Læsetid: 4 min.

En global modstandsbevægelse er født

9. oktober 2000

Franske intellektuelle og vilde aktivister har indledt en bevægelse mod globaliseringen.

Mandagsbogen

ATTAC angriber Dette er ikke nogen stor bog. 18 x 11 centimeter for at være præcis. Og 80 sider. Alligevel er Bim Clinells bog, Attac – gräsrötternas revolt mot marknaden, stor nok til at have fremkaldt masser af debat i Sverige, hvor den er udgivet for nylig. Entusiastisk opbakning og harmdirrende indsigelser.
Bogen handler om det, forfatteren hævder er Europas hurtigst voksende folkebevægelse, den i Frankrig startede bevægelse for en demokratisk styring af de frie markedskræfter, l’Association pour la taxation des trans-actions financières pour l’aidre aux citoyens – forkortet Attac. Når bogen er udgivet i Sverige, er det, fordi Bim Clinell er svensk journalist, netop hjemvendt efter ti år som korrespondent i Frankrig. Der blev hun fascineret af denne folkelige bevægelse, der startede for knap tre år siden som en opfordring i en lederartikel af chefredaktøren for det franske blad le Monde diplomatique.
»Hvorfor ikke skabe den verdensomspændende medborgerbevægelse Attac, for indførelse af Tobin-skatten til gunst for borgerne,« skrev redaktøren, Ignacio Ramonet.
Tobin-skatten er den skat på kortsigtet valutahandel, som økonomen og nobelpristageren James Tobin foreslog tilbage i 1972 som redskab til at bremse den globale finansspekulation og samtidig skaffe midler til bekæmpelse af fattigdommen. Tobin-skatten har været på bordet mange gange, og typisk når en finanskrise bryder ud et sted på kloden. Men dens indlysende kvaliteter til trods har den aldrig rigtig nærmet sig realpolitisk behandling nogen steder.
Nu er Attac-bevægelsen, der så dagens lys i 1998 som reaktion på leder-artiklen i le Monde diplomatique, imidlertid blevet en international bevægelse med 25.000 medlemmer i Frankrig og afdelinger i et hastigt stigende antal lande. I Sverige er en afdeling af Attac under forberedelse, inspireret af Bim Clinells bog. Og Tobin-skatten tæller nu bl.a. den canadiske premierminister foruden 110 britiske parlamentsmedlemmer blandt sine politiske fortalere.

Seattle-protesten
Attac-bevægelsens projekt er ikke bare at arbejde for beskatning af kapitaltransaktioner, men mere generelt at modsætte sig nyliberalismens globale dominans og at udvikle alternative løsninger, der mindsker økonomisk og social ulighed. Med den målsætning har Attac været at finde som en af de koordinerende bevægelser bag de stærke protestaktioner mod Verdenshandelsorganisationen WTO’s møde i Seattle for knap et år siden, ligesom Attac var i centrum, da tusinder af demonstranter for knap to uger siden sloges mod politiet og demonstrerede i Prag mod Verdensbankens og Den Internationale Valutafond IMF’s årsmøde.
På den baggrund er Attac blevet beskyldt for at være alt fra terrorister med ele-fanthuer over bagudstræbende protektionister til egoistiske nationalister. I virkeligheden er Attac startet af politiske intellektuelle som f.eks. den franske forfatter og globaliseringskritiker Viviane Forrester, den amerikanske, i Frankrig bosiddende forfatter Susan George, der er næstformand for Attac, samt chefredaktøren for le Monde Diplomatique, Bernard Cassen. Også den franske sociolog Pierre Bourdieu er gået i brechen for Attacs synspunkter og aktioner.
Udover at give en grundig beskrivelse af den fremstormende og radikale ny bevægelse diskuterer Bim Clinell i sin bog, hvad der kan forklare fænomenet.
»’Den eneste vejs politik’ – ’la pensée unique’, det faktum at de fleste store partier, det konservative, det liberale og socialistpartiet, begyndte at fremføre samme ræsonnementer, ivrigt bakket op af et næsten enigt mediekor, gjorde mange skeptiske over for alle disse partier,« skriver Clinell. »Modsætningerne mellem partierne syntes at være reduceret til hadske personstridigheder, samtidig med at de alle pludseligt var enige om selve linjen, nemlig at det er erhvervslivet og ikke politiske visioner, der er samfundets motor. Altså galdt det om at give frie tøjler til erhvervslivets forskellige forgreninger, mens samfundets institutioner skulle holde sig i baggrunden, eftersom markedet ville ordne alt til det bedste takket være sin iboende logik.«

Ideologien der blev væk
»Materielle mekanismer skulle altså med deres dynamik overtage de økonomiske beslutninger fra de folkevalgte politikere. Hvad skal politik så til for? For at foretage passiv kapitalforvaltning? En sådan materialisme uden ideologi eller vilje var for stærkt for mange.«
Udlagt sådan fremstår Attac som et samlingspunkt for de brede strømninger i offentligheden, der gennem de senere år har savnet en platform for protest mod politikkens forfald i den globaliserede økonomis tidsalder.
Det interessante er, at bevægelsen samler såvel politisk skolede, modne intellektuelle som grønne græsrødder og vilde unge, der er mere til voldsomme aktioner end systemanalytiske diskurser. Protesterne mod OECD’s MAI-aftale om grænseoverskridende investeringer, aktionerne ledet af den franske landmand José Bové mod McDonaldiseringen af madkulturen, de store december-strejker i Frankrig i 1995 mod forringelser af det sociale sikkerhedsnet og senest Seattle- og Prag-protesterne er sager, der afspejler kritikken af udviklingen, og som nu i Attac har fundet en slags samlingspunkt og et sted for både koordinering og formulering af revolten.
Bim Clinell foretager ingen egen diskussion om bevægelsens og strategiens perspektiv og bæredygtighed. Det er tydeligt, at Attac er dynamisk og hastigt ekspanderende – også takket være Internettets mulighed for hurtig informationsudveksling og aktionskoordinering. Men om det hele blot er ophobede vredesytringer , eller det også er stedet for udvikling af egentlige alternativmodeller for samfundsudviklingen eller programmer for at bringe den liberale markedsøkonomi under samfundsmæssig kontrol, står tilbage at se. Bim Clinell slutter ydmygt med et citat af Ignacio Ramonet:
»Hvad kaldes det, når en anden verden bliver mulig? Det har et meget smukt navn, det kaldes morgengry.«

*Bim Clinell: Attac – gräsrötternas revolt mot marknaden. Agora, 80 s., 65 kr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her