Læsetid: 4 min.

Det serbiske mirakel

27. september 2000

På rekordtid har den forholdsvis ukendte serbiske politiker Vojislav Kostunica samlet befolkningen. Kostunica spænder bredt fra den gamle drøm om et Storserbien til at skabe en retsstat

I løbet af kun halvanden måned er det lykkes en undselig og lidt kejtet type for første gang at samle oppositionen til Jugoslaviens præsident Slobodan Milosevic.
Vojislav Kostunica vandt overbevisende præsidentvalget i søndags. Ifølge partirepræsentanter, der har været med til at optælle stemmerne, har Kostunica vundet mindst 54 procent af stemmerne.
Dermed er søgelyset rettet på mirakelmageren, der dog først skal slås for den præsidentpost, som Milosevic klæber sig til.
Kostunica er opstillet af 18 partier, der tidligere har haft svært ved at enes om så små ting som mødetidspunkter. Men det synes ikke at bekymre Kostunica.
»Vi har lovet at fjerne den største forhindring for demokrati i Serbien: Milosevic. Først derefter vil vi være i stand til at kommunikere uden forhindringer,« siger han.
Vojislav Kostunica er 56 år, jurist og ihærdig antikommunist. Han leder det lille Serbiens Demokratiske Parti, som han var med til at stifte i 1992. Det har været til hans fordel, at han ikke var kendt som andre serbiske oppositionsledere Vuk Draskovic og Zoran Djindjic, som er mistænkt for at være korrupte og samarbejde med Slobodan Milosevic. Regimets propaganda havde sværtet dem til som lakajer for NATO, hvis bombardement af Jugoslavien sidste år lagde alliancen for had i store dele af den serbiske befolkning.
Meningsmålinger viste derimod, at Kostunica havde et mere positivt omdømme i befolkningen end de øvrige oppositionsledere.

Demokrat med lille d
Medvirkende til Kostunicas valgsejr var, at han er nationalist. Ifølge den serbiske menneskeretsaktivist Natasa Kandic har Kostunica haft synspunkter, der var mere rabiate end Slobodan Milosevic’. Kostunica har for eksempel afvist Dayton-fredsaftalen for Bosnien-Hercegovina.
Han har kaldt krigsforbryderdomstolen i Haag for en »afskyelig institution« og afvist at udlevere den anklagede Milosevic til Haag.
Kun ved at være nationalist har Kostunica fået fat i serberne, hvoraf de fleste er nationalistisk indstillede. Helt ud i den meget konservative landbefolkning har Kostunica hentet stemmer samtidig med, at han var spiselig for de moderate og intellektuelle i byerne.
Iagttagere mener, at hvis Kostunica kommer til magten, så kan hans nationalisme forhindre, at fred og stabilitet bliver genoprettet hurtigt på Balkan.
»På grund af Kostunicas meget voldsomme og iøjnefaldende nationalisme må vi være meget forsigtige med at tro, at Jugoslavien eller Serbien hurtigt forbedrer sit forhold til sine naboer,« sagde Gareth Evans, der er formand for tænketanken International Crisis Group, kort før valget.
Albaniens udenrigsminister Paskal Milo lå helt på linje: »Kostunica er demokrat med lille d, og han har stort set den samme grundholdning til Kosovo som Milosevic.«
Kostunicas partis program taler om et Storserbien: »Staten skal dække hele det serbiske etniske område, når de nuværende, ugunstige internationale forhold ændrer sig.«
Udtrykket »det serbiske etniske område« dækker over områder med serbere i Kroatien og Bosnien.

Lov-og-orden mand
Men andre iagttagere mener dog ikke, man skal lægge så meget i, hvad Kostunica har sagt.
»På Balkan handler politikere ikke altid ud fra, hvad de siger offentligt,« mener Gerald Knaus, der er direktør for tænketanken European Stability Initiative.
»Men det er klart, at Kostunica ikke er en type som Kroatiens nye præsident Stipe Mesic,« siger Gerald Knaus til Information. Den kroatiske præsident Mesic, der kom til magten for et halvt år siden, er en moderne, moderat og vestligt orienteret politiker.
Andre iagttagere peger på Kostunicas baggrund som jurist og hans forpligtelse til at skabe et samfund baseret på lov og orden. De synspunkter kombineret med hans lidt tunge, men meget troværdige stil har givet bonus hos vælgerne. Han har altid kørt rundt i en gammel Yugo, mens hans kolleger sad bag tonede ruder i en Mercedes.
Kostunica har aldrig forhandlet med Milosevic og aldrig blandet sin politiske virksomhed med sin private økonomi, som mange politikere i Serbien gør – hvad enten de kommer fra de regerende partier eller oppositionen.
Kostunica har i sin valgkamp tilnærmet sig Europa, mens han er noget mere forbeholden over for USA.

Manden med kattene
Kostunica sagde, da han stillede op i august, at han havde overvejet, om det var umagen værd. Han vidste, at det ville blive en beskidt valgkamp. Og det blev det. I Kosovo i byen Mitrovica blev han overfaldet af Milosevic-tilhængere, hvorefter han lettere såret måtte trække sig tilbage fra mødet.
Milosevic’ propaganda vidste ikke rigtig, hvad man skulle stille op med Kostunica. Man kunne dårligt kalde ham NATO-lakaj eller korrupt, så i stedet fandt man på at kritisere ham for at have katte og ikke have noget efternavn!
Regeringsavisen Politika tog en uge før valget fat i den i øvrigt sande oplysning, at han stammer fra en landsby i det centrale Serbien, som han tog navn efter.
Politika skrev: »En vigtig del af hverdagen for denne mand uden efternavn drejer sig om katte. I øjeblikket har han 17 af dem (ja, 17). Han bor sammen med dem og sin kone i midten af byen.« Byen er Beograd, og oplysningerne om kattene menes at være rigtige nok. Politika skriver videre: »Man siger, at en mand kan lide at omgive sig med dem, der er ligesom ham. Og folk mener, at katte er løgnagtige, lunefulde og bedrageriske.«
Regeringsavisen skrev også, at han var sin kone utro, ligesom avisen mente, at det var mistænkeligt, at han ikke har fået børn.
I øvrigt har Kostunicas efternavn måske også hjulpet ham. En gammel serbisk legende siger, at Serbien en dag vil blive reddet af en mand med samme navn som sin landsby.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her