Læsetid: 4 min.

Tid til fordybelse søges

13. september 2000

Presset for brugbar viden gennemsyrer universitetet. Tre studerende forklarer, hvorfor over-fladiskhed og værdirelativisme florerer

Selvdannelse
Overfladisk, historieløs og ligeglad med videnskab og dybere indsigt.
Et snapshot af universitetsstuderende anno 2000. Eller en misvisende kritik fra gamle, sure åndsaristokrater, der ikke har fattet, at almen dannelse på de højere læreanstalter er noget andet, end da de selv studerede?
Tre studerende fra henholdsvis statskundskab på Københavns Universitet og forvaltning på Roskilde Universitetscenter, der er gået sammen om at lave et oplysningsforbund for Kritisk Videnskabsteori, er ikke i tvivl.
»De studerende er for dårlige, ja. De er mere engagerede i deres 30 timers studiejob, som den kommende arbejdsgivere vil efterspørge på cv’et, end i fordybelse. Men samtidig bliver der fra politisk hold stillet krav til de studerende om, at de skal skynde sig gennem systemet, så de kan gøre nytte ude i samfundet, og til universiteterne om at der skal produceres så mange STŒer som muligt (beståede årsværk, red.),« siger Jesper Egelund fra RUC.
De to andre er enige. De studerende søger ikke fordybelse, men uddannelsessystemet giver dem heller ikke muligheden.
»Produktet af uddannelserne er så målrettet mod, at det skal kunne bruges. Så i virkeligheden er det ud fra et samfundsmæssigt synspunkt egoistisk at fordybe sig,« siger Kirsten Brosbøl, der også læser på RUC.
»Ja, du kan jo ikke måle fordybelse i Goethe på BNP’et,« indskyder Jesper med bid i stemmen.
Samtidig er det en udbredt holdning også blandt undervisere, at man skal læse den nyeste kritik af en teori. Ikke fordybe sig i selve teorien.
»Man kan få spørgsmålet: ’Hvorfor sidder du og læser en bog fra 1977 og ikke den nye, der kritiserer den?’ Vi får at vide, at vores projekter skal vise noget ny, banebrydende forskning, som skal kunne bruges. At det må ikke være for filosofisk og teoretisk,« fortæller Kirsten.
Så derfor er det måske ikke så underligt, at moderne studerende har svært ved at skabe sammenhænge og henter lidt overfladisk viden hist og pist.
»For at lave noget nyt, må man se på, hvad det nye skal stå i forhold til,« siger Jesper og lyder ikke som en, der angler efter betegnelsen historieløs.

Generationskløft
Også blandt universitetslærere findes et skel mellem de, der forsøger at videreføre det klassiske ideal om almen dannelse, og de der møder idealet med ligegyldighed, pointerer Joen Meier Olsen, der læser statskundskab.
»Man kan mærke forskel på de gamle undervisere, der kender tiden før ungdomsoprøret og de yngre, der er blevet færdige i 80’erne. Flere af de ældre undervisere har den klassiske dannelse som udgangspunkt, hvorimod de yngre ofte ikke mener, den er relevant. De betragter det som ligegyldigt flueknepperi, hvis man vil fordybe sig i videnskabsteoretiske spørgsmål ... For dem er det vigtigste, hvad deres analyser af velfærdsstaten viser,« siger Joen.
»De er også påvirket af, at forskningen skal være brugbar,« tilføjer Kirsten.

Relativisme stinker
Jesper Egelund mener, at det grundlæggende problem på universiteterne er den florerende værdirelativisme.
»Man kan slippe af sted med at mene hvad som helst. Det er rigtigt, når Lars-Henrik Schmidt, rektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, siger, at ’meneriet – min mening er lige så god som din’ er udbredt. ( Se Inf. 6.9.) Og det har ikke nogen konsekvenser, at man mener noget vrøvl,« siger Jesper. Han efterlyser undervisere, som sætter de studerende på plads, hvis der siges noget vrøvl.
Kirsten Brosbøl påpeger, at det ikke er entydigt positivt at vende tilbage til et moderne professorvælde: »En studerende skal også kunne stille kritiske spørgsmål til en underviser, hvis han står og lukker noget hø ud – uden at blive pillet ned.«
Ifølge de tre er problemet desuden, at ’ansvar for egen læring ’og fokus på individet er en udbredt pædagogisk praksis i folkeskolen, som fremmer »meneriet«.
»Det er jo et tveægget sværd,« siger Joen: »Den pædagogiske læresætning i folkeskolen er jo god nok. Det er synd for Peter, hvis han hele tiden skal have at vide, at han har kvajet sig. Men omvendt er det nødt til at være anderledes, når vi når universitetsniveauet. På DTU siger man jo ikke, at der også skal være plads til dårlige bygningsingeniører.«
Derfor skal de studerende holde op med at opfatte det som et personligt angreb, når de bliver kritiseret på deres faglighed, mener Jesper.
Men den faglige magtkamp kører også i det skjulte mellem institutter og forskere, der er tilhængere af forskellige videnskabsteoretiske udgangspunkter. Den magtkamp burde foregå mere i det åbne, mener Joen.
»Men det er, som om enhver diskussion er død på forhånd, når opfattelsen er: ’Du bruger din metode, og jeg bruger min. Og vi kan lige så godt lade være med at diskutere, for vi bliver aldrig enige’,« siger Kirsten.
»Den værdirelativisme stinker vildt,« udbryder Jesper ophidset.
– Tilhører I selv en elite, der forsøger at stive jer af ved at lægge afstand til andre?
»Der vil sikkert være nogle postmodernister, der mener, at vi lige nu er i gang med en diskursiv proces og udøver magt over andre,« griner Jesper.
Men de tre studerende drømmer sig ikke tilbage til gamle tiders eliteuniversitet – forstået som dét universitet, hvor kun fem procent af en årgang, havde deres gang.
Men for at opnå regeringens mål om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, er man nødt til at diskutere struktur, mener de.
Joen Meier Olsen henviser til, Lars-Henrik Schmidts efterlysning af en skarpere opdeling mellem erhvervsrettede masteruddannelser og forskeruddannelsen:
»Det vil blive opfattet som at give køb op den forskningsbaserede undervisning både af universitetsledelser og Magisterforeningen. Omvendt vil forsøget på at nærme sig det videnskabelige ideal være bedre end det udvandede universitet, vi har nu,« siger han .

*Oplysningsforbundets hjemmeside: www. OKV.Subnet. dk

*Dette er den fjerde artikel i en serie, der spørger, om universitetet har svigtet opgaven med at skabe almen dannelse og ladet selvoptagede studier gøre studiet til et selvoptaget projekt? Tidligere artikler blev bragt den 1., 6., og 9. september. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her