Læsetid: 4 min.

Slovakiet kigger mod vest

20. september 2000

Siden magtskiftet for to år siden, har Slovakiet vendt ryggen mod øst og fronten mod medlemskab af EU og introduktion af den forjættede euro

Øst for euroen
BRATISLAVA – De to mænd i uniformer, hver bevæbnet med pistol og stempel, gør et langt ophold i kupeen ved siden af mig. De taler engelsk med slavisk accent: »You need visa to enter Slovakia,« lyder råbet gennem væggen i toget, der holder stille i Sturovo på grænsen mellem Ungarn og Slovakiet.
Det er tre ukrainske mænd, der er i fokus. Deres engelsk er dårligt, så de prøver at tale russisk, men det vinder ikke genklang.
Jeg rejser mig op og går ud på gangen for at følge situationen. De to slovakiske paskontrollører gentager på engelsk, at det er nødvendigt med visa for ukrainske statsborgere.
De tre mænd trækker på skuldrene, som om de ikke vidste det. Men her hjælper ingen kære mor. De tre mænd bliver bedt om at tage deres sportstasker og følge med ud af toget. De vil blive sendt med det næste tog tilbage til Esztergom på den ungarske side af grænsen.
Det er kun knap to måneder siden, at Slovakiet gjorde det visumpligtigt for borgere fra det østlige naboland at rejse ind i landet. Så det kunne selvfølgelig være, at de tre ukrainere rejste i god tro. Omvendt havde de valgt at rejse gennem Ungarn, hvortil de ikke behøver visum. Måske i håb om, at de ad den vej kunne nå visumfrit til Slovakiets hovedstad, Bratislava. Det får vi aldrig at vide.

Nye tider
Under alle omstændigheder vidner de nye slovakiske bestemmelser om de nye tider, der er kommet til landet, efter at slovakkerne for to år siden fravalgte den halvautoritære, noget anti-vestlige Vladimir Meciar som regeringschef og i stedet valgte en mere demokratiorienteret koalitionsregering, under ledelse af Mikulas Dzurinda
fra Slovakiets Demokratiske Koalition.
Siden har Slovakiet gjort alt for at indhente det ’tabte’ under Meciars regime. Regeringen har sat reformtempoet op og er rykket frem i ansøgerkøen til medlemskab af EU.
Indførelsen af visumtvang over for ukrainere og – fra nytår – over for borgere fra Rusland og Hviderusland er et eksempel på, hvordan Slovakiet tilpasser sine regler til EU.
Slovakiet vender sig mod vest fremfor øst – med befolkningens velsignelse. Meningsmålinger viser, at næsten tre fjerdedele af slovakkerne ønsker landet optaget i EU. På banegården i Bratislava kan man se en tegning af planerne om, at en linje for højhastighedstog fra Bratislava til lufthavnen i Wien, der blot ligger 60 kilometer væk. Den skal være klar i 2010.

Fra slem dreng til duks
EU-Kommissionen har med tilfredshed noteret sig Slovakiets forvandling fra at være den slemme dreng til at forsøge at blive en duks i ansøgerklassen.
Der er imidlertid flere basale ting at indhente fra den tid, hvor EU-Kommissionen satte Slovakiets ansøgning på vågeblus af politiske årsager. Landet blev ikke placeret i den første gruppe af ansøgerlande på grund af landets »underudviklede demokratiske institutioner« under Meciar.
Den diskriminerende behandling af de cirka 500.000 ungarere i landet var også genstand for kritik, men med Det Ungarske Koalitionsparti (SMK) som deltager i ministerpræsident Dzurindas
koalitionsregering har det ændret sig i positiv retning.
Økonomisk går det også bedre, omend inflationen er på otte procent, langt over kvalifikationskravet til ØMU’en. Slovakiet ønsker også at indføre euro’en, så snart det bliver muligt efter et EU-medlemskab.
Tilpasningen til ØMU’en har imidlertid store sociale konsekvenser i Slovakiet, hvor arbejdsløsheden er tårnhøj – 18 procent. Særligt i det østlige Slovakiet er det slemt, men det mærkes ikke særlig tydeligt i Bratislava.

Ustabilitet på vej
Noget af det, der kan slå Slovakiet ud af sin EU-kurs, er den politiske situation i landet, efter at oppositionen har haft held til at få gennemført en folkeafstemning den 11. november.
Afstemningens spørgsmål er, om der skal afholdes tidligere valg end de planlagte i 2002.
En af de mest populære politikere i Slovakiet, populisten Robert Fico, der forlod regeringskoalitionen sidste år og dannede sit eget parti, Smer (Retning), har bakket om bl.a. Meciars parti, HZDS’s, ønske om tidligere valg, og det kan medføre et regeringsskifte, hvis der bliver afholdt tidligt valg.
Hvis afstemningen skal have gyldighed kræver det imidlertid, at 50 procent af slovakkerne går til stemmeurnerne, og det vil ifølge de seneste meningsmålinger ikke blive tilfældet.
EU’s kommissær for østudvidelsen, Günther Verheugen, betegner den kommende afstemning – og eventuelt et tidligt parlamentsvalg – som et »internt slovakisk anliggende.«
Det er dog ingen hemmelighed, at EU-Kommissionen er særdeles godt tilfreds med den nye slovakiske regering.

*Tidligere artikler om de østeuropæiske landes vej mod EU og ØMU’en blev bragt den 9.-10., 14., og 16.-17. september. Hermed er serien slut.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu