Læsetid: 4 min.

’Bydelsforsøg er en planlagt fiasko’

20. oktober 2000

Bydelsforsøget i København blev gennemført med total mangel på opbakning fra rådhuset, mener de fire bydelsrådsformænd

På tirsdag skal Økonomiudvalget i Københavns Borgerrepræsentation diskutere fremtiden for de københavnske bydelsforsøg. En endelig beslutning træffes dog først, når borgerrepræsentationen mødes den 2. november.
Ikke overraskende indstiller økonomiforvaltningen, at bydelsforsøget »ikke søges videreført« efter forsøgsperiodens ophør den 31. december 2001. En udmelding, som overborgmester Jens Kramer Mikkelsen også fik afleveret på afstemningsnatten den 28. september, da to ud af tre københavnere stemte nej til at indføre bydelsstyre i alle bydele.
Efter den markante vælgerlussing har der været et par uger til at gøre boet op i de fire bydelsråd.
Og selv om der er lidt nuancer i formuleringerne, er de fire bydelsrådsformænd enige om, at bydelsforsøget har været én lang kamp op af bakke. Ikke i forhold til borgerne, heller ikke i forhold til de lokale institutioner og netværk – men i forhold til det politiske flertal på Københavns rådhus.
De resultater, der trods alt er nået, siden Københavns Borgerrepræsentation startede forsøget den 1. januar 1997, er derfor opnået på trods – og ikke på grund af rådhuset.

Planlagt fiasko
»Efter min mening har bydelsforsøget i hvert fald her i Kgs. Enghave på forhånd været en planlagt fiasko,« siger Susan Hedlund (S), formand for bydelsrådet i Kgs. Enghave, der i folkemunde oftere hedder sydhavnen. Som det tydeligste eksempel peger hun på de begrænsede midler, som rådhuset har stillet til rådighed for Kgs. Enghave.
Udover at være hovedstadens fattigste bydel har Kgs. Enghave en markant overvægt af ældre borgere – men uden egne plejehjem i bydelen. Derfor har Kgs. Enghave skullet købe dyre plejehjemspladser andre steder i København – men uden at få tilført de nødvendige midler.
Resultatet har været et utroligt dårligt image for bydelsrådet hos de mange ældre vælgere – og en gæld på 29 millioner kroner.
»Gang på gang har vi været inde på rådhuset og gjort sundhedsborgmester Peter Martinussen opmærksom på vores problem, men vi har absolut intet fået ud af det,« tilføjer Susan Hedlund.
Kritikken bakkes op af Jesper Langebæk (SF), bydelsrådsformand for Indre Nørrebro:
»Enten har sundhedsborgmesteren ikke villet, eller også har han ikke evnet, at løse problemerne med fordelingen af økonomiske midler. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at Peter Martinussens afvisende linje har været lagt med fuldt overlæg.«
Kjeld Lykke (Bydelslisten), rådsformand for Indre Østerbro, mener ligeledes, at bydelene fra starten har fået tilført utilstrækkelige midler i forhold til deres opgaver:
»Og det er jo borgerrepræsentationen, der suverænt har fastlagt såvel de beløb, vi skulle råde over, som de opgaver, vi skulle løse,« forklarer han.
Men rådhuset har hverken været til at hugge eller stikke i. Indre Østerbro Bydelsråd har f.eks. flere gange bedt rådhuset om at regne ud, hvordan hele kommunens økonomi ville se ud, hvis den var fastlagt efter de retningslinjer, der gælder for bydelene.
Logikken har været, at hvis nu kommunen i beregningerne ville have færre penge, end kommunen reelt har i dag, ville det være bevis på, at bydelene har fået for lidt.
»Men den udregning har man ikke ønsket. Først fik vi at vide, at det ville være teknisk vanskeligt – og senere kom beskeden, at det ønskede man bare ikke. Og så var der ikke mere, vi kunne gøre ved det,« forklarer Kjeld Lykke.

Dumme unger i Valby
I Valby har borgerne som det eneste sted i byen stemt ja – om end behersket – til bydelstanken. Frem til den 2. november bruger Ejner Jensen (S) derfor mange kræfter på at samle støtte til at fortsætte bydelsforsøget i Valby .
Men heller ikke Ejner Jensen har mange roser til rådhuset:
»Vi i bydelsrådene har været de dumme unger, som de andre ikke gad at lege med. Og hvis vi så kom til at ende som en fiasko, var der nogle på rådhuset, der ikke ville være så kede af det,« som han formulerer det.
Den totale mangel på opbakning fra rådhuset har været en kedelig overraskelse for Ejner Jensen, der tidligere selv har været medlem af borgerrepræsentationen:
»Hvis vi sætter et forsøg i gang her på min arbejdsplads, så betyder det altid ekstra opmærksomhed og ekstra fokus. Jeg tror ikke, at jeg nogen sinde tidligere har været med til et forsøg, hvor det har ligget i kortene, at det gerne måtte ende som en fiasko,« fortæller Ejner Jensen.
Han undrer sig også over, at der ikke har været regulære politiske drøftelser mellem bydelsrådene og borgerrepræsentationen.
»Vi har haft nogle møder, hvor der har været en formel gensidig orientering, men aldrig nogen sinde en drøftelse af, hvad der skulle til for at få forsøget til at lykkes.«
Den opfattelse deler Susan Hedlund:
»Rådhuset har været afvisende hele vejen igennem. Der har ikke været et eneste forum, hvor vi kunne udveksle erfaringer eller få hjælp.«
»Da vi skulle i gang ude i bydelene, nedlagde man det såkaldte struktursekretariat på rådhuset,« fortæller Jesper Langebæk.
»Konsekvensen har været, at der ikke var nogen som helst administrativ hjælp at hente på rådhuset. Alt har vi måtte bygge op selv helt fra grunden.«
»Fra starten har det været lagt op som en slags konkurrence, hvor alle kneb tilsyneladende gælder: Hvem kunne klare sig bedst – bydelene eller rådhuset? I stedet for en sød og kærlig mor, der kunne trøste og give opbakning, har vi haft Kramer som den onde stedmor« siger Jesper Langebæk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu