Læsetid: 2 min.

Belgisk valg om højre-drejning

7. oktober 2000

Næsten hver tredje stemte på den højreekstreme parti Vlaams Blok ved sidst kommunalvalg i Antwerpen. Måske vender trenden ved valget på søndag

BRUXELLES – Er højredrejningen tæmmet? Det er det store spørgsmål ved søndagens kommunalvalg i Belgien, der ellers ikke rummer store principielle temaer.
Fokus er rettet på Antwerpen, Belgiens næststørste by, hvor det nationalistiske højrepopulistiske parti, Vlaams Blok, er det største. I 1994 stemte næsten hver tredje af byens borgere i den flamske by på Vlaams Blok. Og det lykkedes kun de øvrige partier at holde partiet ude af bystyret ved at danne en koalition, der favner alt fra gamle maoister til kristdemokrater.
Dette såkaldte »sanitetbælte« udenom det fremmedfjendske parti kan komme under stærkt pres, hvis Vlaams Blok vokser yderligere. En ny opinionsundersøgelse fra sidste uge peger dog på, at partiet måske har toppet og »kun« vil opnå 27,4 procent, hvor det ved sidste valg fik 28 procent.
I hele regionen Flanderen opnåede partiet kun 15 procent, men nervøsiteten er der alligevel. Den bidrog til Belgiens meget udfarende holdning i spillet om de 14 EU-landes sanktioner mod Østrig.
Siden kommunalvalget i 1994 er der sket den store forandring i belgisk politik, at kristdemokraterne CVP, der har siddet i regering i en menneskealder, for første gang røg ud ved valget for et år siden. Det kan måske friste CVP til at gå i alliance med Vlaams Blok. Visse flamske liberale i partiet VLD har også flirtet med ideen om at stoppe Vlaams Bloks himmelflugt ved at give dem et politisk medansvar.

Væktens frugter
Valget har især interesse som den første popularitetstest af de regeringsbærende partier. De indgik i en umage koalition af grønne, socialister og liberale for et år siden. De har proklameret en ny politisk kultur efter halvfemsernes skandaler om alt fra politiets grove svigt i opklaringen af pigemord, til dioxin-forurening af fødevarer.
Bortset fra en langsommelig håndtering af chaufførernes vejblokader i september, er regeringen båret igennem af høj økonomisk vækst og en generelt mere positiv stemning i Belgien, hvor man har lovet at dele ud af »vækstens frugter«. De ny ledere i Belgiens tre autonome regionerne har også formået at lægge låg på det evige fjendskab mellem flamsk- og fransktalende.
Kommunalvalgets store nyskabelse er, at 87.858 ud Belgiens halve million europæiske medborgere for første gang kan stemme, forudsat at de har boet i landet i mere end seks år. At det store flertal af europæerne ikke har gidet at foretage de administrative skridt for at få stemmeretten, har givet rynker i panden hos de øvrige store udenlandske grupper af tyrkere og marokkanere. For manges vedkommende har de boet i Belgien længere end seks år, men de får alligevel først stemmeret ved næste kommunalvalg om seks år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu