Læsetid: 4 min.

Gravskrift for bydels-Snehvide

24. oktober 2000

Hvis Kramer er den onde stedmor, så er bydelsrådene eventyrets Snehvide

Man kan næsten se det for sig... Jens Kramer Mikkelsen foran troldspejlet i overborgmesterkontoret, manisk spørgende:
Lille spejl på væggen der – hvem har magten i byen her?
Mens overborgmesteren kigger dybt i spejlglasset, gemmer nærdemokratiets stedbarn – Snehvide – sig ude hos de syv små dværge i dværg-rådhusene.
Eventyrs-associationerne er selvfølgelig afledt af, at en af dværgene – formanden for Indre Nørrebro Bydelsråd, Jesper Langebæk – har kaldt Kramer Mikkelsen for bydelsforsøgets »onde stedmor«.
Langebæk mener, at rådhuset under overborgmesterens ledelse har været opsat på at omdanne bydelsforsøget til en fiasko – frem for at hjælpe et skrøbeligt, nærdemokratisk forsøg i gang. Et forsøg, overborgmesteren vel at mærke selv har stemt for.
Fiaskoen har været planlagt på forhånd, har en anden af dværgene, formanden for Kgs. Enghave bydelsråd, Susan Hedlund, føjet til.
Under alle omstændigheder ser eventyret ud til snart at være slut. Borgerrepræsentationens økonomiudvalg med Kramer Mikkelsen som formand samles i dag klokken 15 til ekstraordinært møde, hvor det københavnske bydelsforsøg for første gang siden afstemningen den 28. september skal diskuteres af bystyret. En endelig beslutning træffes dog først af borgerrepræsentationen på et møde den 2. november.
På forhånd har overborgmesteren lagt op til, at vælgerlussingen til de fire københavnske bydelsråd, hvor to ud af tre københavnere som bekendt sagde nej tak til byråd i alle byens 15 bydele, skal være forsøgets gravskrift.
Med mindre det i sidste øjeblik lykkes at få skabt tvivl især blandt de socialdemokratiske medlemmer af borgerrepræsentationen, så har Kramer Mikkelsen stort set fået det resultat, som han længe – måske helt fra forsøgets spæde start – i virkeligheden har ønsket.
For at blive i eventyrets skrækkelige verden har overstedmorens forgiftede æbler virket helt efter hensigten.
Ifølge de fire bydelsrådsformænd har det, som omtalt her i Information, nemlig helt fra begyndelsen af bydelsforsøget været umuligt for bydelsrådene at få rådhuset til at ændre på rammerne for tildeling af økonomi til bydelene.

Det har blandt andet ført til det groteske resultat, at den fattigste bydel af alle, Kgs. Enghave, i dag og lang tid fremover betaler af på en milliongæld med tilløbende renter til Københavns rådhus. De fleste af pengene er endda brugt til at købe dyre plejehjemspladser af selvsamme rådhus til bydelens mange ældre.
Av goddav, må jeg låne din sav?
Uanset hvad økonomiudvalget i eftermiddag og borgerrepræsentationen den 2. november beslutter, kunne det på tværs af partier og personer være på sin plads med lidt eftertanke om to basale spørgsmål:
nHvorfor kunne bydelsforsøget udvikle sig til en konkurrence mellem rådhuset og bydelene?
nHvad er fremtiden for nærdemokratiet i Københavns kommune?
Der er flere mulige svar til første spørgsmål. Det umiddelbart mest besnærende er, at magten kort og godt ikke holder af at dele med andre.

Med andre ord: Hvis Kramer Mikkelsen og borgmesterkollegerne Peter Martinussen og Winnie Larsen-Jensen helhjertet havde støttet bydelsforsøget, så ville de samtidig have savet i den gren, de selv sidder på. Jo mere magt, indflydelse og penge til bydelene, jo mindre til rådhuset.
Akkurat samme formel kunne anvendes i forhold til partierne: Jo mere bydelsråd og nærdemokrati, jo mindre Socialdemokrati.
Bydelene udfordrede for alvor – det viste valgene både på Nørrebro og Østerbro – det gamle arbejderpartis solide greb om magten over hovedstaden.
Et andet muligt svar er, at bydelstanken tabte voldsomt terræn ved sidste valg til borgerrepræsentationen. Ikke nødvendigvis fordi spørgsmålet om bydele og nærdemokrati spillede en hovedrolle i valgkampen, men fordi valget betød en stor personudskiftning.
Specielt har det betydet helt nye signaler fra Venstre til tanken om nærdemokrati: Væk var, meget forenklet, tilliden til borgernes evne til selvforvaltning og kærligheden til det lokale, brændende engagement.
Medvirkende til dette paradigmeskift i rådhus-Venstre har ikke mindst været udsigten til at kunne besætte overborgmesterposten efter kommunevalget næste efterår.
Og med den gevinst næsten indenfor rækkevidde kunne det da lige passe, hvis magten skulle beskæres og spredes rundt til dværgene, har Venstre-logikken været.
Lige præcis på dette felt har Kramer Mikkelsen og Pind altså kunne gå på vagt arm i arm rundt om rådhuset.
På trods af Venstres appel til indersiden af tegnebogen under bydelsvalgkampen – 15 nye rådhuse, 300 nye politikere til en pris af 56 millioner kroner – fremstår Pind for bydelsrådsformændene som mere ærlig end overborgmesteren:
Pind har åbent luftet sin modstand mod bydelstanken – mens Kramer Mikkelsen har opretholdt en sfinx-lignende tavshed om egen holdning og i stedet sendt sin lillebror, sin far og sin svoger ud som fodfolk for et nej.

Mere vanskeligt bliver det at finde svar på det andet spørgsmål: Fremtiden for det københavnske nærdemokrati.
Eksempelvis er det ikke et emne, der overhovedet berøres i oplægget til det ekstraordinære økonomiudvalgsmøde i eftermiddag.
Og da Information for nogle uger siden bad de store partier i borgerrepræsentationen om bud på, hvordan nærdemokratiet kunne fortsætte, hvis bydelsrådene blev nedlagt, var der ikke mange boller i suppen:
Lokalråd, ældreråd, brugerbestyrelser, kvik-skranker, ældre-ombudsmand, borgerpaneler, folkehøringer og servicecentre over hele byen var, hvad ideerne rakte til. Den manglende nærdemokratiske iderigdom blandt de københavnske politikere sættes måske bedst i relief, når den sammenholdes med projektet »Kommunerne for Fremtiden«, som ifølge Ugebrevet Mandag Morgen planlægges af Kommunernes Landsforening.
En stor gruppe kommunalpolitikere, herunder 10 borgmestre, er i tre rapporter enige om, at det kommunale demokrati har brug for en kraftig saltvandsindsprøjtning, hvis det skal mødes af et folkeligt engagement.
Derfor foreslås blandt andet åbne udvalgsmøder, mere aktiv udnyttelse af spørgetiden, mere dialog med borgerne – og ikke mindst følgende: Byrådsmøder rykkes ud i lokalområder, hvis der er en sag af særlig interesse for netop dette område...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu