Læsetid: 2 min.

Bydels-nej skal undersøges

18. oktober 2000

Københavns Kommune vil ikke være med til at betale for at få undersøgt, hvorfor vælgerne sagde massivt nej til nærdemokrati og decentralisering

Københavns Kommune ville ikke være med til at betale, da de fire forsøgsbydele tog initiativ til en telefonundersøgelse af, hvorfor vælgerne så massivt sagde nej til bydelsråd ved den vejledende folkeafstemning i Københavns Kommune den 28. september.
Men undersøgelsen bliver realiseret alligevel – finansieret af de fire bydelsråd på Indre Nørrebro og Indre Østerbro, i Kongens Enghave og Valby.
Bydelsrådsformand Kjeld Lykke (Bydelslisten), Indre Østerbro, forstår ikke, hvorfor overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) ikke vil være med til at finansiere undersøgelsen:
»Hvad er han bange for,« spørger Kjeld Lykke. Han tilføjer:
»Selvfølgelig skal vi tage afstemningen til efterretning. Men det kunne for eksempel være rart at vide, hvor mange der har stemt nej, fordi de ikke vidste noget. Lad os i demokratiets navn undersøge, hvad der skete. Ikke for at klandre borgerne, men for at blive klogere,« siger Kjeld Lykke.

Nej til hvad?
Hans kollega Susan Hedlund (S), Kongens Enghave, siger:
»Vi ved ikke, om vælgerne stemte nej til nærdemokrati eller til den økonomiske model bag bydelsopdelingen. Undersøgelsen har til formål at skabe et fundament for en udvikling af det nærdemokrati, som har fungeret godt under bydelsforsøget,« siger Susan Hedlund.
Hun er ikke forundret over Københavns Kommunes nej til at medfinansiere undersøgelsen:
»Det kan ikke undre mig. De har ikke lyst til at tage den del af det, men vi synes, det er vigtigt at få et grundlag at arbejde videre på,« siger Susan Hedlund.
Undersøgelsen skal ledes af den norske samfundsforsker Jan Erling Klausen, der har deltaget i syv borgerundersøgelser af bydelsforsøg i større norske byer. Danske deltagere i projektet er RUC-forskerne Peter Bogason og Allan Dreyer Hansen.
Undersøgelsen koster 275.000 kroner og omfatter telefoninterview med 600 borgere i hver af de fire forsøgsbydele samt 600 fra »Rest-København« – i alt 3.000 interview.
Ved folkeafstemningen den 28. september sagde ikke færre end 66,4 procent af vælgerne nej til bydelsråd og bydelsstyre. I en foreløbig projektskitse opstiller Jan Erling Klausen sine første, forsigtige hypoteser om afstemningen:
»Stemmeprocenten for hele byen var så høj som 70,5 procent. Dermed kan det være rimeligt at antage, at nogle af stemmerne blev afgivet af medborgere med svage kundskaber om bydelsforsøget og moderat (lokal)politisk engagement og interesse,« hedder det i skitsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu