Læsetid: 10 min.

Til s@lg

2. september 2000

Oplev en ’ægte’ voldtægt af to-årige columbianske børn. Køb en lettisk teenagepige til escortservice i Danmark. Bestil en russisk brud pr. postordre. Internettet er kvindehandelens nye mekka

Jeg kan hjælpe dig. Hvor meget vil du gerne tjene?« Det er mandag. Computeren summer. To timer tidligere har Information sendt en besked ud i det lettiske cyberspace under navnet ’Sanita’. »Søger godt job i udlandet (13 år),« stod der på beskeden, der lagde sig til rette mellem alle de andre beskeder på websidens opslagstavle. Stedet hvor lettiske kvinder søger arbejde. Og hvor pornoproducenter, escortbureauer og enkeltpersoner søger kontakt med og annoncerer efter lettiske kvinder.
Jo yngre, desto bedre. En anden 13-årig lettisk pige har ligesom ’Sanita’ forsøgt sig et par beskeder længere nede af den grå opslagstavle.
Tre tilbud om sexarbejde fik hun – men hun havde heller ikke medsendt sin private e-mail. Det har ’Sanita’. Så kun to timer efter at have lagt beskeden ud på nettet tikker den første respons ind på Sanitas mail. Den kommer fra en lettisk mand. Han kan hjælpe med escortarbejde i Danmark.
»Send mig et foto. Derefter kan vi mødes,« skriver han.
Men manden er langfra den eneste, der er interesseret i en 13-årig pige. På fire dage – fra mandag til torsdag – modtager ’Sanita’ seks tilbud om sex-arbejde. Èn mand er dog en smule bekymret.
»Det er farligt at arbejde i udlandet,« skriver han, »selvom du har held med at komme over grænsen, vil du hurtigt være kontrolleret af kriminelle. Det er bedre at finde rige mænd her i landet. Skriv til mig – så vil jeg hjælpe dig.«
Manden er lettisk. Men det er ikke de lettiske mænd, der fylder mest på den lettiske webside. Det er de udenlandske mænd. Mange er danskere. Som den 26-årige københavner, der vil betale mellem syv og 10.000 dollar for at få en kvinde til København. Eller det dansk/lettiske ægtepar, der søger en hushjælp, der også skal have sex med dem.
Det er den personlige og direkte kontakt til kvinderne, der er det gode ved Internettet, hvis man vil skaffe kvinder til at arbejde f.eks. i Danmark.
»Grunden til at jeg prøvede at annoncere via nettet, var for at undgå alle de grådige bagmænd, som findes i Østeuropa,« forklarer ’Spike’ til Information.
’Spike’ har et escortbureau, der på den lettiske opslagstavle har søgt kvinder mellem 18 og 30 år til at arbejde som escortpiger i minimum tre måneder i Danmark. Løn: 1.600 dollar og en gratis lejlighed.
»Jeg ser sådan på det, at de piger som kommer her og arbejder som escortpiger, er alligevel i branchen, men under meget dårlige forhold. Her bliver de tilbudt ordentlige boligforhold, betydelig bedre løn, end hvor de kommer fra, og så beskytter vi pigerne 100 procent på alle måder, så der ikke sker dem noget. De bliver tillige heller ikke tvunget til nogen ting, overhovedet, de bestemmer selv, hvad de vil acceptere, og hvad de ikke vil acceptere.«
’Spike’ svarede på en mail fra Information, der havde set hans jobopslag på nettet.
»Selvfølgelig tjener jeg/vi jo også penge på at have dem her, men det er ikke så meget, som folk tror. Vi betaler alt, hvad de har behov for, i den tid de er her.«
Forretningen giver ikke ’Spike’ problemer med politiet.
»Politiet har ikke de store ressourcer til at gøre en hel masse, men dertil skal også siges, at så længe man passer godt på sine piger, og ikke er i direkte konflikt med loven, så er det vel også begrænset, hvor meget der er brug for politiet – og de har da vist rigeligt at se til med nogle mere alvorlige ting,« skriver han.
’Spike’ fortæller desuden, at efterspørgslen på udenlandske kvinder er ligeligt fordelt på kvinder fra Thailand, Brasilien og Østeuropa.

Selvom ’Spike’ bruger den lettiske side for at undgå østeuropæiske bagmænd, er mange af web-opslagstavlerne, hvor kontakten mellem lokale kvinder og udenlandske mænd foregår, præget af en vis organisering. Det gælder især de tavler, der er nemme at nå frem til på nettet, og hvor sproget overvejende er engelsk .
En sådan tavle findes på det internationale netmagasin Streetwalking The World, der formidler kontakt mellem kunder og escortpiger verden over. Opslagstavlen er opdelt efter verdensdele og lande. Her kan man så »hænge« sine beskeder.
Men størstedelen af beskederne kommer ikke fra enkeltpersoner. De kommer derimod fra professionelle escortbureauer, der har specialiseret sig i eksklusive sex-pakketure til hele verden, og som ved hjælp af tavlen forsøger at skaffe kunder.
Det gælder også ’Danmark-opslagstavlen’, hvor et internationalt escortbureau sælger lettiske kvinder til sexweekender i København. Kvinderne bor i Riga, men transporteres til København, når kunden kommer. Tre dage i København på et førsteklasses hotel i selskab med en af bureauets 17 unge kvinder koster 2.190 dollar. Og bliver oplevelsen en skuffelse, kan man klage over kvinden til bureauet.
»Hun fortalte mig alt for sent, at hun havde menstruation. Det er uacceptabelt,« skriver en sur kunde om en af kvinderne i bureauets elektroniske feed-back bog.
En anden kvinde har »anti-amerikanske følelser« og opfører sig som om, hun ved alt.
»Det virkede som om, hun udførte en pligt,« klager en kunde om en kvinde, der også bliver beskyldt for at lugte så meget, at man ikke kan tage hende med sig ud.
»Vi har givet hende en advarsel om hendes opførsel,« svarer bureauet om kvindens ulyst, og fortæller derudover sine kunder, at hvis en kvinde får for mange klager, er konsekvensen: »She's history.«
Kvinden, der lugtede, fik udleveret et stykke sæbe, hun kunne vaske sig med.
De mindre oppustede web-opslagstavler, som ofte er på det lokale sprog og er sværere sådan lige at surfe sig frem til, er steder, hvor bagmænd kan få stor succes med at skaffe kvinder. For det er her, at de unge piger leder efter job f.eks. som au pairs.
Teenagere er åbenlyst i højkurs – overalt søger personer med nøgleord som »amatør«, »begynder« og »uerfaren« efter purunge og kønne kvinder til højtbetalte modeljob og au pair-job. Et typisk au pair-løntilbud hedder 500 dollar om måneden. Det er dog ikke hvem som helst, der kan blive au pair.
»Helst en 16-25 årig pige, der ser godt ud og er fleksibel af natur,« som det hedder i en au pair annonce, hvor destinationen er Skandinavien.
Et modeljob giver også omkring 500 dollar – men det er pr. dag.
’Arbejdsgivern’ giver så en mailadresse, man kan svare på. Når svaret er modtaget, udbeder de sig fotos – sendt via nettet, viser den kommunikation, Information har haft med arbejdsgivere på nettet. Sikkerheden er i top. Intet skal kunne spores. Ingen personlige adresser kommer frem – allerhøjst en poste restante adresse på posthuset, hvis kvinderne ikke kan sende et foto digitalt.
Job i pornobranchen er der også masser af for teenagerne – både piger og drenge. Mange af de østeuropæiske drenge kan få job i pornofilm lavet til bøsser.
Nogle bagmænd slår to fluer med et smæk og bruger de unge østeuropæere som både pornostjerner og prostituerede.
»Hvorfor ikke få en escort, når du er i Riga? Få en ny bragt hver dag eller få fem på én gang,« lokker en amerikansk pornofilmproducent på en web-opslagstavle. Det koster.
»Hvis du vil have det billigt, så find et andet opslag her på tavlen. STJERNER koster altid mere, men de er det værd – det er derfor, de er stjerner!«
Producenten skulle have gode muligheder for at få afsat sine teenagere. En stor del af beskederne på opslagstavlen kommer nemlig fra forretningsmænd, der skal til Riga i embeds medfør. De søger sex. Gerne med unge.
Mange af forretningsmændene, der annoncerer efter selskab i Riga, er danskere.

Et par klik væk fra de unge pornomodeller og man træder ind i en verden, der er et farvestrålende paradis for bagmænd med international tæft, som gerne vil indkøbe kvinder uden at skulle anstrenge sig for meget.
Det er nemt. Sexhandlens cyberverden er spundet sammen af uendelige rækker af links, der fører fra thailandske til polske kvinder og videre til cambodjanske skolepiger.
Et klik med musen på billedet af den udvalgte kvinde, og du får hendes brystmål, barnedrømme og prisen på hendes adresse udleveret. Der er nok at vælge imellem. Og er du i tvivl kan du nogle steder ringe til kvindens »ven« og få yderligere oplysninger. Mange af kvinderne har den samme ven. En sådan ven til nogle filippinske kvinder sidder ifølge et af disse telefonnumre f.eks. i Aalborg.
Asiater er tilsyneladende meget populære.
»Vi har 1.262.680 besøgende hver dag,« reklamerer en portal, der har 607 sider med asiatiske kvinder, man kan klikke på.
For dem, der ikke selv er på sexindkøb, men foretrækker at se andre folk holde sexslaver, er der også uanede muligheder.
»Ægte voldtægt, columbianske børn (2-9 år)«.
»Estiske lolitaer,« – eller »små russiske piger og drenge knepper med hinanden og deres forældre,« som det hedder på Lolitas Kneppeskole. Den indeholder 355 sider, som opdateres hver halve time, og hvor man heldigvis ikke kan se ind i øjnene på den alt for lille pige, der ligger med armene over kors på det kridhvide lagen.
Webmasteren følger reglerne.
»Der må ikke reklameres med børneporno her,« står der på siden.
De mange kvinder, der handles på internettet, har måske haft en drøm. Det er drømmen om det gode liv og det nye liv, der bliver talt om, når handel med mennesker til prostitution skal forklares.
Og går man ind på nettes personlige annoncer, kommer drømmene lyslevende frem. Her viser sig tusindevis af sider, der er farvet i drømme så porøse, at der heller ikke her skal så meget mere end et muse-klik til at få en kvinde over landegrænser.
Stedet er kontaktannoncesiderne. Sider, indspundet i så meget romantik, dating og Mit Livs Kærlighed, at røde hjerter banker elektronisk i toppen på siderne, hvor billeder og overskrifter præsenterer de afventende kvinder.
»Desperat for at slippe ud!« er f.eks. overskriften på en kontaktannonce fra en 21-årig polsk kvinde, der kalder sig ’Escapetoyou’.
For at hjælpe hende ud, skal kunden betale penge for at få oplyst hendes adresse.

For andre – især russiske og fillippinske kvinder – går vejen ud gennem postordre-ægteskaber, der sættes i stand af de tusinder af ægteskabsbureauer, som konkurrerer på nettet.
En god forretning for bureauerne, der også hjælper med at ordne det praktiske papir- og visumarbejde. Men postordre-ægteskaberne er derimod ikke altid en god forretning for kvinderne, der – ifølge menneskerettighedsorganisationer verden over – alt for ofte ender som sexslaver for udspekulerede mænd, fremfor de lykkelige brude, der troner på et kongerige af kærlighed, som de troede, de skulle være.
Den slags lokkeri vil de danske ægteskabsbureauer, der via Internettet formidler kontakt mellem danske mænd og udenlandske kvinder, dog ikke hjælpe med, viser en undersøgelse, Information har foretaget.
»Svaret er NEJ, og jeg håber heller ikke, det skal lykkes for dig. Vi foretager kun seriøs kontaktformidling og vi handler heller ikke med grise,« lyder det fornærmet på mail fra et dansk/russisk bureau, da Information forklædte sig elektronisk som ’Ole‘.
Ole tog kontakt til fem bureauer. Han ville gerne vide, om de kunne hjælpe med kontakt til kvinder, der var interesseret i sexarbejde i Danmark. Han havde ikke held.

Den eksploderende handel med kvinder til prostitution, har sine bagdele. En af dem er mængden af sextilbud, der nu findes såvel på Nettet som udenfor Nettet. Men også her kan Internettet hjælpe.
»Alt, hvad der har at gøre med prostitution på Internettet, skulle kunne nås herfra. Hvis du føler dig fornærmet over ting som dette, så lad være med at læse videre.«
Sådan lyder budskabet på en af de sites, der fungerer som en guide for sexlystne mænd, der kan lide udenlandske kvinder. På siden findes oplysninger om, hvordan man kan få sex i hele verden, hvad det koster osv., men det er som oftest ikke gratis information – det koster penge at klikke sig ind.
Til gengæld kan medlemmer skrive ind og fortælle om oplevelser fra udlandet.
»Køb en avis, der hedder Ekstra Bladet. På de sidste sider vil du finde lige præcist dét, du leder efter,« står der på Guidens København-side, hvor det også oplyses, hvor man kan få 12-15 årige piger.
Et medlem fortæller ophidset om sin oplevelse med en thailandsk transvestit, han købte på en københavnsk stripklub.
Andre brokker sig over de danske priser på både fadøl og kvinder.
»En halv fadøl kostede 50 kroner,« skriver et medlem om en klub tæt på Hovedbanegården, »Der var otte eller ni piger, der sad og ventede på kunder. De fleste så ud til at komme fra Østeuropa, men der var også en flot brasiliansk pige der. Men prisen var 3000 kroner for to timer på mit hotel. Så jeg blev bare og drak min fadøl ud.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu