Soldater og civile dør stadig, men verdens medier og politikere har igen glemt Tjetjenien
Der var engang en krig. I Tjetjenien. Den kom på avisernes forsider og blev diskuteret på højeste plan af internationale diplomater og politikere. Idag, et år efter kamphandlingerne tog fart, er der ingen ende i sigte på krigen, men omverdenens opmærksomhed er for længst blevet rettet mod andre konflikter.
Den krig, der begyndte med massive bombardementer og et månedlangt, massemediebivånet slag om hovedstaden Grosnij er siden blevet til en lav-intensiv guerillakrig. Men den koster fortsat snesevis om ikke hundreder af menneskeliv hver uge.
I går kunne de russiske myndigheder således melde om fire dræbte og otte sårede russiske soldater i den oprørske republik. Ifølge internationale nyhedsbureauer kom russiske stillinger under angreb atten gange i det forløbne døgn. Russiske kampfly og helikoptere bombarderede også i går bjergegnene i Tjetjenien, som de har gjort hver eneste dag i et år.
Den uafhængige russiske forsvarsanalytiker Pavel Felgenhauer anslår over for Information, at der bliver dræbt mindst 20-30 russiske soldater hver uge, mens der er 60 til 90 sårede. Antallet af dræbte oprørere og civile er ukendt. Ifølge Felgenhauer er al snak om, at krigen allerede er afgjort, udtryk for russisk ønsketænkning. »Den oprørske nordkaukasiske republik er besat af føderale tropper, men den synes idag at være moden til en massiv opstand,« vurderer han.
Spændingerne mellem den russiske militære ledelse og den religiøse leder Akhmad Kadyrov, der blev indsat af russerne som Tjetjeniens leder tidligere i år, er i hvert fald voksende efter at han for nylig kritiserede russerne for unødig voldsanvendelse.
De internationale menneskerettighedsorganisationer Amnesty International og Human Rights Watch har også kritiseret den russiske krigsførelse.
For de titusinder af hjemløse og flygtninge som konflikten har skabt, er der ikke megen udsigt til en snarlig ende på lidelserne. I oktober sidste år erklærede de russiske generaler, at krigen ville være slut inden jul, men i dag tør ingen spå om dens varighed. Officielt omtaler Kreml operationen som en anti-terror-kampagne af politimæssig art, men der er fortsat titusinder af tropper, tungt artilleri og bombefly udstationeret i republikken.
Efterhånden som de internationale medier har skåret ned på dækningen af krigen i Tjetjenien er vestlige politikere blevet mildere stemt i forhold til Rusland. Efter landet fik frataget stemmeretten i Europarådets parlamentariske forsamling under dramatiske omstændigheder i april i år er der nu tegn på, at rådet er ved at opbløde sin kritik. En nylig delegationsrejse i rådets regi fandt tegn på en forbedring i menneskerets-situationen i republikken.
En politisk kilde vurderer overfor Information, at det er muligt, og måske endda sandsynligt, at Rusland kan få ophævet suspensionen af sin stemmeret i Europarådet til januar 2001. Ikke så meget fordi parlamentarikerne har ændret holding i deres vurdering af den russiske krigsførelse, men fordi man mener, at en dialog foregår bedst inden for rådets rammer.
Putin sover roligt
I Rusland vil det uden tvivl blive opfattet som en sejr for Kreml, der på intet tidspunkt har ladet sig mærke med udenlandsk kritik. Selv om Aslan Maskhadov, Tjetjeniens præsident, har opfordret til forhandinger, har Putin afvist det indtil oprørerne nedlægger våbnene. Politisk kan Putin sove roligt om natten: Meningsmålinger viser, at et flertal af russerne fortsat bakker op om krigen i Tjetjenien.
FAKTA
Seks års uerklæret krig
1991: Tjetjenien erklærer sig uafhængig af Rusland
December 1994: Rusland invaderer republikken
August 1996: Rusland og Tjetjenien slutter fred
Januar 1997: Præsidentvalg i Tjetjenien, Aslan Maskhadov vinder
September 1999: Bombeeksplosioner i Moskva udløser krise i Kaukasus
Oktober 1999: Rusland invaderer igen Tjetjenien
