Læsetid: 4 min.

Danmark har mistet mest med nej’et til ØMU’en

2. oktober 2000

Danmarks nej vil sætte blus under debatten om
et Europa i to hastigheder og under den europæiske integration, siger den toneangivende EU-ideolog,

Jean-Luc Dehaene
Hvis man spørger Jean-Luc Dehaene, Belgiens tidligere statsminister og den belgiske regerings repræsentant i Charter-konventet, så stopper det danske euro-nej ikke den politiske integration i Europa. Tværtimod, så er det danske nej et af de bedste argumenter for at få sat gang i et tættere samarbejde i EU.
Tyskeren Jo Leinen, formand for de Europæiske føderalister i Europa-Parlamentet, er enig.
Begge beklager de Danmarks valg, men begge mener, at Danmark har mistet mest.
Til gengæld er de uenige om, hvorvidt det danske nej er et udtryk for afstand mellem den politiske elite og Europas befolkning. Jo Leinen mener ja og at løsningen er, at afskaffe den nationaldiplomatiske elite i Bruxelles. Dehaene mener nej, og at det kun er et udtryk for afstand mellem den danske politiske elite og befolkningen.

Europæisk avantgarde
Jo Leinen, medlem af Europa Parlamentet for de tyske socialdemokrater(CSU) ville have foretrukket et dansk ja, både for Danmark og Europas skyld. Han frygter, at det danske ja for alvor vil sætte gang i debatten om en europæisk avantgarde, der sammen vil have et tættere europæisk samarbejde på en langt række politiske områder indenfor EU, mest af alt fordi Danmark ikke længere vil være en del af toppen. Men selv om Jo Leinen frygter debatten, så er han stemt for et tættere samarbejde mellem en mindre gruppe af EU’s medlemmer.
»Jeg er bestemt for, at det forhindres, at et enkelt land kan stoppe de andres samarbejde. Der skal være frihed til at vælge fra, til at sige hertil og ikke længere, men ikke på bekostning af andre,« siger Jo Leinen til Information.
Jean-Luc Dehaene, der har været medforfatter til Kommissionens store rapport om udvidelsens konstitutionelle følger, er enig med Jo Leinen. Danmarks nej vil for alvor sætte gang i en kontinental europæisk integration. Og Dehaene er ligesom Jo Leinen stemt for, at der kommer gang i det tættere samarbejde.

Tættere samarbejde
»Der vil blive brug for det tættere samarbejde efter udvidelsen, men den danske folkeafstemning understreger, at der er behov for alternativer for de medlemmer, der ikke kan vente. Men selvom resultatet af den danske afstemning vil skærpe diskussion, så mener jeg nu den allerede var en nødvendighed,« siger han til Information.
Både Jean-Luc Dehaene og Jo Leinen påpeger, at sommerens lave eurokurser har understreget behovet for koordinering af den økonomiske politik i EU. Denne politiske koordinering vil før eller siden brede sig til andre områder, der har betydning for den europæiske økonomi, eksempelvis skattepolitik.
- Danmark følger allerede nu den økonomiske politik. Med et nej er Danmark nu for en tid udelukket fra at få indflydelse på den politik, som I kommer til at skulle efterleve, siger Jo Leinen.
I Bruxelles er Jean-Luc Dehaene og Jo Leinen uenige om, hvorvidt det er den danske diskussion om afstanden mellem den politiske elite og borgeren også har europæisk berettigelse.
»Det danske nej har lært os den værdifulde lektie, at der er for langt mellem regeringernes politik og borgerne. Borgerne skal i højere grad inddrages i den europæiske beslutningsproces og i debatterne,« siger Jo Leinen.

EU som syndebuk
Han bebrejder de nationale regeringer, først og fremmest de 15 forskellige nationale eliter, at de er uenige og dermed uklare i deres udsagn om, hvad meningen er med det europæiske projekt. Og det gavner ikke ligefrem, at denne uenighed ofte manifesterer sig i udtalelser, hvor EU bliver gjort til syndebuk.
For det andet, så er tiden forbi for det han kalder for EU’s »nationaldiplomatiske hemmelighedskræmmeri med forhandlinger i korridorerne og bag lukkede døre.«
Som den super-føderalist, Jo Leinen er, mener han, at løsningen er at styrke Europa-Parlamentet ved at have fælles europæiske politiske partier, at skabe »fælles europæiske politiske familier,« som stiller op til Europa-parlamentsvalget.
Det vil, mener han, skabe åbenhed, og den vil forbedre forholdet mellem borgerne og EU: »I forbindelse med charteret foregik debatten for åbne døre. Det var tydeligt, at vi var uenige og på hvilke områder, vi var uenige, men vi skaffede alligevel resultater, og det skadede ikke forhandlingerne, at de var åbne for alle, forklarer Jo Leinen.
Han anser charter konventet som et godt eksempel på et mere åbent EU, hvor Parlamentet har langt større indflydelse.
At de nationale regeringer nogen gange kommer med uheldige EU-udtalelser, indrømmer Jean-Luc Dehaene.

Politisk projekt
Men på trods af de nationale politiske fejltrin, så ville for eksempel belgierne aldrig drømme om at forlade EU eller tvivle på det europæiske projekt. For trods politiske fejltagelser, så er de klar over, at EU er et politisk projekt. Det samme ved de fleste andre borgere i EUs medlemslande, mener Dehaene. Undtagen i Danmark, hvor der åbenbart er forskel på, hvad politikerne og borgerne mener.
»Jeg mener ikke, man kan generalisere og sige, at dette er et europæisk problem. Efter min mening er det et særligt dansk problem. Debatten forud for afstemningen har vist, at der tydeligt er forskel på, hvad den politiske elite og befolkningen mener. Danskerne har aldrig rigtig accepteret, at EU er et politisk projekt. Årsagen er nok den, at danskerne i 1972 fik at vide at det europæiske samarbejde var et økonomisk projekt. Vi andre har fra starten vidst, at det var et politisk projekt. Måske vil det danske problem også gøre sig gældende i England og Sverige, men det kommer meget an på, hvordan de takler deres afstemninger,« vurderer Jean -Luc Dehaene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu