En økologisk, social og etisk bølge af samvittighed er ved at ændre samfundet, mener den 45-årige konsulent og fhv. højskoleforstander Hans Lassen
Mandagssamtale
Indhyllet i citater af Václav Havel, Steffen Brandt fra TV2, Johannes Møllehaves barmhjertige samaritaner og Menneskerettighederne har den fhv. højskoleforstander, Hans Lassen, udsendt en varm og optimistisk hyldest til samvittighedsbølgen. Gennembruddet for det økologiske marked, den politiske forbruger, den etiske investor og den bæredygtige virksomhed er del af en »samvittighedsbølge, som her ved århundredeskiftet udgør en af de vigtigste udviklingstendenser i erhvervs- og samfundslivet,« skriver han i sin nye bog Samvittighed på dagsordenen.
»Ideen om at skrive bogen opstod i 1989, da Sparekassen Nordjylland kom med sit første etiske regnskab,« fortæller den 45-årige Hans Lassen.
»Det var et magisk øjeblik. Det var helt fantastisk, og siden da har jeg samlet på artikler om det sociale og etiske ansvar, lige som andre samler på frimærker. At læse Sparekassens etiske regnskab var nærmest som at læse første bind af Karl Marx Kapitalen. Det mærkelige var, at en finansvirksomhed genrejste den radikale kapitalisme-kritik, og det på et tidspunkt, hvor SF diskuterede et nyt principprogram om Socialisme år 2000 og havde svært ved holde fast i kapitalismekritikken. Det fik mig til at tænke, at der er sket noget kvalitativt med kapitalismen,« siger Hans Lassen, der har en fortid på venstrefløjen i VS og SF.
I dag har han konsulentfirmaet Sisyfos, der er specialiseret i socialt og etisk management. Det ene øjeblik indkalder han med Sydfyns erhvervskontor til Wienervals med tre retter mad for at få virksomhederne til at tage et socialt ansvar, og det næste forsøger han for Odense Kommune at skaffe arbejde til 25 af de hårdest belastede sønner og fædre fra Vollsmosekvarteret.
I sin nye bog dynger han en bunke konkrete eksempler op, der viser, at samvittighedsbølgen er brudt igennem. Det økologiske marked er blevet et stort vækstområde i Danmark og i Europa, og forbrugerne er mere politiske og stiller etiske og grønne krav. De er villige til at betale mere for sol- og vindenergi.
»Det er gået op for flere og flere mennesker, at det er uholdbart at holde samvittigheden adskilt fra de beslutninger og de handlinger, man i økonomiens verden er involveret i eller ansvarlig for,« forklarer Hans Lassen.
Samvittigheden trænger sig også på i erhvervslivet. Flere og flere virksomheder udarbejder etiske regnskaber.
Danfoss laver imagekampagner under overskriften Jeg skal også kunne se mine børn i øjnene, Codan vil give sit lidt kolde image et mere menneskeligt ansigt ved at samarbejde med Røde Kors, og etiske og grønne investeringsforeninger er i vækst og er en god forretning.
Hans Lassen mener, at den seneste McDonalds sag om børnearbejde i Kina er et godt eksempel på, at samvittigheden maser sig på i globaliseringens tidsalder.
»Vi forventer, at McDonalds skal forklare sig og tage et ansvar. De kan ikke slippe levende fra at sige, at de kun er forpligtet af markedet. Og nu er de blevet tvunget til at undersøge, om det er sandt, at deres Happy Meal legetøj fremstilles af børnearbejdere i Kina, der arbejder 16 timer i døgnet og får 24 kroner i dagløn. Det er et eksempel på, at selv de store virksomheder er meget sårbare. Det er en effekt af globaliseringen og informationsteknologien, at der ikke længere findes en baggård, hvor man kan skjule sit affald,« siger han.
Ingen egoismekværn
Hans Lassen tror, at »mennesket er et socialt væsen, som er født med stærke samvittighedsmæssige instinkter«, og han har opstillet et samvittighedens princip: »Som menneske står man ikke kun til ansvar for sig selv og sine nærmeste, men man står også til ansvar over for naturen og andre mennesker, hvad enten de er tæt på, længere væk eller meget langt væk.«
Det er bl.a. et opgør med den tyske forfatter Hans Magnus Enzensberger, der for nogle år siden i essayet Med udsigt til borgerkrigen forsøgte at henvise samvittigheds- og ansvarsfølelsen til de nære relationer. Men Hans Lassen langer også ud efter dele af den danske åndselite:
»Jeg er stiktosset over, at mange fra den kulturradikale åndselite bare kværner løs og påstår, at egoismen har taget det hele. Det er noget forfærdeligt sludder og udtryk for intellektuel dovenskab. Når man undersøger tingene, som f.eks. Socialforskningsinstituttet har gjort, så viser det sig, at fællesskabsfølelsen og solidariteten stadig lever i bedste velgående. Det klassebaserede fællesskab er på vej væk, men nye former for fællesskab og medborgersolidaritet vokser frem. Og det er blevet alment accepteret, at den sociale udstødning er blevet et socialt problem,« siger Hans Lassen.
Men hvis det er alment accepteret, hvorfor fortsætter den sociale udstødning så på globalt og nationalt plan?
»Det er sådan set rigtigt, men det er jo desto mere en opfordring til at tage fat.«
Du skriver, at »samvittigheden kan virke inspirerende på forestillinger om at skabe en mere ligelig fordeling af magt og ressourcer i samfundet.« Er det ikke ren ønsketænkning?
»Samvittigheden er uafhængig af, om der er lige eller ulige fordeling. Men vi står alle overfor samvittighedens princip om at tage et ansvar. Det er fuldstændig ude i hampen, at store dele af jordklodens befolkning lider under fattigdom og ikke har adgang til de mest elementære fornødenheder. Hvorfor er der ikke i disse finanslovstider et parti, der siger, at hver dansker skal betale 1.000 kroner til udvikling af de fattigste lande?« spørger han.
»Der mangler radikalitet på det politiske plan og vilje til at tage beslutninger af høj symbolsk politisk værdi.«
Ikke bekymret
Samvittigheden er et medfødt instinkt og en evig jagt efter det gode og at gøre noget godt, mener Hans Lassen. Og samvittigheden bygger bro mellem hiin enkelte og det fælles. Han indrømmer dog, at »en vis egoisme og karriereræs altid vil høre til menneskelivet«, men selv om samvittigheden kan fortrænges, så dukker den altid op igen før eller siden, som ukrudt i asfalten.
»Jeg er et optimistisk menneske. Jeg er ikke så bekymret,« siger han. »Den anti-autoritære parole fra 1968 er ved at blive en realitet. Se Brian Laudrup, der melder fra til landsholdet og Kosovo-soldaterne, der på grund af familieforøgelser vælger at blive hjemme. Den anti-autoritære identitet er blevet så stærk, at ingen af magtens autoriteter slipper fri. Selv Kronprinsen piskede rundt i Nordgrønland, da regenten havde 60-års fødselsdag. Susanne Munk Lauritzen har meldt afbud til håndboldlandsholdet før OL, selv om det var hendes sidste chance for at vinde medaljer. Da hun skulle aflevere sin treårige knægt i daginstitutionen, blev hun grebet af sin samvittighed og i stedet for at overlade ham til fremmede, valgte hun at melde afbud til OL.«
Hvad mener du, om de unge i it-virksomhederne, der knokler 70 timer om ugen for karrierens skyld, og derfor ikke har tid på at stifte familie og bøvle med børn?
»Man kunne godt spørge, hvornår it-virksomhederne forholder sig til det sociale ansvar. På den anden side er det interessant, at en teknologi, der som Internettet forsøger af demokratisere og sprede informationerne, er blevet noget af det mest profitable. Det siger noget om den kvalitative udvikling af kapitalismen.«
Hans Lassens bog Samvittighed på dagsordenen er udgivet af forlaget Aschehoug
