega til Oe, som havde fortjent nobelprisen, men aldrig fik den. Også hos denne møder man unge, der samles omkring en fører for at genskabe den tabte storhed, men hvor Oes folk kommer fra venstre, sender Mishima sine ind fra yderste højre. I sidste ende er forskellen dog ikke så stor, og det er en del af bogens fortælling.

Fantastisk kraft
Det er langt hen en meget japansk historie om identitet, skam og soning, om hvem, der er helt og skurk? Den kan læses som en fabel om et minisamfund, der er model for hele Japan og mere til. Den er præget af den shintoistiske opfattelse, at naturen er besjælet, at der er usynlige kræfter, der binder alle generationer sammen, at der er ånder til derude.
Det vanskabte barn beskrives som et lille monster, men med en »fantastisk kraft«. Barnet er næsten ikke nævnt, men er alligevel med hele tiden, og det er da også denne kraft, der til sidst er en væsentlig del af den mislykkedes eskapismes afslutning. Faktisk er denne slutning komplementær til debutromanen ved, at hovedpersonen i dette tilfælde ser ud til at skulle realisere sin store rejse til Afrika. Mitsu kan – efter den helt store svingtur – atter skrue op for de ellers tabte forventninger til resten af livet.

Klart budskab
Med andre ord en moralsk historie med et klart budskab: Man kan ikke bare flygte fra ’det besværlige’. Det kommer efter en. Men ved at tage det på sig kan man have et håb. Den handicappedes iboende kraft og appel er i forfatterens univers en stor positiv værdi og en nøgle til livet.
Det er et langt større stof og en mere avanceret romankonstruktion, Kenzaburo Oe bakser med i Tid til Fodbold end i En privat sag. Det lykkes da heller ikke lige interessant hele vejen, og ydermere vil romanen være vanskelig at knække for ikke-japanske læsere p.gr.a. dens mange mytiske lag, som har med japansk kultur og historie at gøre. Men hvor roadmovien kører bedst, er man på, og det, man er på, er ikke mindst en række humoristiske absurditeter. Debutromanen var mere stram og dermed et bedre værk.

*Kenzaburo Oe: Tid til fodbold. Oversat af Lone Takeuchi. 322 s. 295 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu