Læsetid: 3 min.

Efter os rotterne

13. september 2000

Der er kommet et spektakulært bredbånd ud af Gunner Møller Pedersen og Cantabile 2’s destillat af Günther Grass’ ’Rottesken’

Operformance
Idéen om at lave en opera over Günther Grass’ roman fra 1986 – en vision af menneskets selvforskyldte undergang – er Gunner Møller Pedersens. Komponisten blev revet med af romanens billedrigdom, dens groteske syner, dens dialoger mellem manden, der skal sige verden ret farvel, og rottesken, der skal arve jorden, men derudover nok så meget afsiger den moralske dom over menneskeheden. Samt undervejs antager andre skikkelser, bl.a. hans elskede og hans såkaldte indre kvinde.
Vejen fra idé til realisation har været usædvanlig kort og friskheden mærkes i musikken. Med start i 1998, accept fra forfatteren, involvering af Cantabile 2, som Møller Pedersen tidligere har komponeret for (Havfruer 1998), fund af egnet spillested osv. var projektet færdigt sidste år, men kunne først løbe af stablen i år. Den kunstneriske sandwich, døbt en operformance (opera-performance) er fremkommet ved at Møller Pedersen ud af romanens små 500 sider har plukket 2,5 procent og komponeret udfra dem, mens Nullo Facchini, Cantabile 2’s leder, har visualiseret – ligeledes over teksten. Den resulterende billed/musik-suite består ifølge komponisten dels af fællesopfattede billeder, dels af billeder, der musikalsk og visuelt brager sammen. Partituret er udskrevet direkte til det lokale Ensemble Domino, bar blæsere, ingen strygere og bæres – med komponistens egne ord – af en uniform vejrtrækning, hvor cembaloet bryder ind og spiller på tværs – helt i Grass’ ånd.

Visuel nydelse
Formelt er Rottesken blevet en performance med lydside i 13 billeder, i praksis som en widescreen-forestilling med orkester og solister i et stort, råt stenrums venstre side og de spillede scener udfoldet på langs – på og under det enorme laderums rampe. De, der har set Cantabile 2’s forrige forestillinger – især Helvede – kender Nullo Facchinis ekspressive billedtryk. Mødet med Grass’ nok så billedrige fabel har nærmest krævet mådehold, underkastelse af instruktøren og resultatet er umiddelbar, konkret kommunikation på et plan, der er loyalt associeret på teksten, men oveni temaudfoldningen også rummer et twist, et skævt smil trænger sig på, skruen strammes, billedet dybdeperspektiveres. Det er kontant, men også barokt, grusomt, fremvrænget eller forhekset – frem til slutscenens kærestepar sammenbidt udkæmpende en magtkamp i en rød sofa, hvor en realisme indfinder sig så genkendeligt som i én af tidens kønsdebatbøger – set fra mandesiden – og så koncentreret som i en improvisationsopgave.
Billedsuiten er nok en voluptiøs-generøs gestus fra den stor billedmager Facchini. Scenografisk elegant løst og yderst delikat kostumieret. Mest slående er eventyrscenen, hvor personer fra Grimms eventyr, unisont gråklædte, men i luksuriøs silke, forsøger at redde skoven – eventyrernes hjem. Eller skolescenen med mobning og den tragi-komiske Tysklands-tekst lagt raffineret i en naiv barnemund. Eller… det er absurd og urimeligt at fremhæve enkeltheder i denne organisk sammenhængende, breugel’ske frise.
Musikken – ja, en stakkels teateranmelder kommer det næppe nærmere end at den er meget gunnermøllerpedersen’sk. Med dejligt genkendelige, kontekstligt vittige lån fra Mozart og Berlioz.
Med en velsyngende, eftertænksom Ulrik Cold (på dansk) og en noget overkostumeret Helle Hinz, der ikke helt svarede til komponistens begejstring for det tyske sprogs sprutten og skarpe kanter og hans resulterende holden fast i rotteskens tysksprogethed. Hinz’ tekstbehandling var hverken grel, rullende eller smældende nok i artikulationen af de kraftfulde tyske konsonanter, det blev i skøn- og småtingsafdelingen.
Men en ting, der kun forstyrrer feinschmeckerne, i den ellers veloplagte, overdådige og paradoksalt sprællevende undergangsfabel – igen i Grass’ ånd.

*Rottesken – en operformance. Mus.: Gunner Møller Pedersen. Scen. og kost.: Thomas Kolding. Billedside og instr.: Nullo Facchini. Spillere: Cantabile 2. Ensemble Domino dir. af Peter Ettrup Larsen.

Festivalen Lys over Lolland. Spiller i Rosenfeldt gods, Vordingborg, d. 13. – 17. sept.

www.lysoverlolland.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu