Læsetid: 4 min.

En tvivler stemmer ja

9. september 2000

Danmarks måske kedeligste politiker er slet ikke så kedelig endda, viser det sig på et euro-møde, hvor en tvivler næsten blev omvendt.

Bagerste række
Dansk Folkepartis pressesekretær Søren Espersen har svært ved at skjule sin skuffelse over de mange tomme stole i salen. Men det beskedne fremmøde gør det nemmere for Pia Kjærsgaard at gå rundt i salen og give hånd til alle.
Det er torsdag aften i Indre By Medborgerhus, og Marianne Jelved og Pia Kjærsgaard er inviteret til at fremlægge deres synspunkter om euroen og svare på spørgsmål fra salen.
Her er omkring 60 mennesker, hvoraf en stor del er fra Radikal Ungdom i København, som har arrangeret mødet i aften. Til gengæld er her kun få Pia-tilhængere. Så ikke et ord om udlændinge.
To af tilhængerne skiller sig ud fra mængden ved at sidde på forreste række i mørkeblå t-shirts påtrykt Dansk Folkepartis slogan i valgkampen. »For kronen og fædrelandet,« står der med store, hvide bogstaver.

Kedelig og poppet
De to politikere sætter pris på, at der er så mange unge på stolerækkerne.
Alligevel stilles spørgsmålene hovedsageligt af de få midaldrende mænd i salen. Mænd, der allerede har besluttet sig til, hvad de skal stemme, men som gerne vil hænge politikeren fra den modsatte fløj ud.
»Hvorfor er det ikke lykkedes at overbevise os alle sammen om at stemme ja?,« spørger en inkarneret nej-siger Marianne Jelved. Og svarer selv: »Fordi seks måneders debat har vist, at der ikke er afgørende argumenter for dansk tilslutning til euroen. I prøver for hårdt.«
Marianne Jelved lader sig ikke slå ud: »Det er pudsigt, hvad den her valgkamp kan gøre. Tænk, at jeg – Danmarks kedeligste politiker – nu bliver beskyldt for at være usaglig og poppet«.
Hun hentyder til kritik af kampagnemateriale, hvor man ud fra et postkort kan folde en terning for at slå om et ja eller nej.
»Men den er jo komplet saglig. Se bare, der er lige mange ja’er og nej’er,« siger hun og fremviser postkortet. Selv ikke Pia Kjærsgaard kan skjule et smil.

Hvad med visionerne
Efterhånden samler de unge mod til at stille spørgsmål.
»Pia Kjærsgaard, du siger bare nej og nej, men hvad er dine visioner for Europa?«
En anden tilhører undrer sig over, at nej-siden mener, at en møntunion er en trussel mod dansk selvstændighed.
»Var folk mindre danske, dengang vi i 1800-tallet var i møntunion med Sverige og Norge?« spørger han.
»Marianne Jelved, hvorfor kan vi ikke lade de store lande, der er så ivrige, tilslutte sig euroen og så se, hvordan det går,« vil en anden vælger vide. Den tanke ligger meget langt fra Marianne Jelved, der taler om solidaritet i Europa. Mindre fjernt fra Kjærsgaard.
En ung kvinde stiller hen mod slutningen af aftenen et spørgsmål, der får de mange unge radikale til at rykke sig i sædet.
»Det bekymrer mig, at flere og flere hægter sig af den politiske udvikling. Hvordan undgår vi, at EU
bliver et eliteprojekt?« vil hun vide.

Vores vej er bedst
Anne Christine Svanborg ved endnu ikke, om hun stemmer ja eller nej og er dermed en af de tvivlere, som Kjærsgaard og Jelved forsøger at få overbevist inden den 28. september.
Hun er socialrådgiverstuderende, 30 år, og har ikke sat sig så meget ind i debatten, som hun gerne ville. Derfor er hun og hendes søster taget herover for at få bedre indblik ind i fordele og ulemper ved et ja til euroen.
– Hvad er du er i tvivl om?
»Først og fremmest er jeg i tvivl om, hvorvidt vi kan fastholde vores velfærdsmodel, hvis vi tilslutter os euroen,« siger Anne Christine Svanborg. Egentlig tror hun ikke, at hverken et ja eller nej vil påvirke hendes liv direkte.
»Men jeg synes, det er vigtigt, at det positive, vi har i Danmark kan flyde ud til Syd- og Østeuropa, så de kan få bedre vilkår. Desværre tror jeg ikke, at resten af verden vil importere vores velfærdssystem. Tværtimod kan jeg være bange for, er at vi selv nærmer os den forsikringsmæssige velfærdsmodel. Men det er jeg egentlig bange for vil ske, uanset om vi stemmer ja eller nej.«
Anne Christine Svanborg har umiddelbart mest tiltro til Marianne Jelveds argumenter:
»De grunde, som Pia Kjærsgaard har til at stemme nej, er jo ikke de grunde, jeg har. Jeg er ikke bange for at miste vores danskhed. Jeg er mere bange for, at vi kan komme til at skabe et supermagtsEuropa over for Den Tredje Verden, og at vi bare hytter os sammen i Europa og kun er solidariske indadtil.«
Anne Christine Svanholm er ikke imod tanken om EU, selvom hun både i 1993 stemte for de fire forbehold og i 1998 stemte for Amsterdamtraktaten. »EU er et samarbejde, som vi allerede er dybt integerede i, men når Marianne Jelved siger, at en tilslutning til euroen bare er et lille nyk til, så synes jeg, at hun bagatalliserer det meget.«
Efter mødet i aften hælder Anne Christine Svanborg mest til et ja: »Det var noget andet, hvis det var forsvarssamarbejde, vi stemte om. Så ville jeg helt sikkert stemme nej,« siger hun.

*Det var sidste artikel i serien, hvor Information sætter sig på bageste række og lytter til, hvad det er, danskerne vil have svar på. Tidligere artikler i serien blev bragt den 30., 25., 24., 22. og 19. august.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her