Læsetid: 4 min.

Engelsk syge på universitetet

17. oktober 2000

Engelskstudiet på KU er et fag uden fremtid, mener oprørte ansatte i kølvandet på fakultetsspareplaner.

Universitet uden fremtid
Det var meningen, det skulle være et interview med et par ansatte på Institut for Engelsk om den økonomiske krise på Det Humanistiske Fakultet.
Men da Informations fotograf og journalist møder op på instituttets særlige KUA-brune lærerværelse, sidder 14 oprørte undervisere samlet i håb om, at deres medvirken kan råbe omverdenen op.
Fakultetsrådet har netop lanceret en krisepakke som følge af et underskud på op mod 40 mio. kroner. Planen indeholder bl.a. nedlæggelse af alle nye ph.d.-stipendiater frem til år 2002 samt et forslag om at sløjfe de lektorater, der skulle opslås, når de nuværende adjunkters ansættelse udløber.
De ansatte er nu alvorligt bange for, at foryngelsen på instituttet går helt i stå med det resultat, at nye forskningsinitiativer og ny inspirerende undervisning forsvinder.
Krisepakken forværrer problemerne, snarere end den løser dem, mener de.

Gentager fejl
Lektor Dorrit Einersen og lektor Clunies Ross er de to undervisere, der er mest grå i toppen. De kan huske Schlüter-perioden, hvor instituttet på grund af mindre studenteroptag, nedskæringer og stillingsstop mistede flere årgange af talentfulde, yngre forskere.
»Men i dag er det anderledes. Vi mangler ikke studerende, men optager 200 nye hvert år, og må oven i købet afvise ansøgere,« siger Dorrit Einersen.
De ansatte mener, at fakultetsledelsen med den nuværende sparepakke er ved at gentage nøjagtig samme fejl som i 80’erne.
»At nedlægge lektorstillingerne er en meget dårlig investering, fordi man har satset mange penge på forskerrekrutteringen. Dernæst er det umoralsk over for de mennesker, der har satset på, at der ville være en stilling, de kunne søge,« siger adjunkt Merete Borch.

Går ud over studerende
For udenforstående kan det være svært at forstå, at man vil gøre krav på at få stillet en stilling, der kan søges, i udsigt. Men i forsknings- verdenen har man allerede ved ph.d.-graden – som indleder en forskerkarriere – specialiseret sig så meget, at det er svært »bare at få job andre steder«, forklarer ph.d.-stipendiat Gorm Gunnarsen.
I sidste ende går det ud over de studerende, som der er over 1.000 af på landets største fremmedsprogede institut.
»Den forskningsbaserede undervisning, som rektorat og ledelse taler så meget om, ryger. Vi bliver så få ansatte, at der ikke bliver plads til at forske. Tiden vil gå med undervisning,« siger ph.d.-stipendiat Sheila Sander. Kontakten til den enkelte studerende vil samtidig blive mindre.
Lektor Martin Leer hiver nogle beregninger frem, der viser, at der om to år kun vil være 22 heltidsansatte på instituttet. I januar 2000 var der 34 plus langt over 20 deltidsansatte, der for manges vedkommende underviste på fuld tid. På grund af tidligere sparerunder regner instituttet ikke med at have flere deltidsansatte til næste forår.

Ond cirkel
Instituttet har ligeledes det problem, at de engelskstuderende ikke går til så mange eksaminer, som man har regnet med i fakultetets budget. Ifølge den såkaldte taxameterordning, udløser en bestået eksamen penge til uddannelserne.
I de senere år har Engelsk gjort en del for at løse problemet. Blandt andet gennem en ny studieordning og ved at introducere de studerende til studiet gennem en modtageordning.
»Vi kan ikke opfylde vores ambitioner, hvis der skæres ned. I stedet har vi spildt tiden. Det er en ond cirkel,« siger Merete Borch.
Ingen af underviserne mener, at man skal skære i antallet af studerende. Det vil blot betyde endnu færre beståede eksaminer og dermed færre penge.
Desuden har det altid været sådan, at en stor del af de studerende faldt fra.
»Det er et generelt billede på landets universiteter, at sprogfagene har problemer med at producere nok eksaminer. Sprogfag er sværere at tilegne sig rent fagligt. Det kan føre til mange forsinkelser,« siger lektor Dorthe Albrechtsen.
Engelskstudiet er desuden anden eller tredje prioritet for en hel del studerende. De har børn og erhvervsarbejde ved siden af, hvilket ikke fremmer indsatsen. Og valget af studiet bærer præg af, at det er noget, ’man altid kan læse’.

Både for elite og masse
De store fag på KU er ofte blevet kritiseret for at lade de studerende i stikken i form af dårligt studiemiljø. Men de ansatte fremhæver, at studerende på engelsk starter i faste hold, hvor de kender hinanden, og at man uden at ’nurse’ for meget, mener, at lærerkontakt er vigtigt.
»Nursing kan føre for vidt, så man fratager de studerende ansvaret for undervisningen, hvilket er et grundlæggende element i en universitetsuddannelse,« siger Merete Borch. Mens Gorm Gunnarsen mener, at man nok kunne gøre mere for at »kontakte de studerende, hvis engagementet svigter.«
Clunies Ross indskyder, at et universitetsstudium både skal henvende sig til eliten og massen.
Underviserne er vrede over fakultetsledelsens mangelfulde planlægning. Og Ross gør opmærksom på, at man på engelske universiteter har benyttet »passende« aftrædelsesordninger for ældre medarbejdere til at skære ned. Men det instrument har ledelsen ikke tænkt over i god tid. Det er nemlig ikke velegnet til at løse akutte, økonomiske kriser, fordi det koster penge.

Hvor bliver pengene af
Men de ansatte er enige om at rette den grundlæggende kritik mod taxametersystemet og de ansvarlige politikere.
»Det er taxametersystemet, der udløser problemerne, men det giver ingen mulighed for at løse dem igen,« siger Merete Borch.
Samtidig taler politikere konstant om at satse på videnssamfundet. For de ansatte på engelsk fremstår visionen som »latterlig«, fordi pengene ikke følger visionen. At samfundet har mere brug for naturvidenskabelig forskning end humanistisk, afviser de med, at halvdelen af landets privatansatte magistre er humanister.
»Det er billigt for forskningsminister Birte Weiss at kritisere fakultetet for ikke at forny sig. Hvor bliver pengene af,« spørger Dorte Albrecthsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu