Læsetid: 1 min.

FOLK

17. oktober 2000


Elizabeth II
*Hendes Britanniske Majestæt modtages i dag i audiens af Den Hellige Fader i Vatikanet. Det er da til at blive helt katolsk i hovedet af.

N.F.S. Grundtvig
*Højskoleprisen »Den Gyldne Grundtvig« uddeles i aften på Odder Højskole. Det sker i forbindelse med »offentlig sang«, hedder det i meddelelsen.

Bush og Gore
*Så sendes den sidste af tre tv-debatter mellem de to amerikanske præsidentkandidater. Foreløbig har der ikke været meget »sovs og kartofler« – som man siger.

Regina Schild
*I aften holder Regina Schild foredrag på Frederiksberg Rådhus om de store demonstrationer i Leipzig, der var med til at bringe styret i det daværende DDR til fald.

Statistikere
*Hvordan gik kampen mod nullermænd i 1999? Det får vi svaret på, når Danmarks Statistik i dag offentliggør »Produktstatistik for rengøringsvirksomheder 1999.«

Bent Knie Andersen
*Direktøren for forsikringsselskabet Alm. Brand er inviteret til en reception på Birkholm, hvor man fejrer, at 25.000 net-brugere nu har besøgt hjemmesiden »Røvrendt af Alm. Brand« – www.
tommerup.net/alm.php

Madonna
*Det hjælper at have en berømt mor – Madonnas tre måneder gamle søn Rocco Ritchie optræder som nummer 20 på en liste over Storbritanniens mest efterstræbte ungkarle. Nr. et er Lord Frederick Windsor, søn af Prinsen og Prinsessen af Kent.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her