Læsetid: 6 min.

Den sociale arv er husvild i Avedøre

12. september 2000

På bare to år har Avedøre Stationsby brudt den sociale
arv og halveret kriminaliten
Af Line Aarsland
Brødrene Aamer på 24 og Kashif på 20 år hænger ud i menneskemylderet foran Store Hus, det betonhøjhus med glastildækkede altaner, som huser mere end hver tiende beboer i Avedøre Stationsby. Brødrene hilser konstant på forbipasserende med et håndtryk og spørgsmålet »hvordan går det« uden at vente på svar. Hånden bliver rakt frem til både danskere og ny-danskere, selv om hilsemåden er typisk mellemøstlig. Tyrkiske gloser flyver ud af munden på pakistanere og rødhårede danskere. Gadesproget er internationalt i dagens danske sociale boligbyggeri.
Aamer siger selv, at han er en dansker, der er født og opvokset i Avedøre Stationsby. »Vi er fornuftige her. Vi er optaget af studie og arbejde, ligesom samfundet generelt er. Vi hænger ikke så meget ud på gaden. Selvfølgelig kan vi godt stå og tale sammen, men det betyder ikke, at vi er en bande. Både skolen og gymnasiet har masser af fritidsaktiviteter. Og så spiller vi fodbold hele bundet,« siger Aamer.
Han læser til cand. merc. på Handelshøjskolen. Lillebror Kashif er pædagogmedhjælper i en børnehave, hvor det er en fordel, at han taler pakistansk. Pengene bruger han til at uddanne sig til homøopat.

Massive investeringer
Brødrene er gode eksempler på udviklingen i Avedøre Stationsby. På bare to år er kriminaliteten faldet med 51 procent, og mange er kommet i arbejde. Siden Avedøre Stationsby blev udvalgt til at være Kvarterløftområde under By- og Boligministeriet i 1997, er der blevet investeret massivt i bydelen. En bred vifte af projekter sørger for, at ingen beboere lades i stikken, hverken danske bumser eller analfabetiske indvandrerkvinder. I dag står etniske danskere nu i kø til at få en lejlighed i Store Hus, der før havde mange ledige lejemål.
Da Rie Aarends og hendes mand flyttede til for seks år siden fra Jylland, var billedet et andet.
»Når jeg gik jeg tur her, flød der med glasskår og kanyler og sådan noget. Det ser du aldrig mere. Der er gjort et kæmpe arbejde for at få det op at stå, det er der,« siger Rie Arrends, der er ved at købe bøffer ved den lokale halalslagter, som ligger i underetagen af Store Hus side om side med Netto og bodegaen »3B Bar« mellem grønthandlere og sharwarmabarer, der reklamer på tyrkisk og arabisk. De sidste nye butikker er »Jobbutikken« og »Beboerrådgivningen,« som er en del af
Kvarterløftprojekterne.
Brian Conradsen er en af de ’danskere’, som er flyttet ind i Store Hus, efter at bygningen blev renoveret. Han er ved at bugsere barnevognen med sin etårige datter i ind i elevatoren, mens sønnen, Andreas på fire år får lov at trykke på elevatorknappen. Weekend-faderen Brian Conradsen er glad for Hvidovre Kommune.
»Da jeg blev smidt ud af konen, stod jeg på gaden i flere måneder. Jeg sov i min bil og kunne ikke se mine børn i en måned, fordi jeg ikke havde noget hjem.«
Brian skrev personlige breve til flere sjællandske borgmestre, og bad dem hjælpe ham. »Jeg fik svar fra Hvidovre om, at jeg kunne flytte ind i Store Hus i løbet af 14 dage. De lagde ikke skjul på grunden: Jeg er dansker, har fast arbejde og to børn. De vil gerne have sådan nogle som mig,« fortæller han.
Fra hans toværelses lejlighed i to niveauer kan man se ud over hele København, og der er udsigt til Sverige. »Jeg er meget positivt overrasket over at bo her. Jeg går tit ture alene, og jeg kan godt gå forbi grupper af unge, uden at tænke noget negativt. De er også meget søde over for min søn. Folk er sgu meget flinke. Også de danskere, der er stanghamrende et eller andet.«.
Solveig Isbrand har altid været glad for at bo i Avedøre Stationsby. »Men jeg skal da ikke idylisere, der har også har været problemer,« siger Solveig, der flyttede fra Nørrebro til Avedøre med sin mand og to små børn for 27 år siden, dengang byen blev konstrueret som et mønstereksempel på den socialdemokratiske velfærdsmodel: gode almennyttige lejeboliger i en sammenhængende infrastruktur med daginstitutioner og skoler og grønne områder.

Fra ghetto til legeplads
Alligevel blev Avedøre Stationsby sammen med Gjellerupparken, Vollsmose og Brøndby Strand hurtigt til indvandrerghettoer. I dag er de mange platantræer i stationsbyen blevet store, og Solveig er lige blevet pensioneret fra sit job som fuldmægtig i Dansk Flygtningehjælp. Det har givet hende mere tid til sit hjertebarn Kunsten Stiger, der også er et kvarterløftprojekt.
»Vi har lige fået bevilget 3,5 million til renoveringen af torvet her,« siger Solveig Isbrand. En arkitekt og to billedkunstnere har været med til at designe det nye torv, der skal have et bassin med roterende vand, skulpturer og nye cykelskure.
»Det er rart for os almindelige borgere, at vi også kan få noget at lege med. At det ikke kun er dem, der skal hjælpes, som får penge. Hvis de ressourcestærke personer skal fastholdes, skal de også have noget at lege med,« siger Solveig.
Siden By- og Boligministeriet afsatte 25 millioner kroner til kvaterløftprojekter i stationsbyen, har også Hvidovre Kommune og boligselskabet, AKB, der ejer alle boliger i området, skudt millioner i projektet. Forretningsfører Flemming Lind fra AKB fortæller, at investeringen i området siden 1997 er på 500 millioner kroner i runde tal.
Ifølge Ahmed Demir, der siden 1989 har ledet det socialpædagogiske projekt Blæksprutten for belastede drenge, skyldes bydelens succes, at der er sat så massivt ind på alle områder. Der er sat ind over for to-sprogede skoleelever, kvinder kan danse mavedans i Buketten, mens mændene har et fristed i Drivhuset. Den lokale kirke forsøger at nå alle i deres Cafe Hjertetræet. Projektbeskrivelserne fylder 64 sider i kommunens officielle rapport. Samtidigt understreger Demir, at folk har arbejdet sammen på tværs af faggrænser og ude på gaden.
»SSP’erne, lærerne, pædagogerne, præsten og borgerne snakker på kryds og tværs af hinanden. Har vi et problem med Mehmed, så går vi hjem til hans forældre, og over og snakker med hans klasselærer. Der er mandsopdækning på alle områder,« siger Ahmed Demir. Han sidder også i byrådet for borgerlisten. Som politiker mener han, at der skal gøres endnu mere for uddannelse og arbejde.
»Hvis man kan løfte de to problemstillinger, så har vi en by, hvor det er vidunderligt at bo. Hvis ikke, vi ikke gør det, bliver vi bombet 10 til 20 år tilbage,« siger Ahmed Demir.
Aamer og Kashif har aldrig været en af Demirs Blækspruttedrenge. De har klaret sig selv, og det er de stolte af.
»Vi er et eksempel for de yngre. Vi er alle sammen ved at tage en uddannelse eller også arbejder vi. Det er den rette indstilling og samfundsforståelse, vi giver videre,« siger Aamer Ahmad og at dømme efter mængden af håndtryk, så er de to kønne pakistanske brødre populære. Også blandt de lyshårede piger.

FAKTA
11 procent af Hvidovre kommune
*Der bor 6.000 mennesker i Avedøre Stationsby, det er 11 procent af Hvidovre Kommunes samlede indbyggertal.
*Fra 1997 til 1999 er kriminaliteten faldet med 51,4 procent.
*Næsten halvdelen af beboerne i stationsbyen er børn og unge under 24 år. 33 procent af børnene er børn af enlige forsørgere
25 procent af befolkningen har ikke dansk statsborgerskab i stationsbyen, mens kun fire procent ikke har det i resten af Hvidovre. 68 procent af børnene i daginstitutionerne er af udenlandsk herkomst. 45 procent på den lokale folkeskole, Enghøjskolen, er to-sprogede.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her