Læsetid: 2 min.

ROCK

26. september 2000

Revanche for popgeni
*Okay, jeg ved godt, det ikke er særlig hipt, og gennem årene har også jeg praktiseret anmelderpolitisk korrekthed over for Kasper Winding. Med andre ord: Jordet hans projekter for at være for perfekte og upersonlige; for netop at være projekter.
Indvendingen gælder sådan set stadig – i teorien, for her kommer han så med en retrospektiv dobbelt-cd, der er aldeles uimodståelig i sin insisteren på at musik er et fælles sprog, een lang sang, som gør copyright til en sag mellem smålige advokater. For Winding er det engagementet, der tæller. Og det har han aldrig manglet, selv om hans udanske facon har gjort ham til en perifer ekcentriker herhjemme.
I virkeligheden er han en stor krukke og endnu større musiker og sangskriver. Hans musik til filmene Mig Og Charlie og Johnny Larsen er tidløs, singlen, der har givet denne cd navn fortsat mageløs i sin naturstridige, men indlysende kobling af C.V. Jørgensen og Sanne Salomonsen, og på instrumentaltemaet »Køreturen« forlener han guitaristen Finn Gustavsson med udødelighed.
Hans sen-80’er-pop er ikke båret af tiden, men bærer den, og som filmkomponist vover han det store anslag, og bliver som regel belønnet for det. En plade for den fordomsfulde med mod til selvudfordring.
Kasper Winding: Lidt Til Og Meget Mere. Producer: Kasper Winding m.fl. Virgin

Lidt for meget fast arbejde
*På sæt og vis er Mark Knopfler manden, der smed en karriere væk uden at få en ny. For evigt vil hans guitarlyd være knyttet til cd’ens gennembrud og Dire Straits, men selv om han siden har haft lidt for meget fast arbejde som filmkomponist, kan han stadig vise profil inden for sit eget univers midtvejs mellem J.J. Cale og Dylan, og der er som bekendt ikke så langt. Sailing To Philadelphia er en hyggelig plade, som især har sine momenter, når Knopfler giver ordet til gæster som James Taylor og Van Morrison. Især den sidste synger som gjaldt det livet. Helt det samme kan man ikke sige om Knopfler, men der er en tiltalende renfærdighed over hans americana.

Partydrømme for kontormus
*På søndag lukker Kylie Minogue OL midt i en karriere, der har fået nyt liv og givet hende ny troværdighed. Kitsch kan være svær at slå ihjel. Først sang hun duet med Nick Cave, så genopdagedes hun af Pet Shop Boys og nu udsender hun en cd i efterklangen af det globale hit »Spinning Around«.
Light Years er med sit
’ABBA-møder-Aqua-til-en-fest-med-Donna Summer- og Village People’-lydtapet som skabt til de radiostationer, der lever af at nære søde partydrømme for kontormus. Madonna Light med filter, men hvem ville alligevel ikke gerne være det frottéhåndklæde, Kylie giver pasform på omslaget ...

Kylie Minogue: Light Years. Parlophone.

Lavmælt comeback
*Joan Osborne fyldte radioen i 1995-96 med den salmelignende »One Of Us«. Albummet Relish kunne ikke leve op til singlen. Nu gør hun comeback uden nogen oplagt single, men en gammeldags monstrøs lyd, som vist ikke engang er med vilje. Bedst er en lavmælt udgave af Dylans »Make You Feel Me Love.«

Joan Osborne: Righteous Love. Producere: Joan Osborne & Mitchell Froom. Universal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu