Læsetid: 3 min.

Politisk rundkørsel

23. september 2000

STIKORD
TIT OG OFTE har jeg passeret Frederiksberg Runddel uden at tænke over, at den ret beset er firkantet. Sådan påduttes vi en virkelighed i modstrid med sproget, eller også er det omvendt: vi ser verden gennem sproget. Men en dag kan det være nok. Der skal tænkes i større sammenhænge.
Tidligere var den en ridebane, anlagt foran Prinsens palæ ved indgangen til parken. Og hele den smukke frederiksbergske avenue var en kongelig og privat pragtallé, der havde sit udløb fra den lille runddel ved Sankt Thomas Plads. For nu at få ryddet op i forvirringen erfarer jeg, at denne plads har sit navn efter en lystgård ejet af en mand, der havde drevet apotek på den vestindiske ø. Senere blev den et berygtet tivoli, nu afløst af Frelsens Hær.
Ordet runddel går altså ikke på noget kødeligt, men kommer ganske uskyldigt af fransk rondelle, som bare betegner en skive. På den anden side af Øresundsbroen møder man ordet rondell, udtalt på fransk. Men dér betegner det en rundkørsel. Og det fænomen møder i stigende omfang bilisten både hisset og her. Enhver kommune med selvrespekt hjælper vejvæsenet med stadig mere opfindsomt udstyrede rundkørsler til afløsning af lysregulerede trafikkryds. Med en svensk neologisme rondelliserers vejlandskabet, som det hedder i Dagens Nyheter, hvor en artikel for et par dage siden berettede om en kommunal komité, der havde sat sig for at finde frem til Nordens bedste rundkørsel, eller cirkulationsplads, som er den officielt korrekte betegnelse.

TIL ALT HELD for den svenske komité og for det svenske vejvæsen var vinderen svensk og står i Landskrona, hvor den bærer navnet 33
luer på grund af den skulptur, rundkørslen bærer, med ni meter høje, bølgeformede stænger omgivet af springvand, sådan at det gælder om at køre uden om ild og vand. Dog fik rundkørslen i det danske Billund hædrende omtale for sin blomsterpragt.
Rundkørsler er egentlig ret irriterende for fartglade bilister, og det er meningen. Der sker færre ulykker end i lysregulerede kryds. Men en risiko, som måske ikke er taget i betragtning her gennem 1990’erne, hvor rundkørslerne overalt skød op af asfalten efter en snes års dvaletilstand, er den fascination, de udøver. Jeg tænker på de mange besynderligheder, der er opstillet som skulpturer eller pyntegenstande i granit, i metal, i træ, hysteriske blomsterarrangementer, skrammellegepladser eller kunst, der vokser ovenud af de trafikale muldvarpeskud.
Det sker, at jeg tager et par omgange rundt. Det kan man gøre ugenert, da de andre ikke må bryde ind i ens tankefulde cirkulation. Man kan desuden tage sig tid til at overveje, hvilken udvej der er den rigtige, eller tage vejen tilbage, hvor man kom fra.

RUNDKØRSLENS filosofi er i det reale ret enkel. Men den får let aktuel symbolkarakter. Jeg har i tanken cirklet en del rundt på det seneste, kun lidet fristet af vejene længst til højre og længst til venstre, fordi deres påståelige skilte underligt nok har samme indskrift. Men nu går det ligeud, ret frem mod Europa, ligesom jeg også nu med sprogligt besvær ad omveje kredsende har nærmet mig det egentlige emne: krydset den 28. september, det politiske vejkryds, oplevet som en runddel, med tivoli på den ene side og Frelsens Hær på den anden, men nu en euro. Ikke mere plat eller krone.

ØKONOMISKE prognoser blafrer i vinden ligesom billedsproget. At stemme om vindretningen er jo en klimatisk mærkværdighed. Kan man da stemme på fremtiden?
Jeg krydser fremtiden af. Den må bestå af en voksende europæisk bevidsthed, stimuleret af den både skulpturelle og runde danske moral og et ulmende medansvar, der bølger som 33 forenede flammer i Skaane og nikker ja som blomsterne i Billund. Som uden alt for mange forbehold godkender den forbavsende alliance mellem de historiske fjender som Tyskland og Frankrig, der sikre på deres eget velfærd tænder grønne trafiklys mød øst eller bygger trafikregulerende rundkørsler for de vejløse.
For os, der, når vi ikke kører bil, sidder i stuen med verdensskærmen tændt og stirrer på den ensrettede trafik af amerikanske seriefilm i DR og TV2 og TV3, og hvad vi ellers har af tilsyneladende valgmuligheder, kunne der med tiden endda tilbydes muligheder for at variere med en fransk, en tysk, en polsk, en portugisisk eller hvorfor ikke en litauisk film, som ikke kun har dåselatter, øretæver og pistoler som belæg for humaniteten.
I politikernes aktuelle køren rundt med os hører vi sjældnere argumenter for Ja ud over dagens og vejens nøjsomhed. Det større europæiske kulturlandskab har lange vejstrækninger og farlige kryds, som kunne nyde godt af nordiske rundkørslers snilde og forbavsende indretning. Vi har et tilbud.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her