Læsetid: 3 min.

Skak for én person

8. september 2000

Det er vanskeligere for nogen at få en rolle i krydsordene end at få en på Det Kgl. teater. Men for Fo og Oe gik det helt af sig selv

Højt spil
Italieneren Dario Fo og japaneren Kenzaburo Oe har ikke blot det tilfælles, at de har fået nobelprisen i litteratur. De har begge et efternavn på to bogstaver. Af den grund spiller de en stor rolle i kryds og tværs-opgaverne i Danmark, skønt de næppe selv har nogen anelse om det. Den italienske dramatiker havde længe været et hyppigt nævnt navn i kryds og tværs, da han fik nobelprisen. For den japanske forfatter, Kenzaburo Oe, var det noget nyt, der hændte ham. Man havde simpelthen brug for ham. Konstruktørerne af krydsordene kunne sagtens bruge endnu et ord på to bogstaver, oe, og det gør de.
Krydsordene har deres egen logik omkring, hvilke ord det er godt at bruge. Således er Herdis Møllehaves roman, Le, sammen med H. C. Andersens bogtitel, O.T., nok den bog, der nævnes oftest. Af film er det så afgjort Spielbergs ET.
Forfatteren (Jørn) Riel indtager også en fremtrædende plads på kryds-scenen. Hvorfor? Fordi der er et stort forbrug blandt konstruktørerne af ord med de mest almindelige endebogstaver som ’e’ og ’r’. Det nyder ordet ’regere‘ godt af. Ude i højre side eller nede i bunden af enhver krydsordsopgave vil der altid være mange af den slags, så om ikke andet kan man begynde at løse opgaven her, hvis man ikke rigtigt kan få hul på nødden.

Cerut-generationen
Kryds og tværs er en bogstavsleg, et lille spil, en slags skak for én person, som har overlevet konkurrencen fra nye tiders computerspil, selvom rekrutteringen af ny ungdom til genren nok ikke er den største. Legen dyrkes mest af dem, der inden for tv- stationernes segment-systemer kaldes cerut-generationen.
Hvilket igen kan hænge sammen med, at det hovedsageligt er ældre mennesker, der konstruerer opgaverne. (I mange år konstruerede tidl. statsminister Poul Hartling og frue således en leksikonkryds som hygge i deres pensionisttilværelse). Skuespiller på hhv. syv og otte bogstaver vil ofte være Stegger, Reumert eller Reenberg (Tre e’er, to r’er), mens Hjejle og Dyrholm endnu ikke spiller nogen rolle i genren. Det er vanskeligere for nogen at få en rolle i krydsordene end at få en på Det Kgl. teater. Men for Fo og Oe gik dethelt af sig selv.

Hvem kom først?
Der er flere opfattelser af, hvordan krydsordenes verdenshistorie bør skrives. Englænderne mener, at rødderne går helt tilbage til Romertiden. I hvert fald har en mur i Cirencester kunnet fremvise nogle tegn, der med lidt god vilje kan minde om en kryds og tværs.
Den køber amerikanerne ikke. De er overbevist om, at de først af slagsen blev trykt i avisen The World i 1913.
Over for dette henviser englænderne til, at i deres land legede børn allerede i 1880’erne nogle lege, der mindede om kryds og tværs.
Grækerne overbyder alle med en påstand om, at rødderne fandtes allerede i 1600-tallet i form af poemer, hvor begyndelses- og slutbogstaverne i hver sætning lodret dannede et ord.

Outzes genistreg
»Bliv ikke forskrækket, når De ser ovenstående mærkelige billede. Bliv ikke forvirret«...således introducerede Berlingske Tidende i 1924 Danmarks første kryds og tværs-opgave. Paa Kryds og Tværs, hed den.
Tro det eller lad være, kære bagsidelæser, men også kryds- og tværsen måtte døje mange forhånelser, før den blev anerkendt – omtrent som tv-quizzerne i dag må holde for. Seriøse mennesker rystede på hovedet over den letsind, disse opgaver repræsenterede, mens lederskribenter var forargede over, at noget sådant nu skulle være avisstof. Men opgaveformen blev populær hos læserne/løserne.
Børge Outze, dette blads stifter, skal engang let ironisk have sagt, at han som pressemand kun havde én virkelig grandvoksen succes, nemlig den store lørdagskryds, som fyldte en hel side i gamle dages Information. En hel del fra denne særlige målgruppe måtte købe netop denne avis.
Kryds og tværs er med i de moderne medier. Der er udkommet en cd-rom med opgaver samt teori, historie og alt, hvad der er værd at vide om fænomenet (ved Kenneth Herskind og Erik Splittorff).
Forlag som Politikens og Gad har udgivet tykke krydsordbøger som et værktøj til hjælp for den ivrige løser. Der afholdes Danmarksmesterskab i kryds og tværs (Søndags-BT), og der udkommer en håndfuld blade hver uge.
Kryds og tværsen holder hjernen spændstig og virker som en beroligende pille på den rastløse. Den gør turen mere spændende for den rejsende og ventetiden kortere hos tandlægen samt frisøren. Hvor andre bare kigger formålsløst ud i luften.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu