Læsetid: 2 min.

K'NYT

4. oktober 2000


Ny bogportal på Nettet
*Et nyt forlag lanceres mandag d. 16. oktober på Internettet. www.Eforlag.dk, der er hjemmehørende i Århus, vil indeholde daglige kulturnyheder, online tidsskrift, anmeldelser, litterær guide, kalender, konkurrencer og og debat. Der vil også blive lagt e-bøger ud på Nettet, som bliver en portal, hvor også udvalg af forfatteres værker som Simon Grotrians, Jan Sonnergaards, Klaus Rifbjergs og Villy Sørensens kan læses.

Fortællere i CafKafeen
*En lille festival over tre dage er, hvad der venter den som godt kan lide at høre en god og godt fortalt historie. På Kafcafeen i København kan man første gang d. 8. oktober høre Rune T. Kidde, Kirsten Thonsgaard og Carsten Islington fortælle rablende skrøner og vilde fortællinger. Arrangementet der fortsætter d. 22. oktober og d. 5. november sætter således fokus på det levende ord, som inden for de seneste år har opnået en renæssance. Mere info hos arrangøren Hans Lauren.
Tlf.: 20859774

Leth i oplæsning
*I aften kl. 19.30 kan man på Louisiana møde journalisten, forfatteren og filmmageren, Jørgen Leth, der fortæller om sit liv og sit arbejde. Leth vil læse op af sin seneste digtsamling, Billedet forestiller, ligesom hverdagen på Haiti og kommentatorvirksomheden fra sommerens Tour de France vil blive inddraget i arrangementet. På mandag d. 9. oktober er Jørgen Leth i Århus på Entré-scenen, hvor han kl. 20 vil læse op og bagefter samtale med anmelderen Lars Bukdahl.

Skriften i hverdagen
*Skriftens rolle i hverdagen er til debat, når der den 3. november holdes skriftdag på Grafisk Museum i Odense. Programmet spænder fra menigmands læsning i Danmark for 400 år siden til nutidens tog-graffiti. På årets skriftdag bliver der oplæg om skriftbilledet og menigmands læsning i Danmark fra 1600-tallet til 1800-tallet, om læsebogens betydning for den første læseudvikling, om bogtilrettelægning og dansk wildstyle graffiti. Sidstnævnte foredrag er en beretning i ord og billeder om de unge, som går ud med rygsækken fyldt med spraydåser for at udtrykke sig i graffitiens særlige formsprog på tog og mure.
Gruppen, der har tilrettelagt skriftdagen, består udover Carsten Elbro af grafikerne Henning Birkvig og Finn Christensen, kalligraf Else Marie Frandsen og museumsinspektør Flemming Steen Nielsen. ritzau

Fisseflok-forfatter som politiker
*Den danske forfatter til den nyfeministiske debatbog, Fisseflokken, stiller op ved kommunalvalget til næste år. Stine Willumsen, 23 år og statskundskabsstuderende, blev på SF’s Ungdoms generalforsamling enstemmigt valgt som SFU’s kandidat i Odense.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu