En studerende har skrevet speciale om Gao Xingjian, men ellers har meget få danskere hørt om ham
Nobelpris
Den kinesiske nobelpristager i litteratur, Gao Xingjian, er så ukendt i Danmark, at han end ikke er nævnt i Rosinantes leksikon over udenlandske forfattere fra 1999, der ellers rummer oplysninger om 2000 forfattere. Gyldendals Encyklopædi er endnu kun nået til bogstavet S.
Universitetsadjunkt Mette Thunø fra Asiatisk Institut ved Københavns Universitet, er en af de meget få danskere, der overhovedet har hørt om Gao Xingjian.
»Det var en stor overraskelse, at det blev ham,« siger hun. Ikke fordi han ikke er god, men fordi det er et kontroversielt valg. Kineserne har i mange år tragtet efter prisen, og så skulle det lige blive ham, dissidenten, som i 1989 støttede oprørerne på Den Himmelske Freds Plads.
Men han er en af de ganske få kinesiske forfattere, som har fået et globalt gennembrud, og som har sat sig ud over det specifikt kinesiske. Hans teaterstykker spilles over hele verden. Mette Thunø har for mange år siden set et af hans stykker på en scene i Paris og siger, at han som dramatiker oprindeligt var beslægtet med absurdisterne i vestligt teater.
Som chokolade
Ingen af hans bøger er oversat til dansk. Mette Thunø siger med en vis beklagelse, at danske forlag ikke er så vilde med kaste penge efter kinesiske romaner, hvis det ikke lige er Vilde svaner og den slags. Hun henviser til, at visse bøger i den lettere afdeling om skæbner under kulturrevolutionen, oprøret i 1989, sexliv eller romantik i Kina osv., er blevet bestsellere i Vesten i de senere år.
»Det sluger de som chokolade,« siger hun. Selv mener hun, at man snarere burde udgive Wei Jingshengs langt mere væsentlige essays fra et fængselsophold. Hun har givet dem til et par forslag, som de »end ikke har gidet svare på...«
Hun mener, at den tidligere professor ved Østasiatisk Institut i Stockholm, Göran Malmquist, som er medlem af nobelpriskomiteen, har haft en finger med i spillet ved udvælgelsen af Xingjian. Samtidig med at navnet på årets nobelpristager i litteratur blev offentliggjort, fik Gyldendal tilbudt en af Gao Xingjians bøger til udgivelse. »Faktisk rakte min sekretær bogen over næsten i samme øjeblik,« fortæller direktør Johannes Riis, som har hørt om Xingjian og ved, at man i Sverige har udgivet den kæmpemæssige roman, Åndernes Bjerg, i 1992, en smuk bog, hvori der også er kalligrafi. I 1999 udkom Et ensomt menneskes bibel af Xingjan.
»Men nu skal vi lige have den læst, før vi tager stilling til udgivelse,« siger han.
Lad dem løbe
Joahnnes Riis var i sit tidligere job som forlægger på Samleren med til at udgive Atlantis af Bei Dao, den kinesiske forfatter, der oftest har været nævnt som nobelkandidat, men altså ikke fik prisen i denne omgang (Hverken nævnt hos Rosinante eller i Encyklopædien).
Information kontaktede også Torben Madsen fra Samlerens Forlag.
Har du hørt om Gao Xingjan?
»Aldrig!«
Vil Samleren være interesseret i at udgive ham?
»Nej. Der er så mange andre, der løber efter ham, og lad dem endelig løbe. Jeg er ikke særlig benovet over mange af de valg, nobelpriskomiteen har foretaget i tidens løb.«
Som undtagelser nævner Torben Madsen Camille José Cela og José Samarago.
Sidstnævnte fik et gennembrud, men ikke kæmpestort, siger han videre. Bortset fra Günther Grass, der var »ved at vælte Gyldendal«, har ikke mange haft et stort salg efter tildelingen. End ikke Nadime Gordimer og heller ikke Canetti, der, da han fik prisen, »vistnok« blev solgt i 75(!) eksemplarer i Danmark.
»Skynder du dig måske hen til boghandleren, når du hører, hvem der har fået Nobelprisen,« spørger Torben Madsen retorisk.
Han mener, at der kan være en spore for mange danske forlæggere til at udgive en nobelpristager:
»Man bliver inviteret med til nobelprisfesten...og det er jo altid en oplevelse.«
Information forsøgte i går gentagne gange at få en kommentar fra Folkerepublikken Kinas ambassade i Danmark, men telefonen på fire mulige linjer blev ikke taget, selvom opkaldene blev foretaget i telefontiden. Helt upåagtet er Xingjians forfatterskab dog ikke gået hen over alle danskeres hoveder. Studerende ved Københavns Universitet Amager, Charlotte Kirstein, har skrevet speciale om det.
