Læsetid: 4 min.

’Etniske forfattere er noget bullshit’

24. oktober 2000

’Indvandrer-forfatteren’ er en illusion, der laves af pressen
og forlæggerne, mener den iransk-fødte forfatter Marco Goli

Udgivelser
»Jeg skriver altså ikke indvandrerhistorier!«
Den iranskfødte forfatter Marco Goli har vendt sig om i det lyse køkken på Østerbro og ser afventende på Informations udsendte. Et minut forinden er ordet ’indvandrerforfatter’ nemlig kommet ud af dennes mund.
Anledningen til besøget hos forfatteren er, at flere store danske bogforlags undrer sig over, at indvandrernes litterære stemme endnu ikke er slået igennem i Danmark - som det f.eks. er set i England med den ’multikulturelle’ forfatter Hanif Kureishi.
På samme måde har der været meget få skønlitterære udgivelser af forfattere med anden etnisk baggrund end dansk, som Information skrev i går.
»’Etniske’ forfattere er noget bullshit,« siger Marco Goli til dén nyhed.
Han sætter sig med sin kaffekop ved køkkenbordet.
»Jeg er den, jeg er. Det vil jeg vurderes på. Men når du både er indvandrer og forfatter, havner du meget nemt i en niche. Hvis Isabel Allende havde skrevet sine bøger i Danmark, ville hun have været ’flygtningeforfatter’,« siger han.
At der ikke udgives ret mange bøger på bogforlagene af forfattere med indvandrerbaggrund, skyldes ifølge forlagene bl.a., at de får meget få manuskripter ind.
Marco Goli er én af dem, der har sendt manuskripter ind. Uden held. De to bøger, han har udgivet, er udkommet på små forlag. Det ene var hans eget.
»Jeg tror, at nogle forlæggere har tendens til at tænke: ’Nå, det er indvandrer, der har skrevet det her’, og så læser de manuskriptet med de briller på,« siger han.
For Marco Goli betød hans etniske baggrund f.eks., at han af en forlægger blev bedt om at ’arbejde med sproget’ i nogle passager i sin bog, hvor han helt bevidst havde leget med sproget:
Så’ det nok, råbte jeg og rejste mig op og gav mig til at se ned på hende. Jeg er betydelig højere end Sofie. Hun må vel være omkring 1,60.
Den dobbelttydige sætning: ’og gav mig til at se ned på hende‘ var misforstået dansk, mente forlæggeren.
»Havde det været en dansk forfatter, der havde skrevet det, ville det måske have været originalt,« siger Marco Goli med et skævt smil og fortsætter:
»Forlagene skal åbne øjnene. De skal turde tage nogle chancer. Der kommer jo ikke pludselig en Hassan gående ind på forlaget en dag og siger: ’Hej, jeg har skrevet en lille Forstadsbuddha’. Det gør der ikke, fordi den bog – såvel som Kureishi – allerede findes. Man må finde på noget nyt – og der er masser af det. Det handler bare om at få øje det,« siger han.
Det handler derudover ifølge Marco Goli også om at forstå, at Danmark ikke har samme multikulturelle historiske baggrund som f.eks. den tidligere kolonimagt England. Derfor er det nogle andre fortællinger, der fortælles her.

Den danske syge
Det er dog ikke altid let at få øje på den slags nye fortællinger. Det skyldes ’den danske syge’, som Marco Goli kalder det.
»Vi har det sådan, at vi helst skal blåstemples af andre, før vi tør tro på os selv. Ingen troede på Lars von Trier, før han pludselig fik international anerkendelse. På samme måde efterlyser vi ’en Kureishi’ i Danmark, når vi gerne vil læse forfattere med indvandrerbaggrund – i stedet for at se på, hvad der er egentlig er,« siger han.
Han mener ikke udelukkende, at det er et spørgsmål om forlagenes prioriteringer, men lige så meget et spørgsmål om markedsstrategi – altså hvad læserne vil have.
Marco Goli mener også, at det er begrænset, hvad der findes af litterære talenter med indvandrerbaggrund i Danmark.
»Vi er jo ikke så mange indvandrere i Danmark. Jeg mener heller ikke, man kan sige, at fordi der er fem procent af befolkningen, der er indvandrer, er der tilsvarende fem procent af forfatterne, der er indvandrere. Og fordi du har haft nogle frygtelige oplevelser f.eks. med tortur, gør det dig ikke til forfatter. Så har du kun én historie at fortælle – en forfatter har derimod mange historier at fortælle,« siger han.
Alligevel har potentielle forfattere med indvandrerbaggrund visse privilegier i forhold til deres kollegaer med dansk baggrund, mener han. Nemlig pressen.
»Hvis du er en indvandrer, som ikke har udgivet noget, men har en digtsamling i hovedet, kommer du på midtersiden i Aktuelt,« siger han og læner sig med et ironisk blik tilbage i køkkenstolen.
»Men sig mig: Hende pigen fra København S, der går rundt og tænker på at skrive en digtsamling, kommer hun i avisen?,« spørger han skarpt uden at vente på svar.
»På den måde kan jeg godt have ondt af Jens Hansen, der sidder i Sønderjylland og arbejder på sin store roman, som ingen vil udgive. Jeg mener – bare det, at Information kommer her – udelukkende fordi, jeg er født i Iran. Det er sgu’ da meget fedt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her