Læsetid: 4 min.

Den rene by

16. september 2000

Brumleby var et filantropisk eksperiment, et forsøg på at lave hygiejniske og dermed sunde arbejderboliger

Byen belyst
I 1853 hærgede en frygtelig koleraepidemi i København. Lægerne, der forsøgte at redde de døende, påviste, at det stod værst til i de kvarterer, hvor menneskene var stuvet tættest sammen, og man evakuerede derfor store dele af befolkningen ud i teltlejre på Fællederne. Så standsede epidemierne. Med denne erfaring som udgangspunkt besluttede Lægeforeningen sig for at opføre en mønsterbebyggelse uden for byen. Man valgte landets bedste arkitekt, M.G.Bindesbøll, til at tegne de lave og enkle længer, med græs og træer imellem, og med forsamlingshus, brugsforening, børnehave og vuggestue.
Rundt om det hele var en mur med porte i, så bebyggelsens veje kunne forblive rolige og sikre for børn og voksne. Husene var billige, der var ingen overflødig dekoration, og lejlighederne var små. Det var det første sociale boligbyggeri i Danmark.
Brumleby, som vi kalder Lægeforeningens Boliger til daglig, var også internationalt set i front, da de blev bygget. I de revolutionære år omkring 1848 blev det diskuteret overalt i Europa, hvordan det moderne samfund skulle se ud, og ikke mindst hvordan man kunne forbedre forholdene for de lavere klasser. Specielt i England og Frankrig fandtes en udstrakt pamflet-litteratur, der især handlede om hygieniske forbedringer, og om disses sammenhæng med uhensigtsmæssige familiemønstre i underklassen. I det nye, industrialiserede samfund måtte arbejderklassen opdrages til hygiejniske vaner og borgerligt liv, så man kunne undgå epidemier og helst også drukkenskab, slagsmål, faderløse børn og anden uro.

Sikker arbejdskraft
Målet var jo en sikker og effektiv arbejdskraft. Og planlagte boligbebyggelser for arbejdere med integrerede institutioner var et middel til denne opdragelse. Brumleby var, også i europæisk sammenhæng, en af de første virkeliggjorte visioner, en hygiejnisk mønsterbydel.
Dengang var alternativet de tætbebyggede baggårde i Indre By, snart efter faldt voldene, og København blev udvidet med Brokvarternes tæt-høje bebyggelser, tusindvis af lejekaserner pakket sammen i lag på lag langs brolagte gader. I starten kloakerede man ikke engang. Der blev ganske vist bygget nogle få andre filantropiske bebyggelser, og der blev stiftet byggeforeninger, som den der byggede Kartoffelrækkerne langs søerne mellem 1873-79. Men det var undtagelser. Det samlede billede var sort, tæt, højt, og usselt. Hvis man alligevel går tur i den nyrenoverede Brumleby, kan man jo lige smutte over i Aalborggade og se, hvordan det ser ud. Det er måske svært at forestille sig, hvordan de små lejligheder var tæt befolkede af børnerige familier frem for af søde studerende med plakater på væggene. Eller hvordan der lugtede og så ud, fordi der blev fyret med koks i kakkelovnene. Gaderne var fyldt med fattige, slidte mennesker, tiggere, møgunger.

Social hygiene
Det var noget snavs at se til, langt op i det 20. århundrede. Og dette snavs var god næring for den hellige sammenblanding af socialisme og kristen moral, vi endnu plages af i planlægningen såvel som i samfundslivet i øvrigt. Ræsonnementet var, dengang som nu, at hvis vi fjerner snavset, forsvinder problemet. Vi kender det for eksempel fra Karen Jespersen, der foreslår, at vi fjerner nogle flygtninge, der stjæler lidt i den lokale brugs, i håb om at få bugt med befolkningens angst for det nye, der uundgåeligt vil ske. I 1800-tallet var det arbejderne, der lugtede og svinede, i dag er det indvandrerne, men tankegangen er ens.
Hvis man ordner 500 socialt belastede familier i ens, pæne lejligheder i Vollsmose, kommer de ikke til at fungere bedre. Vollsmose bliver bare et socialt belastet boligområde — uanset hvordan det i øvrigt ser ud.
Sådan har det også været med Brumleby. Det har været et nedslidt og belastet boligområde, selvom det er meget smukt og gennemtænkt fra starten. Arkitekturen har desværre ikke så meget at sige, når det gælder beboersammensætning og forslumning. Men fordi Brumleby har nogle indlysende bylandskabelige og arkitektoniske kvaliteter, er den efterhånden blevet et attraktivt boligkvarter.
I dag mener mange eksperter, at en væsentlig kvalitet ved Brumleby er dens skala. Det vil sige, at bebyggelsen har en størrelse, som helhed, der er til at overskue og forstå for såvel beboere som omverden. Og forholdet mellem den enkelte boliglænge og friarealet er behageligt, det åbne areal mellem husene er lille nok til at være intimt og stort nok til at være fælles. Så er det naturligvis også en fordel, at det er boliger i byen, selvom de enkelte boliger er små, selv efter de er blevet lagt sammen, så findes der en mængde sociale og kulturelle tilbud lige udenfor, der kan kompensere for den ringe størrelse.
Det 20. århundredes arkitekter overtog idealet om det hygiejniske boligbyggeri, men forkastede den intime skala. Omkring Første Verdenskrig påbegyndtes et omfattende boligprogram i hele Europa, men bebyggelserne var fra begyndelsen så store som muligt. Og hvad der var muligt, er vokset gennem århundredet fra at være store karreer, som vi kender dem fra Nordvestkvarteret, Ydre Østerbro og Sydhavnen, til at være hele nye byer i forstæderne: Ishøj, Albertslund, Avedøre. Byer der er bygget af ens elementer på én gang. De nye store bebyggelser har øget oplevelsen af adskillelse og udskillelse i samfundet, frem for at rense problemerne væk. For det man lærte af Brumleby, og af lignende bebyggelser rundt om i Europa, var ensartethed, orden og funktionsopdeling. Man lærte ikke om menneskelig skala eller om bymæssig sammenhæng. Det er gået galt. Så nu må vi lære noget nyt af det gamle.

FAKTA
Byen belyst
København er ved at udvikle sig fra at være en søvnig provinsby i retningen af en international metropol. Byen blomstrer på trods af planlæggere og politikeres forsøg på at aflive den gennem de sidste 40 år. I denne serie sætter Information fokus på byens tilstand i dag og undersøger muligheder for fremtiden. Dette er den femte artikel i serien. De fire første blev bragt 19.-20., 23. 26.-27 og 30. august.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu