Læsetid: 3 min.

Forhadt system kommet for at blive

18. oktober 2000

Uddannelsessteder og politikere har svært ved at blive enige om, hvad der er galt med det forhadte taxametersystem. Derfor er det svært at ændre på, mener forsker

En ting kan de fleste på gulvet i det danske uddannelses-
system blive enige om. Taxametersystemet, der udløser penge til universiteterne alt efter hvor mange eksaminer, de studerende består, er en rigtig dårlig ide.
»Men selv om der er meget kritik af taxametersystemet, er det forskellige typer af problemer, der bliver taget frem. Det er svært at blive enige om, hvad løsningerne skal være, fordi de forskellige uddannelsessteder står i helt forskellige situationer,« siger lektor Hanne Foss Hansen, der forsker i styring af universiteter på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet (KU).
Kritikken af taxameter-systemet falder i tre hovedpunkter:
*Studerende på nogle fag bruger langt mere tid på at færdiggøre studiet end andre. De fagområder argumenterer for, at ressourcerne skal fordeles efter optag i stedet for efter beståede eksaminer.
*Faldende søgning til et studium påvirker langsigtede forskningsindsatser, fordi der pludselig mangler bevillinger.
*Systemet arbejder med forskellige takster. De hårde naturvidenskabelige og tekniske fag får mere end bløde humanistiske fag, hvilket humaniora finder urimeligt. Dernæst mener nogle fag, at bevillingerne er for små i forhold til, hvad en uddannet kandidat koster.
»Et sådant system har sine fordele og ulemper. Det bevillingssystem, man benyttede tidligere – studietrintilvækstsystemet – var f.eks. langt mere uigennemsigtigt end det nuværende,« siger Hanne Foss Hansen.

Flere igennem systemet
De naturvidenskabelige uddannelser har været blandt de største kritikere af taxameterordningen. De finder det urimeligt, at forsknings- og uddannelseskvaliteten falder, fordi de unge for tiden ikke er interesserede i naturvidenskab.
Men Foss Hansen peger på, at naturvidenskab faktisk var blandt de varmeste fortalere for systemet tidligere, da uddannelserne havde mange studerende, der kom hurtigt igennem.
Desuden tyder en undersøgelse fra Aarhus Universitet på, at det er lykkedes at få flere studerende igennem systemet, efter man indførte taxameterordningen.
»Men der er jo mange andre ting, der påvirker produktivitet. Stramningen af SU-lovgivningen har formodentlig meget større indvirkning på produktiviteten end taxametersystemet har. De studerende får virkelig sat kniven på struben, når SU’en udløber,« siger lektoren.

Enighed om styring
Undervisningsministeriet under daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) indførte taxametersystemet som led i en reformering af den offentlige sektor i form af decentralisering. I stedet for at regere gennem regler ville staten styre de offentlige institutioner via økonomi- og rammestyring.
Samtidig ville man skabe incitament til, at uddannelsesinstitutionerne effektiviserede uddannelserne gennem bedre tilrettelæggelse. Og i sidste ende slap man for, at omfordeling af penge skulle forhandles mellem ministerium og universiteter. Det foregik nu automatisk.
Politikere fra begge sider af folketingssalen har ønsket at justere taxametersystemet, men på vidt forskellig måde alt efter hvilken udvikling, de ønsker fremmet. Selve princippet om økonomistyring er der næppe udsigt til bliver ændret trods nok så mange suk i uddannelsesverdenen, mener Hanne Foss Hansen.
»Der er bred politisk enighed om at sikre den bedst mulige udnyttelse af de offentlige ressourcer. Tendensen i de øvrige europæiske lande er ligeledes, at man bevæger sig mere og mere i retning af produktionsorienterede systemer,« siger Foss Hansen.

Ond cirkel
På mange institutioner har man da også forsøgt at indrette sig på systemet gennem forbedret studiemiljø, vejledning og studieordninger.
Hvis der stadig produceres for få eksaminer, befinder uddannelsen sig i en ond cirkel, mener Hanne Foss Hansen:
»Den eneste mulighed for at øge indtægterne er ved at få flere studerende til at bestå. Men det kan være svært i en nedskæringssituation.«
Alligevel tror forskeren ikke, at institutter, som eksempelvis Institut for Engelsk på KU, som Information omtalte i går, skal regne med, at systemet ændres til, at bevillingerne udbetales efter, hvor mange studerende der optages.
»Det er urealistisk, fordi alle ved, at bestanden af studerende er en del højere end de studieaktive. Det ville være i strid med den herskende forestilling i den resultatorienterede forvaltningspolitik,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her