Læsetid: 3 min.

En skrift som stor musik

5. september 2000

Ursula Andkjær Olsens debutbog bemægtiger sig suverænt læserens sanser og sind

Ny bog
En righoldig bog, moden og klog, og akkurat indsigtsfuld nok til – ved siden af sin intellektualitet – at give masser af plads til overgiven munterhed og leg.
Sådan er Ursula Andkjær Olsens overdådige debutbog Lulus sange og taler.
For at kunne elske bør man helst kunne glemme, skriver hun:
»Hvis man huskede alt, så var kærligheden ikke bare umulig, men også unødvendig. Fordi uden glemsel er der ingen grund til gentagelse, og uden gentagelse er der ingen dybde, og uden dybde er der ingen kærlighed.«
En debut, der ikke alenevidner om stilsans og sjældent talent men også om noget så elementært som indsigt i menneskelivet.

At omfatte alt
Kompositorisk fremstår Lulus sange og taler som et supremdigt i seks koncepter, afrundet med en logisk afhandling om elskov.
Hovedærindet er at udforske kærligheden, fra dens væskedryppende bund til dens hymnisk henførte top, men eftersom den der vitterlig elsker, vil sige intet mindre end alt, fordrer projektet en mangestemmigt grænsesprængende form.
Bogen spredes følgelig ud i flere sideløbende spor, blandt hvilke kan nævnes vrøvlevers, filosofiske essays, intime dialoger, teoretisk foredrag, citat, aforisme, søjlepoem.
Til de forbilleder, der hentes ind, hører så fornemme folk som som Schönberg og John Cage, Rilke og Gertrude Stein, og som om disse samtaler med traditionen ikke var nok, mangedobler digteren sin egen identitet, idet hun forklæder sig som den slørdansende Salome, som Pandora med æsken og som mestertænkeren Ursula Ursprung.
Usammenhængende kan det lyde, når det som her står på listeform, men i bogens totale udfoldelse sætter sig en vilje suverænt igennem, som også genfindes i detaljen.
Man læser langsomt, og med idel lyst, fordi Ursula Andkjær Olsen er så ubønhørligt ordskarp i sit forsøg på at præcisere »noget af det mest upræcise, man kan forestille sig,« nemlig hengivelsens tillid, forførelsens gensidighed, visheden om at alt, hvad den elskede siger, er sandt, også når det i grunden er løgn. »Man skal ikke vide, man skal tro,« slutter således en smuk dialog.

Pianorullens polyfoni
Et begreb som dialektik slår ikke til, hvis man søger at karakterisere værkets kunstneriske metode.
Digteren kommer nok beskrivelsen nærmest, hvor hun sammenligner sin æstetik med pianorullens polyfoni og som ideal skitserer en skrift så rumlig som den store musik.
»Jeg ville ønske jeg var en salme«, udbryder bogen et sted, men den når faktisk ofte frem til at opfylde sit fromme ønske. Med et andet udtryk lånt fra værket selv kan man sige, at kunstens opgave er at materialisere det »hul i virkeligheden,« der fører ud eller ind til Gud, og at denne modne, modige kunstner uanset valget af stil og form ofte får kredset bemeldte hul ind og sendt den undrende læser på rejse.
Jeg tager næppe munden for fuld, om jeg til denne beskrivelse føjer, at Ursula Andkjær Olsens bog gennem sin originale »organiske« struktur mimer det kvindelige køn i hele dets labyrintiske mystik.
Om titelfiguren Lulu læser vi undervejs, at hun sidder på gulvet og glor sig vulkanisk dybt i skødet:
»Der er så mange folder og krøller og blade, hvisker hun, det ligner jo en labyrint. Hvordan fandt du ind? Hun bladrede og bladrede for at finde side ét.«

Igen og igen
At elske er at finde sit udspring, men det kan læsning af litteratur også i sjældne tilfælde være.
Og læseren af Lulus sange og taler kan med sindsro begynde forfra – igen og igen og igen. Dens viltre tungetale illuminerer sproget med kroppens aftryk, dens verbale voldsomhed er kærlighedens egen: »Man rækker livet en lillefinger, og det tager hele kroppen.« Denne betagelse spænder i bogen lige fra lavastrømme af poesi til enkel, afklaret tale:

Man kan lægge
kærlighedens kabaler
igen og igen og
man gør det.

Hvis Forfatterskolen har været med til at gøre Ursula Andkjær Olsen blot én sølle procent bedre til at digte, end hun havde været uden, så hurra for dén procent.
Vi har brug for en gang imellem at få al skepsis fejet til side af et kunstværk, der på samme tid råt og engleblidt bemægtiger sig sprog og sanser og sind.

*Ursula Andkjær Olsen: Lulus sange og taler. Digte, prosastykker og essays. 70 s. Kr. 149,00. Lindhardt og Ringhof/ Arena. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu