Læsetid: 4 min.

Serbien går i stå

30. september 2000

I Serbien er en massiv ulydigheds-aktion begyndt for at tvinge Slobodan Milosevic væk fra magten. På mandag begynder en generalstrejke

En kæmpemæssig civil ulydighedsaktion er gået i gang i Serbien.
Gymnasieelever forlod i går skolerne, arbejdere gik hjem og teatre lukkede. Aktionen skal tvinge Slobodan Milosevic til at gå af, efter at han i søndags tabte præsidentvalget til oppositionens kandidat Vojislav Kostunica.
Ulydighedsaktionen skal først for alvor begynde på mandag med en generalstrejke, men allerede i går blev flere byer i Serbien lammet. I den næststørste by Novi Sad sagde et medlem af byrådet, at byen var gået i stå om eftermiddagen.
»Alt er standset, al offentlig service er gået i stå undtagen vandforsyning og renovation. Busser kører kun i myldretiden,« sagde Predrag Filipovic fra byrådet i Novi Sad.
Også medarbejderne på den lokale afdeling af det statskontrollerede tv sagde overraskende, at de ville gå i strejke i protest over, at de ikke må bringe valgresultatet fra oppositionen. I Beograd truede medarbejdere på det statskontrollerede Studio B også med strejke og fik lov til at sende ucensureret. Det er så vidt vides første gang, at journalister på statsmedier går i aktion.
»Serbien må gå i stå, før det kan komme videre,« siger oppositionslederen
Zoran Djindjic. Han havde indkaldt til en demonstration i den serbiske hovedstad Beograd i går eftermiddag og bedt om, at mindst 100.000 mødte op.
Det kan være et tegn på begyndende problemer for oppositionen, at kun mellem 20.000 og 50.000 dukkede op.
Men andre steder i Serbien havde ulydighedsaktionen godt tag i befolkningen – især de unge. På et gymnasium i den store provinsby Nis forlod alle elever og lærere sko-lebygningen – kun rektor blev tilbage.
Ulydighedsaktionen kommer, efter at flere oppositionspartier og en demokrati-organisation uafhængigt af hinanden er nået frem til, at Vojislav Kostunica fik over 50 procent af stemmerne i første runde af præsidentvalget i søndags. Derfor er der ikke brug for en anden runde, som Milosevic har bebudet den 8. oktober. Milosevic har ladet sin valgkommission meddele, at Kostunica kun fik 48 procent af stemmerne, mens Milosevic fik 38 procent, hvilket skulle betyde en anden og afgørende valgrunde.
Oppositionen indgav i går en klage til den øverste valgkommission. Oppositionen siger, at Milosevic har opfundet 142.000 stemmer fra Kosovo. I byen Gnjilane i det østlige Kosovo, hvor der bor nogle få hundrede serbere, havde 28.000 afgivet deres stemme – pudsigt nok alle på Milosevic.
Oppositionens valgekspert Nebojsa Bakarec siger også, at en sammenligning af underskrifter fra mange lokale valgkommissioner i Kosovo, viser, at de alle er underskrevet af den samme mand.

Politiet vælger side
En tidligere kaptajn i det serbiske politi skriver, at politiet i tilfælde af en åben konflikt vil vælge side med befolkningen.
»Der er udbredt utilfredshed i dets rækker, mange styrken er klar over, at landet kan glide ud i en undtagelsestilstand takket være én mand,« skriver Slobodan Samardzic i en analyse fra Media Centar i Beograd.
Den tidligere politiofficer skriver, at han har kontaktet en række højtstående politiofficerer, som siger, at politiet nu skal optræde mere tilbageholdende.
»Der er ordrer til at handle professionelt og forsigtigt. Og det er, hvad vi hele tiden har bedt om,« skriver han.
Han mener også, at 80 procent af politistyrken, som tæller op mod 100.000 mand, har stemt for oppositionens kandidat Kostunica. Men den tidligere politiofficer mener også, at indenrigsministeriet er underlagt en mand – og her tænker han selvfølgelig på Milosevic.
»Derfor kan man vente en ordre, der vil føre til konflikt med borgerne,« mener han. »I tilfælde af en ordre til at opløse en demonstration, vil politiet begynde at føre ordren ud i livet. Men når vi tager befolkningens enorme energi i betragtning, vil politiet vælge side med borgerne. Stemningen i politiet peger på, at det går den vej,« siger han.
Han skriver også, at en ordre om at bruge vold mod borgerne kan blive farlig for den ansvarlige kommandant, og det kunne risikere at gå ud over ham.

Rusland i hovedrolle
På den diplomatiske front er Rusland og Grækenland blevet nøglelande i forsøget på at løse krisen omkring Milosevic. Begge lande har traditionelt tætte bånd til Serbien. Der er mange spekulationer om, at Milosevic kan sikre sig asyl i Rusland, som ikke har fordømt Milosevic' forsøg på at svindle sig til magten. Spekulationerne om asyl til Milosevic forudsætter, at han kan unddrage sig den internationale arrestordre for krigsforbrydelser i Kosovo. Rusland har afvist alle spekulationerne .
Den serbiske opposition har sendt valgresultatet til den russiske ledelse i et forsøg på at fortælle, hvordan sagerne hænger sammen.
Den græske regering er kommet uheldigt af sted med en opfordring til Kostunica om at gå med til en anden valgrunde. Det afviser Kostunica i en erklæring: »Jeg appellerer til alle velmenende mennesker om at mindske spændingen, som kan destabilisere ikke kun Jugoslavien, men hele Balkan-regionen, og om at hjælpe med at få talt stemmerne ved valget den 24. september igen. Denne appel retter sig især til det venligt-sindede Grækenland, demokratiets vugge.«
Det græske nyhedsbureau ANA skriver, at de serbiske statsmediers manglende udfald mod Kostunica og oppositionen skal »forberede den jugoslaviske offentlighed på oppositionens sejr.« Statsmedierne brugte i de seneste uger før valget sprogets værste gloser om oppositionens medlemmer, men efter valget i søndags er de ligefrem begyndt at rapportere om oppositionen på nøgtern vis.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her