Læsetid: 4 min.

Til kamp mod superman

3. oktober 2000

Ingen røster imod det multikulturelle samfund på ’Images of the worlds’ afslutningsmøde

Konference
Mens solen knalder ned uden for Eigtveds Pakhus, kalder ordstyrer Connie Hedegaard myndigt til orden. Vi er til opsamling og afslutning på Images of the world-festivalen, der er nået ud til 200.000 danskere med kulturelle arrangementer fra dialogmøder og oplæsninger til koncerter og teater. Danmark har i to måneder været koncentreret multikulturelt. Tilbage står spørgsmålet om, hvordan vi skal håndtere den kulturmangfoldighed, der er vores hverdag – og den globalisering, der gør en kultur som den amerikanske til en stærkere og stærkere indflydelse.
De konservatives udenrigspolitiske ordfører Per Stig Møller lagde ud med at trække linjerne op i globaliseringsdebatten: »Vi står i dag over for to modsatrettede kræfter, der trækker i verden på samme tid. Globaliseringen, der opsluger de mindre enheder og koncentrerer magten i overnationale størrelser. Og fragmenteringen, hvor små enheder springer ud af de store: Der er for eksempel i dag flere europæiske stater end i 1920, da alt var faldet fra hinanden efter verdenskrigen.«
»Det lokale og det globale kan godt gå hånd i hånd,« mente Møller, »for de er hinandens forudsætninger. Derfor skal man støtte de lokale kræfter, men uden at forsøge at regulere sig ud af den globale indflydelse – forbrugerne vil alligevel afgøre det selv. Hvad vi skal sørge for er en kulturel ligestilling, der gør det muligt for kulturproducenterne at vælge.«
Det var ikke nok for Mellemfolkeligt Samvirkes tidligere formand Knud Vilby. Han henviste til et Images-forfatterarrangement, der var endt med at den sydafrikanske forfatter Nikki Daly havde forklaret de øvrige afrikanske forfattere, hvordan de skulle skrive for at gøre sig håb om at blive solgt til det amerikanske marked. Herunder, at det var bedst at være en sort forfatter, fordi en farvet forfatter bragte forvirring i de etniske kategorier. »Ja, kulturproducenter vælger selv, men kun til en vis grad. For markedet vælger også. Vi skal ikke bare støtte, men også regulere – ikke mindst fordi mangfoldighed gør et samfund stærkere modsat monokulturen, som er langt mere sårbar,« mente Vilby.

Identitet og ensretning
To beslægtede emner gik igen i indlæggene: Globaliseringen, der måske bringer kulturerne i bedre kontakt med hinanden, måske truer os med ensretning – og kulturdiversiteten, der ifølge nationalisterne truer Danmark med identitetstab. De to fænomener hænger sammen, forsåvidt som de er baseret på den frie bevægelse af mennesker, kapital og informationer mellem landene.
Tidligere justitsminister Erling Olsen understregede da også, at det er globaliseringen forstået som kommercialisering, der er faren: »Vi skal bevare de værdier, der ikke kan måles i penge, men lige præcis dét koster jo mange penge.« Et problem, der blev genkendt af Anne-Lise Andreasen, indkøber i B&U-afdelingen hos Danmarks Radio: »Jeg har i 25 år arbejdet for at skaffe film fra alle dele af det kulturelle skatkammer, verden er. Ikke så meget af idealistiske grunde som for at give børn adgang til hele den rigdom. Men jeg oplever, at det bliver sværere. Den amerikanske Superman er svær at bekæmpe.«
Lektor Birthe Hansen fra Dansk Udenrigspolitisk Institut mente dog, at globaliseringen ikke er noget nyt fænomen: »Globaliseringen blomstrede sidst i perioden 1870-1914, hvor det bare var den britiske kultur, der var den dominerende – en dominans, der for eksempel førte til nationalstatens indførelse i hele verden.« Forfatteren Tor Nørretranders tilføjede, at netop dén periode faktisk stod for en betydelig styrkelse af den danske nationalidentitet. Presset fra omverden gjorde den danske kultur offensiv og ledte dermed indirekte til indførelsen af for eksempel andelsbevægelsen.
Per Stig Møller måtte dog lægge en dæmpe på begejstringen: »Behøver jeg minde jer om, hvad der blev udgangen på perioden 1870-1914? Den store globalisering kan godt ende i det store ragnarok, derfor skal vi støtte selv når vi ødelægger – for eksempel støtte alfabetisering, selv om det ødelægger en oral kultur.«

Gamle kulturnationer
I indenrigsminister Karen Jespersens fravær stod tidligere kulturminister Grethe Rostbøll for dagens mest højreorienterede bidrag, da hun understregede, at hun i sit biblioteksarbejde især havde problemer med de muslimske lande, både med hensyn til kvindesyn og adgang til informationer. Grethe Rostbøll mente desuden, at man i den kulturelle bistand bør »skelne mellem forskellige niveauer: for eksempel gamle kulturnationer som Laos og Vietnam mod meget svagt udviklede lande i Afrika.«
Dén skelnen ville Anne-Lise Clausen fra Nordic Consulting Group gerne advare imod: »At et land har haft dårlig adgang til materielle udtryk er ikke ensbetydende med, at det ikke har en stærk kultur.« Anne-Lise Clausen udtrykte et håb: »Forhåbentlig er det sidste gang, vi får en så stor og flot festival for de bistandspenge, der er afsat til kultur. Kulturindsatsen skal knyttes til fattigdomsbekæmpelse og være langsigtet og strategisk – ikke punktnedslag, der er præget af tilfældigheder.«
På det tidspunkt var det ved at være sidste udkald for indlæg fra en repræsentant for den relativt store del af danskerne, der mener, at multikultur er noget, man skal bekæmpe. Men de syntes at have valgt at tilbringe den solbeskinnede lørdag et andet sted.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu