Læsetid: 2 min.

Putin-doktrin truer pressen

18. september 2000

Journalister advarer mod Sovjet-tilstande for medierne

Det russiske journalistforbunds formand og andre ledende pressefolk kritiserer nu skarpt en ny 'doktrin om informationssikkerhed' godkendt af præsident Vladimir Putin i den forløbne uge. Dokumentet lægger op til skrappere statskontrol med medierne og internettet, og giver mindelser om Sovjet-periodens censurforanstaltninger, vurderer russiske mediefolk.
Igor Jakovenko, den Russiske Journalistunions formand, er gået åbent ud og har advaret mod de mulige konsekvenser af den nye doktrin. »Dette dokument udgør selv en virkelig fare for landets informationssikkerhed, fordi dets formuleringer strider mod principperne om ytringsfrihed sikret i den russiske lovgivning,« siger Jakovenko til nyhedsbureauet Interfax.
Den 46 sider lange doktrin er forfattet af embedsmænd i Putins såkaldte Sikkerhedsråd. Det er et rådgivende, men indflydelsesrigt, udvalg, som ledes af Putins tidligere kollega fra det hemmelige politi KGB, Sergej Ivanov.
Dokumentets hovedsigte er, at den russiske stat for at forsvare den nationale sikkerhed skal øge kontrollen, og om nødvendigt også ejerskabet over medierne, hvad enten det drejer sig om tv og radio, aviser eller internettet. Doktrinen nøjes ikke kun med at diskutere rammerne for de russiske mediers udvikling, men stiller også indholdsmæssige krav til pressens virke. Medierne skal ifølge doktrinens forfattere »følge og styrke samfundets moralske værdier, dets tradition for patriotisme og humanisme.«

Studieværter fjernet
Doktrinen er blevet offentliggjort på et tidspunkt, hvor Kreml har indledt en storoffensiv for at bringe de elektroniske massemedier under sin direkte kontrol. Der er lagt et hidtil uset pres på den uafhængige tv-kanal NTV, hvis ejer Vladimir Gusinskij nu har forladt Rusland. På statskanalen ORT har Kreml også strammet tøjlerne og fjernet en række politisk markante studieværter fra programfladen.
Det er dog ikke kun russiske journalister, som den nye doktrin tilsyneladende har i kikkerten. I en tvetydigt formuleret passage kræver dokumentet »en klarere definition af udenlandske nyhedsbureauers, massemediers og journalisters status.« Til det siger Jakovenko:
»Opfordringen til at ændre på de udenlandske mediers status, der indtil nu har været klart defineret af loven, lyder ganske gådefuld.«
Den falder imidlertid i tråd med en udtrykt russisk irritation over den kritiske dækning i internationale medier af bl.a. felttoget i Tjetjenien og ubådsulykken.
Den nye doktrin har fået iagttagere til at trække paraleller til Sovjettiden. Den kendte journalist Jevgenija Albats pegede i en kommentar i den forløbne uge på den sovjetiske erfaring fra 1970’erne og 80’erne, hvor »sikkerhedskulten og den nationale lukkethed over for verden blev fatal, fordi den ikke tillod nationen at udvikle sig. Hvilket år skriver de i Kreml i øjeblikket?,« spørger Albats.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu