Læsetid: 4 min.

Velfærden skal grundlovsikres

28. september 2000

Uanset udfaldet af dagens folkeafstemning tyder alt på en delt befolkning i EU-gyseren. Derfor får vi brug for en grundlovskommission, mener professor i statsret, Henning Koch

Midt i euro-diskussionens vrimmel af garantier, vetoløfter og bekymring for den danske velfærdsmodel melder en statsretsekspert sig nu med en opfordring til så at sige at grundlovsgarantere den danske velfærd.
»En grundlovsdiskussion bliver akut, hvis det bliver et nej til euroen,« siger Henning Koch, professor i statsret ved Københavns Universitet, til Information.
»Med et nej vil vi for sjette gang på 30 år stå med en delt befolkning og et stort mindretal, som repræsenteres af regering og Folketing. Men hvis regeringen ikke vil drage den fulde konsekvens, nemlig at melde os helt ud af unionsprojektet og indføre norske tilstande, må man give flertallet indrømmelser.«
En af disse burde, ifølge Henning Koch, være at spørge sig selv og Folketinget, hvordan man kan undgå, at spaltningen bliver en permanent tilstand: »Hvorfor er det kun Europa, der stiller krav til Danmark. Vi kunne jo selv stille krav til Europa gennem en forfatningsdiskussion,« siger han.
Allerede i 1949 erklærede den tyske forfatning Tyskland for en socialstat, og i 1993, efter Genforeningen, blev det indskrevet i den tyske grundlovs artikel 23, at Tyskland kun kan være medlem af Den europæiske Union så længe den hviler på sociale principper.
»Hvorfor i Himlens navn skal vi ikke også have en bestemmelse af den karakter,« spørger Koch.
»Altså: Vi vil kun lege med så længe den europæiske union er retsstatslig, bekender sig til menneskerettigheder og hviler på sociale principper. Den europæiske
union bygger faktisk på en velfærdsstatsideologi – det er ikke bare noget, jeg finder på i anledning af en afstemning. Da Det europæiske Råd holdt møde i Lissabon i foråret, talte man netop om velfærdsstaten som mål.«

Vanskelig sag
Men at få dét skrevet ind i Grundloven kræver en grundlovsændring. Det er en vanskelig sag, medgiver
Koch. Bl.a. skal mindst 40 procent af vælgerne stemme for ved en folkeafstemning.
»Argumentet imod at nedsætte en grundlovskommission er, at det er svært at få befolkningen med. Men nu spørger jeg mig selv: Er der nogen større sag mere gennemgribende og eksemplarisk end folkepension for alle, uanset formueforhold og tilknytning til arbejdsmarkedet,« siger Henning Koch.
»Hvis det er sådan, at vi vil beholde vores velfærdsstat, så er der kun én sikker måde, og det er at få det skrevet ind i Grundloven – også selv om velfærd kan defineres og finansieres på mange måder.«
Henning Koch finder det »uværdigt for det danske folk, hvis man kun kan ændre Grundloven, når det har noget med kongehuset at gøre (som i 1953, red.). Hele denne diskussion om folkepension og sociale rettigheder er gået meget dybt ind i danskernes sjæl, så hvis ikke dén kan få folk ud af deres sofaer og hængekøjer, har jeg meget svært ved at se hvad det ellers skulle være.«

Skolingsøvelse
Men især vil selve processen ved at ændre Grundloven tvinge befolkningen til at vælge mellem 1980’ernes og 90’ernes modstridende ideologiske tendenser, mener Henning Koch.
»En grundlovsændring vil være en fantastisk god skolingsøvelse, der ville bringe ideologi og praksis i overensstemmelse med hinanden. Jeg tror på handling og deltagelse. Jeg tror meget på folkeafstemninger, og jeg tror, folk udmærket er i stand til at forstå en tekst som en grundlov, der er formuleret nogenlunde folkeligt.«
»Problemet er jo, at mange mennesker føler sig jo løsrevet fra det politiske liv. Og hvis du vil give tilliden til det politiske system tilbage til befolkningen, jamen, så må de være med til at stemme om det. For vores egen selvforståelses skyld, for vores egen genetablering af – om ikke den store fortælling så i hvert fald det fælles projekt som en samlende kraft.«
Og, som Koch formulerer det, hvis Socialdemokratiet og Venstre som de to største partier tager hinanden i hånden og bliver enige om at sikre de sociale rettigheder i Grundloven, »kan det jo ikke falde.«
Henning Koch tilføjer, at det desuden vil være »lettere at rette ryggen i EU, hvis man har orden på de indre linjer:«
»Unionen er jo en føderativ proces. Men hvis først vi har taget stilling til disse ting internt, vil det være vanskeligt at ændre på dem i en senere europæisk forfatning. Tilmed kunne en ny grundlov danne grundstrukturen i en mulig delstatslig dannelse i fremtiden, hvor nogle kompetencer vil ligge på centralt niveau og andre på decentrale niveauer.«
Skulle dagens afstemningsgyser ende med et ja, er en grundlovsændring, ifølge Koch, knap så akut. Men stadig en nødvendig nydefinition af det fælles projekt:
»Det er jo så enkelt, at hvis man som regering vil have folket med sig – som nu i EU – må man give folket noget, og en af måderne kunne være at tage den der ideologidebat og føre de principper, man nu kunne blive enige om, ind i Grundloven.«
En grundlovsændring kræver en ansvarliggørelse af befolkningen – man skal møde op og stemme for. »Og hvis ikke folk stemmer om Grundloven, så har de selv bedt om at blive hængende i dyndet,« som Koch siger.
Men det der interesserer ham, er »ikke så meget selve outputtet som deltagelsen. Det at man kan sige til sine børn: ’Så deltog jeg i formuleringen af det danske velfærdssamfund’.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu