Læsetid: 4 min.

Portræt af et tiår

15. september 2000

Don DeLillos pompøse og karakterfulde 80’er-roman ’Hvid støj’ udkommer omsider på dansk

Roman
Don DeLillo var ikke meget kendt uden for USA’s grænser, før han i 1997 som 60-årig fik sit verdensgennembrud med Underworld. Den store opmærksomhed, Underverden fik i Danmark, har nu fået forlaget Centrum til at vende blikket mod den betydelige række romaner, der gik forud; og man har valgt den bog, der i sin tid gav ham et gennembrud til det store publikum i USA, nemlig National Book Award-vinderen White Noise fra 1985.
I virkeligheden er det en åbenlys mangel, der her rådes bod på; for White Noise – Hvid støj – er en klassiker i USA. Den optræder rutinemæssigt på universiteternes læseplaner over moderne amerikansk litteratur, hvor den går for at være romanen, slet og ret, om 80’erne.
Og der er noget om snakken. Sammenlignet med f.eks. den evindelige Bret Easton Ellis er Don DeLillos fornemmelse for tidsånden uligt dybere og mere facetteret. Her er en roman, der virkelig går i dybden med sit stof, tager sig tid til det og opfylder samtlige løfter.

De gammelkloge børn
Handlingen udspiller sig i og omkring en sammenbragt familie med fire børn, hvor faderen, Jack Gladney, gør tjeneste som jeg-fortæller. En typisk nice guy, rund og tilforladelig, men i grunden ret uduelig til det meste af det, han foretager sig.
Hans børn er gammelkloge, kyniske og neurotiske; hans ni-årige datter undersøger sig selv for brystkræft, storesøsteren går ingen steder uden en opslagsbog om alverdens medicin, og teenage-sønnen, hvis indolente og konsekvent nedladende tone er en oplevelse i sig selv, belærer alle omkring sig om uendelig relativitet, værdisammenbrud og nihilisme.
Det er børnene, der har bukserne på i familien. De voksne er de svageste i alle situationer. Jacks store problem er hans galopperende dødsangst. Paradokset er, at Jack er en velstående mand i sin bedste alder, som lever i et rigt land med en endeløs række teknologier og mekanismer til at beherske tilfældighed, sygdom og død – men ikke desto mindre er han skræmt fra vid og sans.
Denne situation bredes ud over det amerikanske samfund som helhed. Vi er i supermarkeder; vi er på universitetet – Jack er professor i Hitler studies – vi oplever katastrofeberedskabet forberede sig på giftudslip; vi er hos lægen. Og overalt fremkaldes billeder af teknologi, stråling, netværk, kredsløb, kommunikationsstrømme, registre og computere, hvis summen og blinken og halvvejs uforståelige sprog er blevet det nye livsgrundlag. Glem ikke fjernsynet – pludselig ser familien moderen Babette på fjernsynet, og med karakteristisk pompøsitet hedder det: »Bølger og stråling. Et eller andet sivede gennem nettet. Hendes lys skinnede på os, hun blev til, blev formet og omformet i en uendelighed mens musklerne i hendes ansigt arbejdede med at smile og tale, mens de elektroniske prikker sværmede. Vi blev gennemboret af Babette. Hendes billede blev projiceret på vores kroppe, svømmede i os og gennem os. Babette dannet af elektroner og fotoner, af de kræfter der frembragte det grå lys vi antog var hendes ansigt. Børnene var røde i hovedet af ophidselse, men jeg følte en vis uro…«

Angst for katastrofen
Angsten for katastrofen er endnu håndgribeligt til stede – ikke så meget atombomben, men snarere sygdomsepidemier, naturkatastrofer; børnene ved alt om det på forhånd, de øver sig alvorligt og systematisk i at være ofre og er derfor velforberedte, da det endelig sker: et gasudslip nær deres hjem.
Familien evakueres, hele maskineriet går i gang – og for en tid oplever de det nærmeste, de kommer på en religiøs erfaring: giftskyen hængende på himlen, oplyst af helikoptere og med magt til at dræbe dem på stedet. Men det varer kun kort. Hastigt vender de tilbage til deres forbrugerkultur, populærkultur, netværks- og overflade- og 80’er-teknologi-kultur.
Der er meget, meget mere i det store, løse og til tider ret skramlende plot. Ligesom i Underworld er handlingstråden tynd og ligegyldig i forhold til alt det, der pibler frem mellem plot og personer: små fortællinger, refleksioner, metaforer, kulturkritiske iagttagelser, skarpe formuleringer af menneskets situation her og nu.
Dialogen er, ligesom handlingen, ujævn; nogle personer er blotte talerør for de interessante perspektiver, forfatteren kan anlægge på samtidshistorien. Portrættet af den akademiske verden er det rene teater, en farce, hvor vi bl.a. skal acceptere, at Jack – i årevis den førende amerikanske ekspert i Hitler og nazismen – hverken kan tale, læse eller forstå et ord tysk. Til sidst, da der er dukket et håndvåben op, skejer historien helt ud.
Genremæssigt har vi at gøre med en fuldstændig bastard: på én gang øko-thriller og psykologisk kammerspil, episk samtidsroman, akademisk romance, livstilssatire – fortsæt selv.
Men det gør ingenting. For romanen overvinder det hele i kraft af storslået holdning og karakter, i kraft af originalitet og dybsindighed. Besynderlighederne forstærker kun eksplosiviteten.

Filmiske billeder
Måske er det mest karakteristiske element i DeLillos kraftfulde romaner de filmiske tableauer, der bliver til gennem et dybt greb i det kollektivt underbevidste. I Underworld var det især indledningssekvensen med J. Edgar Hoover, der betragter Bruegels Dødens triumf under en legendarisk baseballkamp, mens russerne netop har gennemført deres første atomsprængning; i Mao II (1991) det store stadion-bunkebryllup i begyndelsen, hvor de unge mennesker »marcherer ind i det amerikanske sollys«.
I Hvid støj falder billedet i slutningen af bogen, hvor en lille dreng på en trehjulet cykel beslutsomt sætter sig for at krydse en seks-sporet motorvej. Bilerne dytter og slingrer forbi, men han værdiger dem ikke et blik; han udfører koncentreret sin opgave, trækker cyklen over midterrabatten, fortsætter på den anden side og slipper mirakuløst over uden en skramme.
Man ser det for sig, og man glemmer det ikke igen.

*Don DeLillo: Hvid støj. På dansk ved Jørgen Nielsen. 392 s. 298 kr. Centrum. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her