Læsetid: 4 min.

Højskolerne i identitetskrise

19. oktober 2000

Højskolens eksistensberettigelse hænger i en tynd tråd, hvis ikke den formår at redefinere sig i forhold til samfundet

Faldende elevtal, økonomisk krise og glemte idealer. Det skorter ikke på krisetegn for den gamle højskole. Halvdelen af alle landets højskoler kører med underskud, og resultatet har været, at flere skoler dropper gode gamle Grundtvig til fordel for mere hobbybetonet og oplevelsesorienteret tilbud.
Der er stadig flere snævre kurser for sportsfanatikeren, den overvægtige der gerne vil tabe sig eller IT-nørden, der vil udvikle sine tekniske færdigheder. Højskolens grundværdier bliver glemt i kampen for overlevelse.
Men højskolen befinder sig ikke kun i en økonomisk krise, det er lige så meget en strukturel krise, fordi højskolen ikke har formået at definere sig i forhold til samfundets behov. Det mener forsker i livslang læring på Danmarks Pædagogiske Universitet, Arne Carlsen.
Han skal sammen med forstander på Uldum Højskole, Hans Jørgen Vodsgård, turnere landet rundt i november for at diskutere fremtidens højskole og højskolens kerneværdier. De er ikke helt enige om, hvordan fremtidens højskole ser ud, men de er dog enige om, at højskolerne har en eksistensberrettigelse, og at højskolen skal styrke demokratiet. Højskolen udvikler sig i dag i spændingsfeltet mellem almen dannelse og erhvervs- og samfundsrettet kompetence.

Mangler visioner
Højskolen, som den er i dag, er ifølge Arne Carlsen for snævert fokuseret på personlig udvikling. Han spår ikke højskolen en lys fremtid, hvis ikke den formår at skabe en uddannelse, der ruster eleverne til at svare på udfordringer fra både arbejdslivet, samfundet og privatlivet.
»Mange folkehøjskoler har haft svært ved at orientere sig i videnssamfundet. De mangler nogle visioner for, hvor samfundet er på vej hen, hvilke læringsbehov der knytter sig til denne udvikling, og
en etablering af læringsrum som er attraktive,« siger Arne Carlsen.
Han mener, at et af højskolen store problemer er, at dens kerneværdier mere eller mindre er blevet overtaget af det formelle uddannelsessytem.

Aktiv medborgerskab
Samtidig er der kommet langt flere spillere på markedet for voksenuddannelse. Tekniske skoler, daghøjskoler og AMU-centre kæmper side om side med højskolerne om elevernes gunst. Det betyder for folkehøjskolerne, at de bliver nødt til at skabe en klarere profil og definere sig langt kraftigere i forhold til det formelle uddannelsessystem og erhvervslivet.
»Folkehøjskolen skal koncentrere sig om kompetenceudvikling mod det aktive medborgerskab, mod flere sociale kompetencer, mod mere demokrati og medborgerskab, og ikke kun mod personlig udvikling som i dag,« siger Arne Carlsen.
Han efterlyser måder, hvorpå man kan dokumentere og beskrive højskolens kompetencer, så erhvervlivet og det formelle uddannelsessystem har en klar ide om, hvad højskolen kan tilbyde.
»Vi skal have dokumenteret realkompetencen ved at få et meritsystem, der værdisætter, hvad man har lært uden for det formelle uddannelsessystem,« siger han.

Læring for livet
Han mener endvidere, at højskolerne helt skal sadle om i deres satsning på unge mennesker og lange internatkurser. De unge er for snæver en målgruppe, og de lange internatkurser er for ufleksible for folk på arbejdsmarkedet. Kodeordet, for Arne Carlsen, er i denne sammenhæng livslang læring.
»Næsten alle mennesker i dag ønsker at lære mere, og flere ønsker at lære livet igennem. Her har højskolen en oplagt opgave,« siger han og åbner dermed op for, at højskolen både skal være for de unge, dem på arbejdsmarkedet og de ældre.
»Højskolen skal udvikle medborgerskabskompetencen hos flere grupper i samfundet. En kompetence, der styrker evnen til at leve i samfundet, til at leve med hinanden, til at udfolde sig i et værdibaserert fællesskab, til at kunne lære i fællesskab med andre, til at kunne tilegne sig de værdier, som er nødvendige for at kunne holde samfundet sammen,« siger han.

Vigtig dannelse
Arne Carlsens fokusering på kompetenceudvikling springer hans meddebattør på efterårets foredragsturne, Hans Jørgen Vodsgård, forstander på Uldum Højskole, noget i øjnene.
Han mener, at fokus på livslang læring og uddannelse generelt er gået fra menneskelig udvikling til menneskelig kvalificering til erhvervslivets behov, og at højskolens krise bunder i, at samfundet udvikler sig i en retning væk fra højskolens værdier.
»Det er den globale konkurrenceevne, som er mantraet i hele uddannelsestænkningen i dag. Det er meget svært at trænge igennem med den forståelse af uddannelse i dag, at det drejer sig om andet end blot kvalificering i forhold til en erhvervsrettet effektivitet,« siger Hans Jørgen Vodsgård.
Han mener, at folkehøjskolen kun kan overleve, hvis den satser på almen dannelse.
»Højskolens eneste mulighed er at holde fast i grundværdierne. Hvis man forsøger at gøre sig selv til et vedhæng til det formelle system, så har man ikke på sigt nogen eksistensberettigelse,« siger han.
Meningen med livet
Udviklingen inden for højskolelovgivningen har fra 1942 og frem til i dag ændret sig fra at have almen dannelse som hovedsigte til at have fokus på folkelig oplysning.
»Dannelsesbegrebet forsvinder stille og roligt, og det er trist. Dannelse og livsoplysning er trådt i baggrunden for det at samle på oplevelser. Dannelse er noget med forståelse, værdier og vilje. En personlig inderliggørelse af sit eget livssyn. Det er ikke noget, man i dag bliver dygtiggjort i. Der er ikke umiddelbart penge og konkurrencekraft i det,« siger han.
Men det er vigtigt set ud fra et demokratisk synspunkt. Uden frie, selvstændige og dannede mennesker er demokratiet en parodi.
»Højskolens største udfordring i fremtiden er at udvikle dannede og myndige mennesker, der evner at sætte mål og definere mening med det liv, de er en del af,« siger Hans Jørgen Vodsgård.

FAKTA
Højskolekrisen
*Økonomisk krise:
Det tjente højskolerne i gennemsnit pr. årselev:
1995: 8.173 kr.
1996: 4.344 kr.
1997: 2.173 kr.
1998: 1.049 kr.
1999: –2.755 kr.

*Antal af højskoler med underskud:
1995: 15
1996: 28
1997: 40
1998: 42
1999: 44

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her