Internethjemmesiden www.worldradar.dk rejser grundlæggende spørgsmål om hvem, der skal betale for indhold på Nettet
Mange danskere har skiftet startside på deres internetbrowser i løbet af denne uge. Virksomheden Worldonline har nemlig lavet en hjemmeside, der opsamler alle væsentlige nyheder i den danske bladverden. På siden får man resuméer af den journalistik, der bedrives inden for alle emneområder. Ud over at give et vældigt godt overblik over nyhederne i ind- og udland, rejser internettjenesten imidlertid også nogle fundamentale spørgsmål, om hvorledes vi, der leverer indhold til Internettet, kan få betaling for arbejdet.
www.woldradar.dk, som siden hedder, støvsuger den eksisterende dagspresses journalistik og research. Siden er blot den mest prominente udgave af en ny type medievirksomheder med udgangspunkt på Internettet, der lever af afskrivning og overtagelse af allerede skrevne nyhedshistorier. Virksomheder som Bitconomy.com, Computerworld.dk og infopaq lever af at scanne alverdens medier for historier, for så at gennemskrive dem til deres eget publikum, der ofte abonnerer via elektroniske nyhedsbreve.
Den nye hjemmeside er opbygget af resuméer på op til 15 linier, der henviser til forsideartikler på avisernes egne sider. Resuméerne fortæller kun hovedhistorien, hvorefter den interesserede læser kan linke sig videre til avisernes egne sider. Det første spørgsmål worldradar.dk rejser er, om det kan være rimeligt, at siden skaffer sig trafik og følgende eksponering af annoncører på andres arbejde? Siden rejser også spørgsmålet om, hvorledes gældende lov om ophavsret skal fortolkes på Internet. Men mest af alt undrer det mange, hvorfor det er en internet-infrastruktur virksomhed som worldonline, der laver en avis-portal og ikke meget mere naturligt og udbytterigt
de danske dagblade i fællesskab.
For år tilbage havde Danske Dagblades Forening gang i et målrettet projekt om at lave en samlet netindsats under navnet »Den fælles aviskiosk«. Tjenesten skulle bestå i at samle al journalistik og alle digitale avisarkiver i ét. Men på grund af interne stridigheder kuldsejlede projektet, og alle aviser gik hver til sit. I dag har alle aviser egen tilstedeværelse på Nettet med meget dyre satsninger, og alle har betalt for at oprette avisarkiver. Aviserne kunne have lavet en samlet indsats med hele det netværk af læsere og annoncører, der findes dér. Men i stedet er det nu de unge internetvirksomheder, der løber med fortjenesten.
Om de danske dagblade og journalistiske miljøer er tabt bag en vogn, er dog langt fra sikkert. De danske netredaktioner har nemlig endnu ikke erkendt, at nyhedslæsning ofte er en engangsfornøjelse. Når man læser en nyhed anden gang, er den ganske enkelt uinteressant. Kun de færreste gider læse den samme avis to gange, eller optage TV-Avisen på video for at gense den umiddelbart efter. Undtagelsen er, hvis man når et andet publikum ved at distribuere historier gennem andre medier. Ikke desto mindre kopierer de fleste nyhedstjenester historier fra andre online nyhedskilder. De fleste netnyheder har dermed ingen brugsværdi for de mange mennesker, som søger informationer mere end ét sted. Netnyheder er ofte en sekundavare, som ikke er underkastet kritisk research.
Problemet forstærkes af, at de fleste dagblade herunder Information kun bruger Nettet til det, der bliver kaldt shovelware på amerikansk. Altså at skovle traditionelle avistekster uredigeret over på hjemmesiden. Det råmateriale, som nettjenesterne stjæler fra avisernes hjemmesider, er således allerede et kopi-produkt. Metoden er dog både billig og nem.
Netredaktionen risikerer imidlertid at kannibalisere de originale nyhedskilder i den trykte dagspresse. Langt de fleste nyheder i de elektroniske medier bygger videre på historier, der allerede har været offentliggjort i aviser. Når netmedierne kun kopiererer og dermed udhuler indtjeningsgrundlaget for aviserne på længere sigt er der fare for, at den journalistiske fødekæde tørrer ind. Undersøgelser har vist, at netnyheder stort set aldrig tilfører nyhedshistorier nyt perspektiv eller supplerende informationer. Shovelware udnytter heller ikke Internettets potentialer.
Nettet som nyhedsmedium rummer muligheder, der langt overgår kapaciteten i både papiraviser og fjernsyn. Netnyheder kan leveres døgnet rundt med løbende deadline. Netnyhederne er ikke bundet geografisk og kan distribueres til brugere overalt i verden. Netnyheder kan også kombinere mange forskellige udtryksformer såsom tekst, lyd og levende billeder. Netnyheder kan målrettes til den enkelte brugers behov og interesser.
Der findes allerede mere end 3.000 netaviser i verden, og hver uge lanceres nye nyhedsudbydere. Danske nyhedskonsumenter har dog endnu til gode at opleve netnyheder på dansk, der er født i cyberspace.
Forklaringen er oplagt, at ingen mennesker i dag gider at betale for informationer på Nettet. De fleste digitale medier har derfor store forventninger til fænomenet micro-payments, der ventes at fungere i løbet af kort tid. Micro-payments er små pengeoverførsler, som varetages af en elektronisk tegnebog. I stedet for at indtaste sit kortnummer hver gang, man vil læse en artikel, overfører den elektroniske tegnebog automatisk et beløb under en vis grænse til udbyderen.
Med indførelsen af micro-payments mister netnyhederne samtidig sin største konkurrencefordel: At nyheder på Nettet i dag er gratis. Netredaktionerne skal derfor til at levere originale kvalitetsinformationer, som ikke blot kan skovles over fra avisudgaverne uden at medierne mister afgørende abonnementsindtægter.
Problemet er oplagt, at nyhedsudbydere på Nettet vil være nødt til først at tilbyde kvalitetsprodukter, før brugerne ændrer holdning til værdien af netnyheder. Hidtil har netnyheder på dansk hovedsageligt handlet om IT-relaterede emner. Hvis nyhedsmedierne på Nettet skal tjene penge, er de nødt til at levere forskellige varer, som almindelige mennesker er interesserede i at købe for de små micro-payments.
Når folk i dag er utilbøjelige til at betale for online-nyheder, skyldes det ganske enkelt, at kvaliteten generelt er alt for ringe. At levere dårligere nyheder lidt hurtigere end konkurrenterne, indfrier ikke forventningerne om et informationssamfund med grænseløse videnskilder. Ikke desto mindre bliver det afgørende spørgsmål i det kommende år, hvorledes det kvalitetsindhold, alle søger efter på Nettet, og som er dyrt at lave, skal betales fremover. Én ting er sikkert: Forbrugerne vil ikke nøjes med hurtige afskrivninger af daggamle nyheder.
