Læsetid: 3 min.

Man skal vokse med viden

20. september 2000

Skolebænken udløser ikke automatisk teaterkunst. Det
gør gode vækst-betingelser, mener Eugenio Barba

Vision
»Slå drømmene fra min gamle verden i stumper og stykker,« lyder det fra skuespilleren på den oplyste scene i Kanonhallens mørke.
»En gang til,« svarer Eugenio Barba fra stolerækkerne i mørket. Til sidst sidder replikken der. Dagen efter vil den indgå i Theatrum Mundi ensemblets forestilling Ego Faust, der er instrueret af Barba.
Og netop dette: At slå drømmene fra den gamle verden i stykker, er hvad Barba vender sig imod, når det gælder skuespilleres uddannelsesproces.
»Dét at lære er ikke en direkte konsekvens af et undervisningsprogram,« siger han, »Det er en illusion, at en skuespillers uddannelsesproces kun består i at tilegne sig alt, hvad en gruppe lærere på en skole kan undervise i udfra en effektiv pædagogisk metode.«
Det handler i stedet om kvaliteten af arbejdsmiljøet, mener Barba. Et arbejdsmiljø, der giver grobund for at kunne tilegne sig en teknisk kompetence og de værdier, der knytter sig til den. Dét han kalder den tavse viden. En viden, som i den asiatiske teatertradition er blevet overleveret fra mester til lærling, og i den vestlige tradition er blevet udviklet gennem imitation af ældre kollegaer i et gensidigt kreativt kunstnerforum – f.eks. et teaterkompagni. Men med samfundets udvikling til bl.a. industrialiseret samfund, er disse læringsprocesser blevet erstattet med lærerne og skolebøgerne, mener han.

Den tavse viden
Udviklingen skal ses i det historiske perspektiv, siger Barba:
»I Europa har professionelt teater altid været kommercielt - det er først i det 20. århundrede, det er blevet kunst og dermed til kunst, man kan lære på en kunstskole.«
Derfor begyndte de store teaterreformatorer at interessere sig for kvaliteten i arbejdsmiljøet. De skabte faste ensembler med præcise kunstneriske forudsætninger og koncentrerede sig om at skabe en ny skuespilskunst – dvs. nye oplæringsprocesser.
Den tavse viden er en personlig viden, der er blevet assimileret gennem en praksis og er umulig at forklare med ord. En balancegang mellem »det, vi ved at vide, og det, vi ved uden at vide det,« som Barba formulerer det.
Han sammenligner det med at køre bil. Først lærer man det, men der går noget tid inden erfaringen bliver spontan, og man ikke skal tænke over, hvordan man kører bil. Det samme skuespillerkunsten. Den kommer ikke af, at man sidder fire år på en skolebænk.
»Når du er færdig med skolen, er du pludselig derude, hvor du skal klare dig selv, tjene penge, og tilpasse dig de varierende, æstetiske, tekniske og samfundsmæssige krav fra de mange teaterformer. Så risikerer du, at al den bagage, du har med fra skolen, bliver kastet over bord i kampen for at slå rødder i et uhomogent miljø,« siger Barba.

Mesterlære
Det kræver tid at vokse. Et godt arbejdsmiljø for skuespillerkunsten er derfor et sted, hvor eleven kan koncentrere sig, kan lære af andres erfaringer og samtidig finde sin egen personlige vej.
»Det vigtigste for en skuespillerelev er, at blive udsat for en række krav og eksempler, som har både faglig og etisk værdi,« siger Eugenio Barba.
Han peger på, at i nogle asiatiske traditioner hører læretiden hos guruen aldrig op. Guruen er stadig guru for eleven, når eleven selv bliver teatermester. Det er dog ikke en moderne udgave af det gamle asiatiske guru-elev-forhold, Barba ønsker, men et arbejdsmiljø, der bruger guru-elev-forholdets positive egenskaber. En af disse er mesterens faglige og moralske autoritet i gruppen, der gør, at det er hans, og ikke publikums, bedømmelse af elevens arbejde, der betyder noget. Andre positive egenskaber er kontinuitet, disciplin og lyst til faglig dialog og konfrontation med kunstnere fra andre genrer, mener han.
Et sådant arbejdsmiljø er hvad Eugenio Barba har skabt med Odin Teatret, hvor en kontinuerlig læringsproces står i centrum. Alligevel værgrer han sig ved at kalde det en skole.
»Det er et teaterlaboratorium. Et teater som forsøger at være en endeløs skole for enhver af sine medlemmer,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fantastisk!! Rigtigt!!

Mesterlære i kunstnerkredse - det er det eneste rigtige.
Inden længe vil jeg selv forsøge at ytre det i en kronik om de kreative uddannelser contra mesterlære