Læsetid: 4 min.

Det tavse drama

23. september 2000

Fem nye noveller af mesteren Raymond Carver handler om de afgørende øjeblikke, hvor intet tilsyneladende sker, men hvor alt bagefter er forandret

Ny bog
Når der uventet dukker en posthum Raymond Carver-udgivelse op, må man være taknemlig. Hans værk er i forvejen så lille. Fra gennembruddet med Will You Please Be Quiet, Please i 1976 og frem til den alt for tidlige død i 1988, rummer det blot yderligere fire novellesamlinger foruden digtene (samlet sidste år i All Of Us: The Collected Poems). Og alene med disse få udgivelser formåede Carver at revitalisere ikke bare novellegenren, men også den realistiske litteratur, der ellers havde været trængt op i en krog af modernisme og metafiktion.
Carvers nøgterne prosa kan ses som en raffineret udgave af Hemingway. Stilen er blevet kaldt minimalisme og det er ikke kun positivt ment. Både fordi sproget er simpelt og fordi historierne tilsyneladende handler om ingenting. Men når Carver er bedst, demonstrerer hans historier, at livet ikke strukturerer sig som en fortælling med indledning, afslutning og romance på rette sted. Hos Carver, som i det virkelige liv, er der ingen pointer.

Klassisk Carver
Han karakteriserede selv sin ambition i et essay fra 1981, som også er medtaget i den nye bog: »Det er muligt, i et digt eller en novelle, at skrive om ordinære ting og sager ved hjælp af et ordinært men præcist sprog, og at forlene disse ting – en stol, et vinduesgardin, en gaffel, en sten, en kvindes ørering – med en vældig, ja endda overraskende kraft. Det kan lade sig gøre at skrive en tilsyneladende harmløs dialog og få det til at isne ned ad ryggen på læseren.«
Det er ofte en blandet fornøjelse at beskæftige sig med en forfatters posthumt udgivne værker. Tit er det nødtørftigt afpudsede ting fra skrivebordet, der ikke gavner forfatterens eftermæle synderligt (som med Hemingway). Der er som regel en årsag til, at forfatteren ikke selv har ladet et manuskript udgive.
I Carvers tilfælde er det hustruen, forfatteren Tess Gallagher, der i hans efterladte papirer har fundet fem hidtil upublicerede noveller. For Carver fandt en novelle først sin form under en af de utallige (tit op imod 30) gennemskrivninger, som en historie måtte igennem undervejs. Det er denne proces, der er blevet afbrudt i de foreliggende noveller. Men selv med den viden i baghovedet, er det svært at finde noget at udsætte på historierne. De udgør den nye bog sammen med hans fem første noveller, et romanfragment samt en række essays og boganmeldelser, hvoraf det meste ikke tidligere har været udgivet i bogform.
Det er atter engang det klassiske Carver-landskab, vi bevæger os rundt i. Et aldrig nærmere defineret sted i omegnen af amerikansk middel- og arbejderklasse. Den indledende novelle Kindling (pindebrænde), om Myers, der befinder sig ’imellem liv’, hører til blandt de bedste. Han er alkoholiker, men har netop overstået et afvænningsprogram. Hans ægteskab er ved at ramle sammen, og for at komme lidt på afstand af det hele lejer han et par dage et værelse hos et ægtepar. I aftentimerne holder han sig for sig selv, skriver lidt eller lytter til fjernsynet i stuen. Om dagen hugger han brænde for at få tiden til at gå. Efter et par dage tager han afsted igen og historien slutter. Man ved, at noget afgørende er sket før historien startede, og at noget afgørende vil ske igen efter det sidste punktum. Men selve novellen beskriver uden mindste spor af dramatik det vakuum, der udgøres af en mand, som befinder sig på et skiftespor. Det er en nøgtern beskrivelse af gråzonen imellem liv, hvor intet er som det plejer at være eller vil blive.

At læse bag ordene
Det er typisk Carver at beskrive mennesker i overgangssituationer. Afgørende øjeblikke, som ikke for en ydre betragtning virker afgørende. Et andet eksempel er What Would You Like to See? om et ægtepar, der vil tage en pause fra hinanden. Men beslutningen er taget før novellen begynder, og de flytter først fra hinanden, efter novellen er slut. Vi befinder os igen i et ingenmandsland. Carver beskriver det usagte, som dækker over de vigtige forandringer, fordi det er sådan, det foregår i virkeligheden. Man bryder kun sjældent radikalt med fortiden på en narrativt effektfuld facon med stærke replikker. Det sker langsomt, over tid og mens man snakker om noget helt andet. Og en dag er det for sent, og man befinder sig et andet sted. Carver er en mester i at dissekere den menneskelige gestik og samtale, så man forstår hvad der egentlig foregår bag ordene.

En verden at tro på
Lidt overraskende byder den nye bog også på romanfragmentet The Augustine Notebooks, der oprindeligt blev publiceret i et litterært tidsskrift i 1979, men aldrig er blevet videreført. Selv om historien om endnu et parforhold på vej i opløsning er usædvanligt kortfattet selv for Carver, så virker den dog tilpas afrundet til, at man spekulerer på, om han virkelig havde tænkt sig at udvide det til en hel roman. I et af de efterfølgende essays fra 1982 om hans inspiration og påvirkninger, uddyber han, hvorfor han aldrig kom til at skrive en hel roman:
»Det forekom mig, at for at skrive en roman skulle en forfatter leve i en verden, der var meningsfuld, en verden forfatteren kunne tro på, sigte på og dernæst beskrive præcist. En verden, der, for en tid, ville forblive på samme sted. Derudover måtte der også være en tro på den grundlæggende rigtighed i denne verden. En tro på at den kendte verden har årsager til at eksistere, at den er værd at skrive om og at den ikke forsvinder op i røg undervejs. Det var ikke tilfældet med den verden, som jeg kendte og levede i. Min verden var en, der tilsyneladende ændrede retning såvel som regler hver eneste dag.«

*Raymond Carver: Call If You Need Me. The Uncollected Fiction and Prose. 318 s., 10.99 pund. Harvill Press

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her