George Bush er ikke til at få i tale, og Al Gore væver, når spørgsmålet om et stop for henrettelser bringes på bane
Dødsstraf
NASHVILLE »Ja, jeg kender Al Gore. Jeg har mødt ham flere gange. Han er lige så meget en krumtrap i dødsmaskinen som andre politikere.«
Joseph Ingle er en luthersk præst her i Nashville, hovedstad i Gores hjemstat Tennessee. Ingle har modarbejdet dødsstraffen i 25 år, eskorteret 100 mænd ind i dødskammeret og bedt den sidste bøn med dem, inden den elektriske stol lyste op, og deres liv blev afsluttet.
Denne rutine har Ingle været igennem i alle andre sydstater end Tennessee. Siden 1960 er ingen dødsdom nemlig blevet fuldbyrdet i Al Gores hjemstat det vil sige, indtil sidste forår, hvor den konservative sydstat aflivede Robert Glen Coe for at have voldtaget og myrdet en otte-årig pige i 1981. Begivenheden vakte opsigt i Tennessee. Det var første gang i 40 år, dødsstraffen blev brugt.
Den offentlige mening var delt. Forsvarsadvokater og modstandere af dødsstraffen havde sået tvivl om Coes skyld. Endnu mere alvorligt: Coe havde hele sit liv lidt af paranoid skizofreni. Ifølge en kendelse fra USAs højesteret skal ingen sindssyge personer i USA henrettes.
»På et tidligt tidspunkt i denne sag medgav myndighederne faktisk, at Coe var sindssyg. Men for dommere og politikere, der er tilhængere af dødsstraffen, stod så meget på spil i sagen, at han alligevel blev erklæret egnet til at blive henrettet,« hævder Joseph Ingle.
»Det var som en flodbølge, vi ikke kunne standse. En utroligt frustrerende oplevelse.«
Stop for henrettelser
Som forventet har dødsstraffen ikke været en varm kartoffel i denne valgkamp, skønt de amerikanske aviser tidligere på året harcellerede over den mildest talt mangelfulde forvaltning af dødsstraffen i guvernør George W. Bush Texas. Siden har den republikanske guvernør i delstaten Illinois, George Ryan, indført et stop for henrettelser. Han tog denne beslutning, efter at 13 dødsfanger var blevet frigivet eller havde fået ændret deres domme til fængselstraf.
Der er voksende indicier for, at andre uskyldige fanger i USAs fængsler risikerer at blive henrettet. Derfor havde tilhængere af et moratorium der tæller både modstandere og tilhængere af dødsstraf håbet, at problemet ville blive diskuteret under efterårets præsidentvalgkamp. Men desværre. Bush er ikke til at få i tale, og Gore væver.
Under den sidste tv-debat i tirsdags fremhævede vicepræsidenten dog, at dødsstraf skal »forvaltes retfærdigt, og DNA-prøver bør anvendes i alle sager med dødsstraf.« Gore tilføjede, at han var bekymret over sager, hvor »den forkerte fyr risikerer at blive henrettet« på grund af falske vidneudsagn og kaldte det en »dobbelt tragedie«, hvis en morder slipper og den uskyldige bliver henrettet.
Gores advarsel kan snart blive realitet i hans egen stat. Få dage inden Robert Glen Coe blev aflivet, skulle en anden dødsfange have været henrettet. Philip Workman er dømt for at have myrdet en politibetjent i Memphis i 1981. Henrettelsen var planlagt til den 6. april i år, men to dage inden standsede en føderal ankedomstol processen og indvilgede i en høring.
Afslørende røntgenfoto
Hvad var der sket? Det viste sig, at anklagemyndigheden havde holdt et røntgenbillede af den myrdede politibetjents overkrop hemmelig under retssagen.
»Se engang,« siger Chris Minton, én af Workmans forsvarere, idet han peger på billedet. »Kuglen gik ind her og ud dér. Den gjorde ikke samme type skade, som en kugle fra Workmans Colt 44 ville gøre. Faktisk passer forløbet til en kugle fra en pistol, som en anden tilstedeværende politibetjent var i besiddelse af.«
Philip Workman var narkoman og skaffede sig penge ved at begå væbnede røverier. Han havde ifølge Minton aldrig skudt på nogen. Da han efter et hold-up i Memphis blev standset af to politibetjente, forsøgte han at flygte og snublede på en parkeringsplads. Et vidne rapporterer, at én af betjentene ramte Workman med en metallygte i hovedet, mens han havde hænderne i vejret. Pistolen i hans ene hånd gik i samme øjeblik af.
»Det næste han ser, er en ildflamme til højre, rettet mod ham. Instinktivt skyder han i den retning og sårer den ene betjent i armen. Mere kan han ikke huske,« forklarer Minton.
Kun ét vidne
Den anden betjent dør og forsvarets teori er, at han bliver ramt af sin kollegas kugle der ellers var beregnet for Workman. De tre mænds indbyrdes positioner sandsynliggør dette scenarie.
Under retssagen førte anklageren kun ét vidne til skududvekslingen. Det var en alfons, som siden har indrømmet falsk vidnesbyrd. Hvorfor? Han er professionel dusørjæger. Trods disse nye modbeviser afviste ankedomstolen at gennemføre en ny høring. Tennessees højesteret, hvis medlemmer er direkte valgt af statens borgere, har berammet henrettelsen af Philip Workman til den 31. januar, 11 dage efter indsættelsen af USAs nye præsident.
»Vi håber på benådning fra guvernøren,« siger Joseph Ingle. Han er Workmans præst og skal ekskortere ham til dødskammeret i Nashville den dag.
