Læsetid: 5 min.

Gores sejrstro på prøve i slutspurten

31. oktober 2000

Demokraternes præsidentkandidat løber hurtigt for at sikre sig sejr i delstater, der mod forventning er på vippen for ham

DETROIT – Som hun står der med sit fotografiapparat, ligner Tipper Gore en kåd og uskyldig pige, der endnu ikke har vænnet sig til at være centrum i sin mands desperate forsøg på at vinde væddeløbet med et hestehoved og blive De Forenede Staters næste præsident.
Fra scenen tager hun troskyldigt billeder af de mange tusinde ansigter ude på plænen. Efter Al Gores tredje valgtale på denne kølige søndag – klokken er kun 13 – styrer kandidaten direkte mod en tyk bræmme af mennesker bag det blå stakit, trykker hundreder af næver og high-fiver de mest entusiastiske tilhængere. Også den scene bliver foreviget af Tipper.
Bag scenen står en snes brandmænd og venter utålmodigt på en kort audiens. De er alle klædt i gule t-shirts med sloganet ’Firefighters for Gore’ påmalet. Vicepræsidenten tager tid til at udveksle et par sætninger med hver af dem, mens hans hustru konstant trykker på udløseren.
Er denne valgkampagne illusion eller virkelighed for Tipper? Er hun med i showet eller blot en tilskuer? Den noget uheldige optræden giver anledning til en nagende tvivl. Tror hun og manden stadig på sejren?
Gennem den sidste uges tid har vicepræsidenten ikke formået at rykke ud af pletten i de daglige meningsmålinger. Han ligger stadig lige eller et par procentpoints under George W. Bush, der på denne søndag nonchalant har taget en pause og er rejst hjem til Texas. Guvernøren udstråler en enerverende, afslappet selvsikkerhed. Han er ikke det mindste i tvivl om, at han vinder på næste tirsdag.
Al Gore løber derimod hurtigt. Søndag og mandag er afsat til at køre i bus gennem to af denne valgkamps ’uafgjorte’ delstater – Michigan og Wisconsin – hvor demokraten burde have været foran i meningsmålinger, men Texas-guvernør Bush har en chance for at vinde. Med nogle få undtagelser – bl.a. Florida – er vicepræsidenten i slutspurten blevet tvunget til at gå i defensiven for at holde fast på delstater, som hans rådgivere tidligere troede var i Gores lejr.
En del af forklaringen skal søges i den grønne præsidentkandidat Ralph Naders fortsatte styrke i en håndfuld stater, der normalt stemmer demokratisk ved præsidentvalg. Gore havde håbet, at en del af den berømte forbrugeradvokats tilhængere ville komme på andre tanker, når det stod klart, at en stemme på Nader risikerer at forære sejren i deres delstat til Bush. Kun otte dage før valget er dette skred fra Nader mod Gore endnu ikke til at øjne.

Er blevet effektiv
Ingen tvivl om det. Al Gore er blevet en mere effektiv taler. I modgang bliver han som regel bedre til at kommunikere med sine tilhørere. Budskabet er kortere og klarere. Det måske bedste eksempel kommer i den valgtale, han holder uden for Macomb Community College nord for Detroit søndag.
Han starter med at sige: »Den præsident, I vælger på næste tirsdag, vil tage beslutninger, som kan få indflydelse på den tilværelse, I og jeres børn og børnebørn får i de næste 30-40 år.«
Forklaringen kommer sidst i valgtalen og drejer sig om en amerikansk præsidents ansvar for at udpege dommere til Højesteret for livstid. Bill Clintons efterfølger skal måske vælge tre eller fem nye, alt afhængigt af hvor mange af de ni dommere, der træder tilbage eller dør i de næste fire eller otte år. Senatet skal altid godkende nye dommere, men hvis republikanerne har flertal i dette kammer under et Bush-styre, vil den nuværende balance i Højesteret blive forskubbet til fordel for konservative dommere.
»Tænk, hvad der kan ske med borgerrettigheder. Tænk, hvad der vil ske med kvinders rettigheder. Tænk på menneskerettigheder. Alle disse emner står på stemmesedlen,« råber en hæs Gore ind i mikrofonen.
De 4.000 fremmødte bifalder højlydt argumentet. »Hvis der er en ting, som får mig til at stemme på Gore, så er det kvindens ret til selv at bestemme, om hun vil have abort. Det ville være direkte uamerikansk for Højesteret at nægte os et frit valg,« siger den demokratiske aktivist Julie Adaire.
»Jeg fatter ikke, at kvinder kan stemme på Bush.«

Mangler tema
Trods dét synes Gore endnu ikke at have fundet et overordnet tema, som kan væve alle argumenterne sammen til et slagkraftigt budskab.
Kritikere i det demokratiske parti opfordrer ham til at sætte mere fokus på de gode økonomiske tider og fremhæve, at Bush’ forslag om skattelettelser på 1,3 mia. dollar risikerer at overophede den amerikanske økonomi og føre landet ud i en recession.
Selv om temaet for busturen gennem Michigan og Wisconsin er ’prosperity for all’, taler Gore kun en gang om at bevare velstandstiderne på valgmødet i Macomb Amt.
»Vi skal ikke tilbage til Reagan og Bush med de store underskud på forbundsbudgettet og en høj rente, der undergraver investorernes tillid til økonomien,« understreger han.
Han forklarer aldrig, at han som vicepræsident har haft væsentlig indflydelse på Clintons succesrige økonomiske politik. Årsagen er naturligvis, at Gore helst vil vælges til præsident som sin egen mand, men hvor meget personlig stolthed har han råd til at holde fast ved, når kapløbet er så tæt?
Andre indvender, at mange vælgere er dysset i søvn af de gode tider og helt har glemt, at en økonomisk krise pludselig kan dukke uanmeldt op i horisonten.
»Økonomien er ikke rigtig et varmt emne. Derfor vælger folk deres kandidat ud fra andre kriterier,« mener Al Garrett, formand for fagforbundet AFSCME i Michigan,som organiserer offentligt ansatte.
Garrett er en fremtrædende leder for Detroits 650.000 afro-amerikanere og er for-tvivlet over, at Gore ikke gør mere for at understrege forskellen mellem sit og Bush’ program.
»Det er ikke nok at sige, at han støtter medicintilskud til mindrebemidlede pensio- nister. Det gør Bush også. Vi skal vide, hvad forskellen er,« indprenter Al Garrett.
I Detroits afro-amerikanske samfund overskygger USA’s første ’sorte’ præsident Bill Clinton stadig Al Gore. Anderledes vil det aldrig blive. Men søndag morgen tog vicepræsidenten skeen i egen hånd og holdt prædiker i to sorte kirker. Efter alt at dømme var modtagelsen næsten berusende. Uden manuskript citerede Gore fejlfrit vendinger fra biblen og fik kirkerne til at svinge.

Tages ikke for givet
»Vi har den mest solide økonomi i landets 224 år lange historie, men jeg nærer ingen illusioner om de mennesker, der er efterladt sidst i køen... Vi er rejst fra Egypten, men endnu ikke ankommet til Kanaan.«
Mange sorte vælgere er trætte af at blive taget for givet.
»Folk undlader at stemmer, hvis de ikke får noget til gengæld. Hvorfor taler Gore ikke om at investere i de indre byer? Hvorfor hører vi ikke noget om de uforholdsmæssigt mange afro-amerikanere, der idømmes dødsstraf? Det er emner, som kunne mobilisere sorte vælgere,« påpeger Garrett.
Ikke desto mindre regner demokraterne med, at sorte vælgere i Michigan vil strømme til urnerne på tirsdag. Under midtvejsvalget i 1998 var 19 procent af stemmerne i delstaten sorte, selv om afro-amerikanere kun udgør 13 procent af befolkningen.
Forklaringen skulle være et spontant forsvar af Bill Clinton midt under rigsretssagen. Hvis Gore får samme opbakning, vinder han Michigan og måske præsidentvalget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her