Læsetid: 3 min.

’Dyrere at stoppe bydelsforsøgene’

21. oktober 2000

Hvis Københavns Borgerrepræsentation afvikler bydelsforsøgene, bliver det dyrere for borgerne, vurderer bydelsrådsformænd

Hvis et flertal i borgerrepræsentationen den 2. november vedtager at stoppe de københavnske bydelsforsøg, vil det blive dyrere for borgerne.
Det vurderer formanden for Indre Østerbro Bydelsråd, Kjeld Lykke (Bydelslisten) i forbindelse med, at kommunens økonomiforvaltning nu lægger op til en afvikling af de fire bydelsforsøg.
»Det bliver dyrere for københavnerne at gå tilbage til det centrale styre,« siger Kjeld Lykke, der peger på, at borgerne i Oslo sparede to milliarder norske kroner, da byen for 12 år siden overgik til bydelsstyre.
Formanden for Indre Nørrebro Bydelsråd Jesper Langebæk (SF) er enig. Han henviser til, at bydelsrådet på Nørrebro »kun« bruger 2.800 kroner pr. borger i administrationsomkostninger, mens det tilsvarende tal for Københavns kommune er 5.100 kroner.
»Heri er ikke medregnet kommunens udgifter til hospitaler, miljøforanstaltninger osv, så selv ud fra en meget forsigtig vurdering har bydelsadministrationerne altså været markant billigere end Københavns kommune,« siger Jesper Langebæk.
Det har ikke været muligt for Indre Nørrebro Bydelsråd at få beregningerne bekræftet af økonomiforvaltningen på Københavns rådhus. Det har man »ikke ønsket«, som Jesper Langebæk siger det.

Renter fra de fattigste
Det fremgår af økonomiforvaltningens oplæg om afvikling af bydelsforsøgene, at der i budgettet for 2001 er afsat 3,5 milliarder kroner til driften i de fire bydele.
Hensigten er gøre pengene op i en »bodelingsplan« for hver af de fire bydele. Planerne skal være klar til vedtagelse i borgerrepræsentationen inden udgangen af februar 2001.
Derudover har bydelene i alt en gæld til kommunen på 70 millioner kroner, som skal afdrages »ud over forsøgsperioden«, skriver Økonomiforvaltningen og tilføjer:
»Tilbagebetaling af gælden vil indgå i overvejelserne vedrørende tilbageførsel af bydelenes opgaver.«
Susan Hedlund (S) er formand for Kgs. Enghave bydelsråd, der løbende betaler afdrag på gæld og dermed også tilløbne renter til kommunen.
»I sig selv er det mærkeligt, at en fattig bydel som vores skal betale renter på gæld til København, fordi vi fra starten har fået alt for lidt til bydelens mange ældre. Men det kører som en ren forretning,« forklarer hun.
»Gæld og renter er en meget stor post på vores budget, og man kan godt sige, at hele vores bydelsforsøg er druknet i bestræbelserne på at få rådhuset til at indse, at de må altså gøre noget særligt i forhold til en svag bydel som Kgs. Enghave.«

Spiller på politikerlede
Op til afstemningen den 28. september om ja eller nej til bydelsstyre i hele København brugte især Venstre og Dansk Folkeparti flittigt udsigten til 300 flere politikere, 15 nye rådhuse, mere bureaukrati og større udgifter på 56 millioner kroner som argumenter for et nej.
Men Susan Hedlund afviser en ekstra-udgift på 56 millioner kroner som ren manipulation:
»Tallet kom i et svar fra økonomiforvaltningen til Dansk Folkepartis Peter Skaarup for en måneds tid siden. Men i virkeligheden blev de 56 millioner kroner afsat allerede i juni til de nye servicecentre, og de kommer under alle omstændigheder,« siger Susan Hedlund.
Ejner Jensen, bydelsrådsformand for Valby, forklarer, at svaret fra økonomiforvaltningen heller ikke tager hensyn til, at hvis der kom bydelsråd i alle københavnske bydele, så ville der kunne skæres ned – og dermed spares penge – på Københavns rådhus.
»Det lykkedes for Venstre og Dansk Folkeparti at spille på politiker-leden. For i virkeligheden skulle borgerne vel være glade, hvis der kom 300 politikere, der var lokalt engagerede i byens og borgernes problemer,« siger Kjeld Lykke.

10.000 om én politiker
Med 55 medlemmer i borgerrepræsentationen har københavnerne én politiker for hver 10.000 borger. Landsgennemsnittet er ét byrådsmedlem pr. 1.000 borger, og f.eks. på Indre Østerbro har der været et lokalrådsmedlem for hver 2.000 borger, oplyser Kjeld Lykke.
»Så der er ikke bare tale om nuancer. Det er så stor en forskel, at det næsten siger sig selv, at de 55 medlemmer af borgerrepræsentationen ikke kan have samme kontakt til borgerne. Ud over at det økonomisk bliver dyrere at genindføre den centrale forvaltning, bliver det også et demokratisk tilbageskridt,« vurderer han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu