Analyse
Læsetid: 5 min.

Hæren bestemmer fremtiden

6. oktober 2000

Fujimoris bagmand har haft et solidt greb om Perus hær, men utilfredsheden ulmer i et splittet militær

Uden støtte fra hæren havde det ikke været muligt for Perus tilknappede præsident Alberto Fujimori at vinde to tvivlsomme genvalg i træk og regere sit land med jernhånd i ti år. Det betyder dog ikke, at opbakningen fra hæren har været helhjertet.
»Den skyldes råddenskab,« siger den tidligere general Rodolfo Robles Espinoza, som nu lever i eksil i Guatemala, til det mexicanske ugemagasin Proceso.
Robles blev tvunget til at trække sig tilbage fra aktiv tjeneste i 1993, efter at han offentligt havde anklaget den daværende hærchef, general Nicolás de Bari Hermoza, og Fujimoris mystiske sikkerhedsrådgiver Vladimiro Montesinos for at stå bag Colina-gruppen, en dødspatrulje, som i juli 1992 myrdede ni studerende og en professor på La Cantuta Universitetet i Lima, og 14 personer i et af Limas mange slumkvarterer i november 1991.
Fra at være nummer tre i det militære hierarki blev general Robles fjernet, truet, bortført, fængslet og til slut tvunget i eksil. Efter Fujimoris meddelelse i sidste måned om, at han vil udskrive valg i utide og træde tilbage i juli 2001, er der en udbredt forventning om, at Robles bliver hentet tilbage til hæren for at være med til at udrense den og omdanne den til en institution, der helt og holdent er underlagt forfatningen.

Da Fujimori den 5. april 1992 gennemførte sit såkaldte selvkup, hvor han lukkede Kongressen og domstolene og tiltog sig diktatorisk magt, skete det med aktiv støtte fra hærens top.
På mindre end to år havde Montesinos – der har en fortid som kaptajn i hæren – sørget for at anbringe flere af sine egne folk i hærens top og indgå alliancer med andre.
Siden har han udbygget sin kontrol med hærens top, så den er nærmest absolut. Selv fra sit selvvalgte, foreløbige eksil i Panama har han ikke sluppet grebet.
Forklaringen ligger blandt andet i, at han ved hjælp af efterretningstjenesten SIN har sørget for, at officerer fra hans egen årgang på officersskolen – årgang 1966 – er blevet forfremmet på bekostning af andre. Det betyder, at 12 af Perus 15 generaler tilhører Montesinos’ årgang. Montesinos selv har en blakket militær fortid.
Efter en lynkarriere blev han arresteret og dømt for ulovligt at have forladt landet i 1976 (han var meddeler til CIA og var hemmeligt rejst til et møde med sine amerikanske arbejdsgivere). Han mistede sin officersgrad. I 1983 blev han sigtet for højforræderi, men sigtelsen blev frafaldet for ikke at skade hærens ry.
Efter nogle år vendte Montesinos tilbage til hæren ad bagdøren, som advokat og efterretningsmand, og var med til at sikre Fujimoris sensationelle valgsejr i 1990.
Udadtil har hæren bakket op om Fujimori, styret af Montesinos. Men indadtil er der stor utilfredshed. Dels fordi en bestemt officersårgang er blevet favoriseret på andres bekostning, dels fordi langt fra alle officerer er enige i den linje, der er blevet fulgt.
Fujimoris overraskende meddelelse den 16. september om nyvalg i utide var ikke tilfældig.
Dels var han irriteret over at blive bragt i en pinlig situation ved afsløringen af, at flere højtstående officerer var indblandet
i en storstilet våbensmugling til FARC-guerillaen i nabolandet Colombia.
Dels måtte han reagere på afsløringen af en video, som viste Montesinos overrække 15.000 dollar til en oppositionspolitiker for at få ham over til regeringen.
Det gav ham en kærkommen anledning til at vise sig ’imødekommende’ over for oppositionens krav om at træde tilbage – uden at slippe kontrollen med situationen.

Nok så vigtigt er det imidlertid, at Montesinos’ – og dermed Fujimoris – magt i hæren under alle omstændigheder kan blive reduceret ved årsskiftet, når officererne i Montesinos’ årgang skal træde tilbage fra aktiv tjeneste, fordi loven foreskriver, at en officer ikke må gøre aktiv tjeneste længere end 35 år.
Derved åbnes der mulighed for andre grupper af officerer for at få indflydelse i hæren, deriblandt officerer, som ikke har været udelt tilfredse med Montesinos’ del- og-hersk politik. Helt uden indflydelse er Montesinos og Fujimori dog ikke efter 1. januar. En af de generaler, der kan blive udnævnt til ny hærchef, er Montesinos’ svoger Luis Cubas Portal.
Han er en nøgleskikkelse, fordi han er øverstkommanderende for den 2. militærregion, der omfatter hovedstaden Lima og store dele af det centrale Peru. Det er landets vigtigste militærregion. En anden er Juan Yanque Cervantes, tidligere chef for militærets efterretningstjeneste og nær medarbejder til Montesinos.
Fujimori har dog mulighed for at forlænge den nuværende hærchefs embede, indtil han selv træder tilbage som præsident, formentlig den 28. juli 2001.
En sort hest er general Carlos Tafur Ganoza, der er militærattaché i Ukraine – en gammelkendt metode til at fjerne potentielle modstandere.
General Tafur tilhører også årgang 1966, men har ikke vist sig så samarbejdsvillig som sine kammerater. Derfor gav Montesinos i sidste uge ordre til, at han skulle fjernes fra aktiv tjeneste, så han ikke kan udnævnes til ny hærchef. Fujimori har dog (endnu) ikke underskrevet ordren, og presset for ikke at gøre det vokser.

Uanset hvad der sker, får den militære top og Fujimori det svært. Der er en voksende utilfredshed blandt yngre officerer over, at deres avancementsmuligheder har været dikteret af korrupte generaler og en mystisk spionchef.
Desuden er der stadig en vis beundring i dele af officerskorpset for de (mislykkede) reformforsøg, militæret gjorde fra 1968 til 1975, hvor blandt andet en forbedring af leveforholdene for de fattigste stod højt på dagsordenen. I modsætning til Fujimoris nyliberale politik, der har gjort de fattige fattigere og de rige rigere.
Militæret har traditionelt spillet en central rolle i peruansk politik. Landet har således oplevet adskillige perioder med militære diktaturer. Fujimoris egen regeringstid kan betegnes som et slags millitariseret autoritært demokrati, der har givet hæren et dårligt ry i befolkningen. Det ry er der mange, især yngre officerer, der gerne vil vaske af.
Der er lagt op til en intern magtkamp i hæren. De officerer, som blev favoriseret af Montesinos og Fujimori, vil forsvare deres rigdomme og vil kæmpe indædt for ikke at blive stillet til ansvar for de utallige overgreb, de har begået. Og vil sandsynligvis vinde – for korpsånden er også stor i det peruanske militær.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her