Efter branden i Moskvas tv-sender vil Putin øge sin kontrol med medierne
Da Moskvas 540 meter høje tv-tårn i Ostankino udbrændte delvist forrige weekend, blev der ikke kun skabt et teknisk problem med at forsyne hovedstaden og dens oplands 18 millioner tv-seere med programmer. For præsident Putin blev der åbnet en ny mulighed for at sætte trumf på i den politiske kamp om kontrollen over Ruslands elektroniske medier.
Mens Moskvas indbyggere har måttet tage til takke med midlertidige tekniske løsninger, der nu har fået de fleste af kanalerne på vingerne igen, har de politiske kombattanter ikke holdt pause i bestræbelserne på at udnytte den opståede situation til egen fordel.
»Branden i tv-tårnet har igen demonstreret, at tv i Rusland fortsat er et instrument til udøvelse af politisk kontrol snarere end et almindeligt massemedie,« vurderer Denis Perepelitsyn, medie-kommentator hos webavisen polit.ru i Moskva.
Slaget om sendenettet begyndte allerede før branden var slukket, da Moskvas borgmester Jurij Lusjkov foreslog, at et kabel-tv net under hans kontrol kunne overtage spredningen af de nationale kanaler i Moskva-området.
Lusjkov fik dog hurtigt en kurv, fordi Kreml åbenlyst ikke havde lyst til at afgive kontrol til en mulig politisk rival.
Vildleder seerne
Det fik en anden tung mediespiller på banen, Ruslands førende uafhængige tv-kanal NTV, hvis satellit-kanal tilbød at sprede statsfjernsynet gennem sit ganske omfattende sendenet. Modsætningsforholdet mellem Kreml og NTV hvis ejer mediemagnaten Vladimir Gusinskij blev fængslet, og siden pludseligt løsladt, i juni i år gjorde imidlertid også dette tilbud uacceptabelt for regeringen.
Istedet har regeringen og Putin nu søgt at vende situationen til egen fordel ved at omfordele frekvenser og omstrukturere sendenettet, så det tilgodeser de medier, der er loyale over for Kreml. Presseminister Mikhail Lesin har tilkendegivet, at NTVs uafhængige linje fortsat er en torn i øjet på regeringen, og at det, når skaderne er udbedret, kan få konsekvenser for stationens videre aktiviteter.
»NTVs nyhedsreportager har udnyttet situationen (efter branden). På nogle måder smider de yderligere benzin på bålet og vildleder seerne,« siger Lesin.
Putin og medierne
Putin har i sine knap ni måneder som Ruslands præsident oparbejdet et noget anstrengt forhold til pressen. Uafhængige medier, i særdeleshed NTV, er blevet udsat for en målrettet kampagne, der har skullet bringe dem ind i Kremls politiske fold, og flere journalister har måttet stå model til åbenlyse chikanerier.
Bortførslen af Andrej Babitskij, Tjetjeniens-korrespondent for Radio Liberty, og et mislykket forsøg på at spærre Aleksander Khinstejn, en hårdtslående reporter fra boulevard-avisen Moskovskij Komsomolets, inde på et sindsygehospital har givet et forvarsel om, hvad kritiske journalister kan risikere.
Det paradoksale i Putins forhold til pressen består i, at den nye præsidents popularitet selv i høj grad er medieskabt gennem den massive positive særbehandling, han har fået på det statslige TV.
Skyder tilbage på pressen
Men selv en sådan loyalitet fra de elektroniske mediers side har ikke kunnet overvinde Putins skepsis. Da ulykken på atomubåden Kursk sidste måned udløste voldsom mediekritik mod det russiske militær, og i nogen grad Putin selv, var præsidenten da heller ikke sen til at skyde tilbage på pressen.
»De (pressen, red.) ønsker at påvirke massepublikummet for at vise den militære og politiske ledelse, at vi har brug for dem, at de har os på krogen, at vi må frygte og adlyde dem og fortsat lade dem røve landet, hæren og flåden,« sagde Putin.
Det forhold til de elektroniske medier, der begyndte så lovende for Putin, er gradvist kølnet. Efter præsidentvalget i marts ragede præsidenten uklar med finansmagnaten Boris Beresovskij, der sidder inde med den faktiske kontrol over Ruslands førende tv-kanal, det tidligere sovjetiske stats-TV, ORT.
Beresovskij anser nu Putin som han tidligere propaganderede kraftigt for som en fare mod det russiske demokrati, og det afspejler sig i ORTs nyhedsdækning, der er blevet mere regeringskritisk.
Forholdet mellem Putin og NTV er endnu mere problematisk. Fængslingen af Gusinskij var blot kulminationen på Kremls forsøg på at kue stationen, hvis politiske journalistik også under Jeltsin var langt mere kritisk end den de statskontrollerede kanaler praktiserede. Der er nu, ifølge flere russiske aviser, bestræbelser igang for at sikre egentlig statskontrol med NTV gennem en aktiepost i stationen ejet af det statslige gasselskab Gasprom.
Alt dette har katapulteret den tredje landsdækkende kanal, den hidtil noget kønsløse og upåagtede RTR, frem i forreste række. Det var RTR, som havde den eksklusive live-dækning af den mislykkede redningsaktion for Kursk. Stationen har også flere gange fået solo-interviews med Putin; i russisk mediepolitik et utvetydigt signal om hvem, der er inde i varmen.
Hemmelig pressestøtte
Branden i tv-tårnet satte de landsdækkende kanaler ud af spillet i nogle dage, men til gengæld har distributører af kabel- og satellit-tv haft kronede dage, ligesom både den trykte presse og on-line medierne har oplevet noget af et boom.
Kreml har hidtil i sin mediestrategi fokuseret på kontrollen over de nationale tv-kanaler, der er afgørende for meningsdannelsen i det russiske samfund. Men mens det nationale tv mestendels er officiøst og stift, så trives der en mangfoldig underskov af lokal-tv, radiostationer, aviser og i stigende grad internetmedier, som tilbyder alternativ og ofte meget kritisk nyhedsdækning.
Nogle medieanalytikere vurderer, at det er her, det næste slag vil stå. Moskva-avisen Sevodnja kunne således i sin lørdags-udgave afsløre, at de dele af den russiske finanslov for næste år, der omhandler pressestøtten, har fået påskriften tophemmeligt.
Det sker ifølge avisen, fordi Kreml ønsker at hemmeligholde sine betragtelige investeringer i loyal mediepropaganda.
»De nye magthavere mener, at massemedierne er det farligste våben, de har til rådighed, og at samfundet ikke skal kende omfanget af dette våben og hvor meget, det har kostet at skabe det,« siger medianalytikeren Oleg Panfilov.
