Læsetid: 4 min.

Alt andet end en republikansk stemme er en spildt stemme

6. oktober 2000

Mange unge afholder sig fra at stemme – bl.a. fordi en stemme på Al Gore eller Ralph Nader er en spildt stemme i republikanernes hjerteland

Unge vælgere
BROOKINGS, South Dakota – Nu til dags er det ikke let at finde unge amerikanske universitetsstuderende, der med spænding ser frem til at afgive deres første stemme i et præsidentvalg.
»Her i South Dakota anser langt de fleste borgere det for en samfundspligt at stemme. Vi har en stemmedeltagelse på 65-70 mod 50 procent på landsplan,« fortæller Robert Burns, professor i statskundskab på South Dakota State University i Brookings.
Noget helt andet gælder for unge mellem 18 og 24.
»Her i staten følger de det nationale mønster. Kun 30 procent i denne aldersgruppe gik til stemmeurnerne i 1996, og vi frygter det vil gentage sig i år,« forudser Robert Burns.
Hans egne elever udgør naturligvis en undtagelse. De studerer politologi og anser det for en dyd at stemme.
»Et valg er ikke folkeligt, hvis folk bliver hjemme. Demokratiet kan ikke fungere, uden at et flertal af vælgerne sætter kryds ved deres kandidat,« siger Toby Vecker, en rund, lysblond og højt begavet college-studerende på 18.
Toby og tre af hans kammerater Matt Horak, Joshua Horton og Matt Amon kan tale om politik, som handlede det om alle de heste, alt det kvæg og alle de kornarter, de er vokset op med på South Dakotas frodige marker og tørre prærier.

Spildte stemmer
Tre af dem planlægger at stemme på Al Gore, én på George W. Bush, men når det kommer til stykket ville Toby og Matt Horak – republikaneren – have foretrukket at stemme på senator John McCain.
»Det er bare ærgeligt, at McCain trak sig ud. Han skulle have stillet op som uafhængig præsidentkandidat. Jeg er sikker på, at han ville have vundet. Hvis McCain havde slået Bush, tror jeg ikke Gore ville have haft en chance,« mener Toby Vecker.
McCain er lige som forbrugeradvokaten og De Grønnes præsidentkandidat Ralph Nader kolossal populær blandt unge amerikanske universitetsstuderende.
»Det er, fordi han taler rent mel af posen,« siger Matt Horak.
Alle fire er sig bevidst, at et stort flertal af deres medstuderende på universitet ikke agter at stemme.
»Nogle af mine kammerater kan kun se mening i at støtte Nader. Trods det vil de ikke stemme. De ved, det er en spildt stemme. Det er utroligt frustrerende,« siger Toby.
Naturligvis hjælper det ikke, at amerikanere kun kan stemme i det amt, de er tilmeldt folkeregistret. Det betyder, at studerende på South Dakota State University, der stammer fra andre stater – eller hvis familie bor i den anden ende af staten – faktisk skal køre eller flyve hele vejen hjem på valgdagen 7. november for at stemme. Alternativt kan de tilmelde sig folkeregistret i det amt, de bor i, mens de studerer, men kun de færreste tager sig sammen til at gøre det.
»Hvis man ønsker at stemme på en demokrat her i South Dakota, kan det alligevel være ret ligegyldigt,« påpeger 18-årige Matt Amon, en overbevist demokrat. »Siden 1968 har denne stat altid stemt på en republikansk præsidentkandidat, og sådan vil det også være denne gang.«

Alle ved Bush vinder
I USA afgøres præsidentvalg ligesom kongresvalg i den enkelte delstat. Kandidaten, der vinder et flertal af stemmerne i South Dakota, tildeles tre ’valgmænd’. For at vinde Det Hvide Hus skal han have mindst 270 ud af 539 stemmer fra de 50 delstater.
Derfor arbejder Bush og Gore for tiden ihærdigt med at skaffe stemmer i delstater, hvor der er tvivl om resultatet.
South Dakota har endnu ikke haft besøg af de to kandidater.
»Alle ved, at Bush vil vinde her,« konstaterer professor Robert Burns.
Ikke så mærkeligt, at hans studerende ikke er begejstret for det amerikanske valgsystem. Den udbredte apati forværres desuden af den skeptiske holdning, som unge nærer over for Bush og Gore.

Bush virker blødsøden
Matt Horak, der er vokset op i en republikansk familie, siger: »Gore er nok den med flest lederegenskaber. Han kender Washington. Derimod tror jeg, at Bush er en mere modig type. Han tør tage upopulære beslutninger. Tænk blot på hans forvaltning af dødsstraffen i Texas.«
Joshua Horton, 19, hvis bedstemor var sekretær for den demokratiske præsident Lyndon B. Johnson fra Texas, kunne aldrig finde på at stemme på en republikaner. Det ligger bare ikke i luften. Men Gore?
»Tja, jeg er nu ikke så overbevist om, at han bliver en stærk leder,« bemærker han lakonisk.
Toby ryster på hovedet.
»Man får selvfølgelig aldrig en perfekt kandidat til jobbet. Jeg er ikke enig med Gore om mange ting, men han er det mindste af to onder. Han er i hvert fald en hård negl. Bush virker derimod for blødsøden.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her