Læsetid: 3 min.

Antikken i farver

11. oktober 2000

Ny Carlsberg Glyptotek giver veloplagt anskuelsesundervisning
i den antikke skulpturs og arkitekturs betydning for dansk kunst og danske borgerhjem

Udstilling
Glyptoteket er ifærd med at gøre en behjertet indsats for at kortlægge den græske billedkunsts indflydelse på det danske åndsliv. Med to fine publikationer om det, der lidt pudsigt på fagsprog hedder antikreceptionen, i henholdsvis det 18. og det 19. århundrede er væsentlige dele af vekselvirkningen imellem det sete og det drømte blevet belyst.
Nu har museet åbnet en fornøjelig og kløgtig udstilling, der viser danske lærdes og billedkunstneres direkte konfrontationer med de græske antikker og oversættelsen af indtrykkene til stor arkitektur og til kaffestel.
Udstillingens titel er »I lyset fra Akropolis. Danmark og Grækenland i 1800-tallet«, og en velskrevet introduktion af Jette Christiansen til emnet kan læses, før eller efter museumsbesøget, i det kønne og billige katalog med samme navn.
Forekommer ordvalget den almentdannede læser bekendt, skyldes det nikket til Vilhelm Grønbech, hvis Lyset fra Akropolis blev udgivet posthumt i 1950.

En flanør
Udstillingens hovedperson er filologen og arkæologen Peter Oluf Brøndsted, den første dansker, der begav sig til Grækenland udelukkende for at studere fortidsminder. Man kan se det mesterlige portræt, C.A. Jensen udførte af ham som fløjlsklædt verdensmand og bon viveur.
Det er let at forestille sig, at denne en anelse fyldige herre ustandseligt lod sig føre på afveje og blot langsomt og ufuldkomment fik stablet de smukke publikationer på benene, der skulle dokumentere hans epokegørende virke. Svinker var tilsyneladende uimodståelige for Brøndsted: Han studerede en ni meter lang løve på øen Keos i stedet for ruinerne ved Bassai i Arkadien og hans påtænkte otte binds videnskabelige udgivelser blev kun til to.
Men han var elskværdig, vittig og velkommen overalt i det gode, begavede og kloge selskab i det Europa, der endnu ikke helt havde sagt farvel til oplysningstidens verdensborgerideal.

Kunstnerne
Helt så ubesværet som Brøndsted kunne guldaldertidens billedhuggere ikke drage rundt i verden. Hermann Ernst Freund måtte søge det attiske salt i Rom, men han blev alligevel så inspireret af de nye opdagelser af de livlige farver på det, man havde troet var jomfrueligt hvidt marmor, at han overførte kulørerne til Danmark, på et gravmæle og på Thorvaldsens Museum. Den meget rejsende maler Rørbye kom både til Athen og Konstantinopel, og når man ser hans delikate småstykker fra Akropolis er det ikke til at tro, at han har grund til at beklage sig så meget over storm og regn og rusk, som han gør det i sine dagbøger.
Også for H.C. Andersen var rejserne en nødvendighed, og man kan da på udstillingen se den mest rørende lille kamel, aftegnet med en græsk ruin i baggrunden.
Desværre gengiver kataloget ikke Christian Hansens muntre tegning fra Frederiksborgmuseet, hvor Rørbye og Bindesbøll figurerer som det, Asger Jorn i en billedtitel kaldte Døddrukne danskere.

Hjemlig hygge
Efter glimrende antikke studier af Anne Marie Carl Nielsen og Marie Henriques er udstillingens sidste tredjedel viet den mere borgerligt-ufarlige del af antikkens indtog i de danske hjem.
Fra de kønne kunstnermøbler går vejen over fajancer til det rene nips og en herlig, broderet kaminskærm, der viser en græsk frihedskæmper. Ak ja, hvem skal gøre sig lystig over tidligere tiders revolutionsromantik, når 1960’ernes pigeværelser prydedes af Che Guevaras kønne skægansigt?
Det er velgørende, når udstillingslivet byder på research, der kommer helt i bund med emnet uden at blive pedantisk, og det sker ikke helt så ofte, som man kunne ønske sig det.

*Udstilling I Lyset fra Akropolis. Danmark og Grækenland i 1800-tallet. Ny Carlsberg Glyptotek, til 28. jan. 2001. Katalog med samme titel, tekst Jette Christiansen, 124 s. ill., 50 kr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her