Læsetid: 3 min.

De ufrivillige genier er tilbage

30. september 2000

Radiohead formår på nyeste udspil, ’Kid A’, at føje yderligere nuancer til deres musikalske kapacitet

Ny cd
Det har igennem årene altid kendetegnet det engelske band Radiohead, at det på hver ny plade har flyttet sig i forhold til det forgående udspil.
Det gælder også og endda mere end nogensinde på det nyeste, Kid A, hvis pudsige titel stammer fra et computerprogram med børnestemmer. Faktisk er det først på cd’ens fjerde nummer, at man hører bandet, som det normalt lyder.
Efter kritiker- og publikumssucceserne The Bends og O.K. Computer var ingen i Radiohead interesserede i at gentage samme bedrifter. Omvendt havde de ingen idé om, hvad de nu skulle finde på, da de gik i studiet i Paris i januar sidste år.
Bedre blev det ikke, da de et par måneder efter indtog Medleys studie på Vesterbro i København. Resultatet blev et uendeligt antal ubearbejdede numre, der på en eller anden måde skulle ende ud i et album. Som det eneste havde forsangeren Thom Yorke med sig i studiet cd’er med Aphex Twin og Autechre, begge pionerer inden for technoen, og det er netop dette felt, bandet har bevæget sig ind på.
Dermed ikke sagt, at Radiohead har kastet sig i armene på alskens elektronisk gejl, bandets personlige format og musikalske kapacitet skinner stadig igennem numrene.

Ingen narrestreger
Kid A indledes med »Everything In Its Right Place«, der er et forvarsel om, at en ny lyd vil bære albummet: en synthesizer lægger lydlandskabet i samklang med Yorkes computerforvrænget stemme.
Nummeret afløses af Radioheads til dato mest atypiske sang, titelnummeret »Kid A«, hvor ambientpop forenes med analoge trommer og Yorkes stemme manipuleret til nærmest uforståelighed. Men det forhindrer ikke Radioheads velkendte poetiske nerve og vemod i at træde frem, og man fryder sig over atter at kunne konstatere, at lysten til at gå nye veje ikke skader jagten på den gode melodi.
Mere kontant er »The National Anthem«, der ender med blæsere i rent avantgardejazz. Igen må man konstatere, at Radiohead ikke eksperimenterer med musikken for narrestregernes skyld, da et par energiske trommer og en kraftig bas giver struktur i nummeret.
Ved fjerde skæring, hvor al sikker grund er skyllet væk under lytteren, smider Radiohead omsider et redningsbælte ud. »How To Disappear Completely« er et sårbart og knugende nummer, hvor Radioheads og indierockens gamle temaer om livsangst, fremmedgørelse og eksistenskriser tages op. Thom Yorkes stemme folder sig endelig ud med den karakteristiske falset, der lægger trykket udelukkende på vokalerne. Men Yorkes sang er samlet set trådt i baggrunden, for Kid A er en plade, hvor meget er gemt af vejen, inklusive guitarene, normalt Radioheads kendetegn.

Stadig nysgerrig
Med tiden vil det tranceagtige titelnummer, det syntetiske popnummer »Idioteque« og det afsluttende »Motion Picture Soundtrack«, der pompøst giver los for orgel, harpe og kor, utvivlsomt blive Radiohead-klassikere.
Genrene er rigt repræsenteret på Kid A, fra ambient til støjrock, men selv om albummet ikke har de samme udladninger som forgængerne, er der ikke taget afsked med de suggestive lydlandskaber.
Dermed hører Radiohead endnu til en af rockens mest interessante bekendtskaber, da bandet til trods for store salgstal aldrig har forladt den alternative rocks idealer om personlig og kunstnerisk integritet og musikalsk nysgerrighed.
Radiohead har, siden de brød igennem med Creep-sangen, fremstået som verdens mest ufrivillige rockstjerner og altid set det problematiske i at skulle formidle talentet gennem MTV. Nogle vil måske mene, at det tangerer hykleri og for mange rigtige holdninger, når de alligevel deltager i det globale mediecirkus, men dilemmaet er til at leve med, når de også denne gang har skrevet nogle forbandede gode melodier.

*Radiohead: Kid A. Produceret af Radiohead og Nigel Godrich. EMI-Medley

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her