Læsetid: 5 min.

Spændt op til lir

27. september 2000

R&B-debutanten Karen giver tiltrængt modspil til de blege middelklassedrengerøve i dansk hip hop, og gør det selvbevidst, kropsligt og livslystent

Ny cd
Karen er ankommet! Lad det gjalde over bjerg og bakke, at i september 2000 kom dansk R&B endelig seriøst på banen og fandt sine musikalske ben i form af det musikalsk spændstige og tekstligt udfordrende debutalbum En til en fra Danmarks første helt personlige R&B-eksponent. Karen styrer for vildt og hendes album fortjener at nå et stort publikum, for her er en pige, der tør synge om andet end spinkle håb og sarte aftenstemninger, og i stedet indsætter en pågående kropslighed, en stolt selvbevidsthed og en søstersolidaritet, der ligger milevidt fra hele fisseflokkens em af PMS-
blues og solo-lir.
Efter ti års famlen rundt i en rytmisk uimodståelig genre, der tilsyneladende er det evigt kropshæmmede danske folk fuldstændig fremmed, lykkes det for en 25-årig præstedatter med det borgerlige navn Karen Rosenberg, at omsætte et gennemsyret
afroamerikansk fænomen til tidssvarende, mundret og hiphop-inspireret dansk, der som helhed lover uhyggeligt godt for fremtiden, hvis man kan leve med de par sproglige skæverter der slåes.
Skæverter, som har det til fælles med den dansksprogede hiphop, at de ofte er direkte oversættelser af amerikanske udtryk, hvilket sine steder fører til besynderlige resultater, men henad vejen åbner op for pudsige nyskabelser, som nok skal få sprogpuristerne på barrikaderne. Men det hele synges med en overbevisning og en kunnen, som i sidste ende transcenderer forlægget. Klangen er mindst lige så vigtig som betydningen.

Amatørisme bandlyst
Når 90’ernes danske rytmiske musik skal føres til bogs, vil afsnittet om R&B ikke fylde meget. Herhjemme har det langt mindre opfindsomme dance-fænomen styret siden de glade Coma-dage i slutningen af firserne, og på klubberne har den stået på enhver tænkelig afart af electronica – så længe beatet har været lagt an til dans. Både dance- og electronica-scenen er de glade amatørers felt, og selv om mange er blevet dygtigere hen ad vejen, kræves der stadig ikke det store af sangerne inden for dette felt – bare tænk på Aqua.
Sådan spiller klaveret ikke inden for R&B – her er amatørisme bandlyst. Før man overhovedet begynder at overveje en karriere, skal man være sikker på at have fundamentet i orden; som sanger betyder dette ikke blot en stemme at synge med, men fra starten en stor stemme!
Eftersom R&B’ens voldsomste eksponering er foregået via MTV, har man kunnet observere hvordan en endeløs række af hårdtpumpede unge afroamerikanere – thi som hiphoppen er R&B’en først og fremmest et afroamerikansk fænomen – med total mangel på hæmninger har udstillet en næsten parodisk seksualitet.

Skvulp i vandkanten
Denne krops- og sexforherligende æstetik har måske været med til at gøre folk døve for selve musikken, som det stadig er populært at hade herhjemme.
Herhjemme har der været skvulp i vandkanten, siden sangerinden Yasmin lanceredes med albummet Slow i ’91. Parametret har altid været den amerikanske lyd, og i den sammenhæng har navne som Monique, Marie Koppel, Andy Roda, Juice og Jonz gjort deres bedste for at leve op til den – men faktisk er det kun Shirleys I’m Coming fra ’96, der på nogen måde har kunnet nå et tilfredsstillende niveau.

Nej til offerrollen
Det, der adskiller En til en fra de forsøg, der har været gjort på at producere R&B på dansk jord, er i høj grad, at der synges på dansk! Det gøres der så med schwung, seksuel bramfrihed og tydelige tegn på selvstændighed – En til en behøver ikke mere end en gennemlytning før det står klart, at selvom Karen er med på den værste, kræver hun respekt. Ikke alene fra sine omgivelser, men især fra sine mænd: »Jeg har lært af min mor/ at livet er alt for kort/ til de mænd der ser/ mig som en dukke i en snor…,« som det hedder på »Hug en hæl – klip en tå«.
Det er et symptomatisk modspil mod tidens dansksprogede hiphop, hvor fyrene gerne fører sig frem, som om de var Guds gave til menneskeheden. Dén udfordring tager Karen ufortrødent op, og selv om hun ikke forfalder til den pral, der både er en del af hiphoppens charme og forbandelse, sætter hun ikke sit lys under en skæppe. En lang række af pladens kærlighedssange er et højlydt nej til at være offer og hengivent ventende sexobjekt. Karen vil gerne elskes – fysisk såvel som følelsesmæssigt – men ikke for enhver pris: »Jeg står ikke stille mens du slår din tid ihjel/ mens du snyder/ det du har brug for er at tjekke dig selv/ tjek dig selv nu baby,« som det hedder i uafhængighedsoden »Tjek dig selv«.
Pladen kan sagtens høres som et opgør med det testosteronstinkende danske hiphopmiljø, hvor hashparanoide, blege middelklassedrengerøve står i kø for at give den som hårdkogte afroamerikanere med hestepik og problematisk ghetto-opvækst. Og her er gudskelov langt til den blegblå poesibogsstil, man kender fra Alberte over Anne-Dorte til Majbritte Ulrikkeholm.
Vage, anorektiske længsler og masochistisk selvsmagende melankolske sindstilstande er her afløst af vitalitet, danseglæde, kropslighed og en livgivende lyst på at møde livet, en til en!

Produkt af hiphop
At Karens plade i høj grad er et produkt af – og et opgør med – det danske hiphopmiljø, hersker der ingen tvivl om. Den nutidssvarende og knivskarpe produktion varetages af Saqib – kendt for sit arbejde med bl.a. Outlandish – og Lasse Lindholm fra Hvid Sjokolade, og de to herrer har endvidere skrevet størstedelen af teksterne og melodierne i samarbejde med Karen. Af pladens 13 skæringer tangerer kun et par stykker klicheerne. Resten er et tiltrængt frisk pust henover den selvdøde danske musikscene …
Udtryksfuldt veksler Karen mellem det overgivne, det sexede, det fortvivlede og det hengivne med en uimodståelig sensualitet og uden mange spor af det vokallir, der også er en del af R&B’en, og som nogle lyttere ikke kan leve med.
Med Karen og En til en har en overset minoritet – hiphopmiljøets seje sild, som i sidste ende foretrækker den melodiøse R&B og nærhed fremfor hiphoppens piksvingeri, ordskvalder og pral – fundet sig en stærk, frimodig og selvstændig stemme, vi håber at komme til at høre meget mere fra i fremtiden.

*Karen: En til en (BMG) Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu