Læsetid: 2 min.

Uuuh! Hvor bli’r vi bange!

22. september 2000

Alle skræmmer – og beskylder andre for at gøre det

På falderebet
»TIHI! DU må godt skræmme mig noget mere.« Sådan kan små børn finde på at sige, når de leger bøh-
lege med voksne. Man må håbe, at vælgerne nærer samme fryd, for ellers kan euro-kampagnen være streng at stå igennem.
Alle agitatorerne skræm-mer, når de da ikke har travlt med at beskylde modparten for at gøre det.
Her er nogle frygtfriske eksempler:
»Euroen er et farefuldt økonomisk eksperiment, som vi endnu ikke har set de langsigtede konsekvenser af.«
Uha da! Og så kommer den fanden-på-væggen endda fra den pæne, kristelige Jann Sjursen i hans debatindlæg i gårsdagens Jyllands-Posten.
Eller hvad med denne grimmert:
»Jeg tror, der er en risiko for, at det vil gå ud over velfærden, hvis der skal harmoniseres på skatten.«
Den truer Pia Kjærsgaard med i sin telefonsnak med Ekstra Bladets læsere.
Hun er ægte professionel folkeforskrækkerske. I 1992 – forud for Maastricht-afstemningen – truede hun i et indlæg med det modsatte: »Superregeringen i Bruxelles« vil tvinge medlemslandene til at indføre »den fejlslagne skandinaviske velfærdsmodel«, skrev hun.
Gået på klingen af Jyllands-Posten i mandags medgiver Pia K. et vist skred i skrækretningen:
»Mit nej er stadig det samme, men jeg erkender gerne, at jeg på mange måder har en anden argumentation i dag.«
Javist. Som Uffe Ellemann ville kommentere det: »Hø hø!«

SKRÆK ER ja-siden fuldt jævnbyrdig i. Muntert bebuder CD’s Mimi Jakobsen onsdag til flere aviser:
»Nu har jeg besluttet mig for i de kommende dage at starte min egen skræmmekampagne. Man kan lige så godt kalde det, hvad det er.«
Og Mimis begrundelse? Den lyder:
»De sidste otte dage har været én lang skræmmekampagne fra modstandernes side.«
I går satte Mogens Lykketoft og Marianne Jelved gevaldigt blæs på skræmmeren: »Et nej til euroen ved folkeafstemningen vil koste Danmark et velfærdstab på 20 milliarder kroner om 10 år.«
SF’s Holger K. Nielsen – selv en habil frygtaftvinger – søgte inden de to ministres presseskræmmemøde at minere fjendens skrækfarvand. Hvordan? Ved i Politiken at erklære sig »forberedt på en afsluttende skræmmekampagne.«
»Ja-siden sætter alt på ét bræt,« siger han: »Det bliver ikke et kønt syn.«
Holger, fortvivl ikke! Vi har tillid til, at du også kan trække et par skræmsler af hatten.

OG AK, havde det så bare kun været politikere, der forfalder til gysereffekterne. Men nej, ej heller folket holder sig for godt til den slags.
Et kig i dagens rædselskabinet:
»De fleste økonomer er enige om, at euroen ikke kan fungere uden en politisk overbygning, så valget vil om kort tid stå mellem kollaps eller en forbundsstat med en stærk centralregering.« Sådan skræmmer forstander Thorkil
Sohn, Ulfborg, i gårsdagens Nordjyske Stiftstidende.
I Dagbladet, Ringsted, skælver filminstruktøren Søren Kragh-Jacobsen:
»Jeg er bange for endnu et nyt solkongehof langt nede i Europa med tårnhøje lønninger og special catering i flyene.«
I Herning Folkeblad suser den lokale konservative kandidat, Methe Fly Dybdahl, med en original skræmmer:
»Et nej vil – som for megen sol – skade på langt sigt.«
Dér flyver Dybdahl højt – helt op i ozonhullet. Hvad bliver det næste: ’Tænk, om det på stemmedagen styrtregner med nej-stemmer så heftigt som under syndfloden, hvor folk og fæ led en ynkelig druknedød’?
Vogt jer!

*I denne spalte perspektiverer Information frem til afstemningsdatoen debattens mangfoldige ytringer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her