Læsetid: 5 min.

Kompromis eller blod i gaderne?

13. oktober 2000

Serbiens revolution er gået i stå, og det gamle regime er ved at komme til kræfter. Analytikere frygter blodige sammenstød i gaderne, hvis den politiske krise får lov at udvikle sig

BEOGRAD – En uge efter, at rasende folkemængder stormede forbundsparlamentet og den statslige tv-station i Beograd og dermed frem-tvang præsident Slobodan Milosevic’ afgang, har Serbiens demokratiske revolution tilsyneladende mistet pusten, og det gamle regime er vågnet til modstand.
Partierne, der udgjorde det gamle regime, præsident Milosevic’ Socialistparti, hustruen Mira Markovic’ parti, Det Forenede Venstre og Vojislav Seseljs højre-nationalistiske Radikale Parti, indvilgede mandag – hårdt presset af den store folkelige mobilisering – i oppositionens krav om nyvalg til det serbiske parlament og dannelse af en midlertidig regering med repræsentanter for alle større partier.
Men allerede onsdag, da det første chok over stormen på forbundsparlamentet havde fortaget sig, afbrød det gamle regime alle forhandlinger med Serbiens Demokratiske Opposition (DOS), 18-parti koalitionen bag den nyvalgte præsident Vojislav Kostunica.
Den serbiske regering, dannet af Milosevic-tro kræfter, fortsætter med at fungere uanfægtet. Ministerpræsident Mirko Marjanovic har overtaget kontrollen med sikkerhedspolitiet og har truet med at sætte politi ind mod de arbejdere, som over hele Serbien har afsat de Milosevic-tro virksomhedsledelser og oprettet »kriseledelser«.
Præsident Kostunica advarede i går om, at Serbien befinder sig på »en politisk vulkan«, og Zoran Djindjic, en anden fremtrædende DOS-leder, har givet det gamle styre frist til i morgen til at indlede forhandlinger. I modsat fald vil DOS på ny organisere befolkningen imod de gamle magthavere.

Et farligt spil
Serbiske analytikere, Information har talt med, advarer om, at situationen er sprængfarlig og har potentiale til at udvikle sig til en blodig konfrontation.
»Det gamle regime spiller et meget farligt spil og udfordrer til en konflikt, der kan føre til borgerkrig«, mener sociologen Stjepan Gredelj fra Beograd Universitet.
»Regimet lever i en falsk virkelighed. De fik sidste torsdag et glimt af den vrede, der findes i befolkningen, men har åbenbart allerede glemt det. Hvis de kræfter, der stormede parlamentet og det statslige tv sidste torsdag, slippes løs igen, så bliver det ikke en ny, relativ fredelig manifestation, men en helt ukontrollabel situation. Så bliver der blod i gaderne«.
Gredelj mener, at DOS har gjort rigtigt i at prøve at gennemføre den politiske forandring i Serbien inden for de gamle institutionelle rammer. Der var ikke noget alternativ, når man tager i betragtning, at DOS ikke har kontrol med hæren eller den 100.000 mand store sikkerhedspolitistyrke, men kun kan håbe på, at sikkerhedsapparatet forholder sig neutralt.
»Men der skal to parter til at undgå et blodbad i Serbien, og det gamle regime handler fuldstændigt stupidt – også set ud fra dets egne interesser. Det er de gamle magthavere, der vil tabe i den sidste ende, hvis det kommer til konfrontation. Det er dem, som vil blive hængt i lygtepælene«.
»Derfor er det rigtigt af oppositionen at stille det gamle regime over for et ultimatum: Vil I deltage i en fredelig proces eller vil I have folk i gaderne igen. I sidste tilfælde kan vi ikke garantere, hvad der sker«, siger Gredelj.

Naiv opposition
Professor Predrag Simic, der i 1998 blev fyret af Milosevic-regimet fra sit professorat i international politik ved Beograd universitet og nu er politisk rådgiver for oppositionslederen Vuk Draskovic, mener, at oppositionen har været naiv.
»Der var så meget entusiasme efter Milosevic-regimets tilsyneladende nederlag i sidste uge, en stemning, som da Berlin-muren blev væltet. Men nu kan vi se, at der højst var tale om en halv sejr for demokratiet. Præsident Kostunica har i henhold til forfatningen meget ringe politisk magt, den reelle magt ligger i det serbiske parlament. Og vi kan nu se, at Milosevic stadig trækker i trådene og forbereder sit modangreb«.
»Efter det første slag mod regimet er oppositionen ved at tabe initiativet, og regimet omgrupperer sig. Principielt er jeg tilhænger af, at processen skal foregå inden for de institutionelle rammer, vi har, men situationen er ekstraordinært farlig, og oppositionen må slå til inden for de næste tre-fire dage. Alternativet er en længere periode med politisk ustabilitet, måske borgerkrig«.
Direkte adspurgt om, hvad oppositionen bør gøre nu, svarer Simic:
»Jeg er bange for, at systemet ikke kan ændres fredeligt. Hvis det gamle regime fortsætter med at blokere for en fredelig forandring, må folk mobiliseres igen. Så bliver der storm på det serbiske parlament«.
En tredje analytiker, Information har talt med, sociologen Mladen Lazic, anslår ikke så alarmistiske toner.
»Jeg var mindre euforisk end så mange andre efter stormen på parlamentet i sidste uge, fordi flertallet af statens institutioner fortsat er på Milosevic-styrets hænder og Kostunicas præsidentpost formelt kun har ringe magt. Men nu synes jeg til gengæld at være mindre pessimistisk end de fleste andre analytikere«.
»Milosevic kan ikke lave et kup længere. Han har mistet al legitimitet i befolkningens øjne, og han kan ikke stole på hæren eller sikkerhedsstyrkerne. Men han kan skabe ustabilitet i de næste måneder og forsinke den økonomiske og politiske genopbygning«.
Mladen Lazic mener, det er klogt af Kostunica og DOS at holde konfrontationen inden for de givne institutionelle rammer.
»DOS går nu efter at danne regering på forbundsplan sammen med Milosevic’ tidligere støtteparti fra Montenegro. Lykkes det, kan man opnå kontrol med hæren og det føderale politi, man kan begynde at arrestere de kriminelle elementer fra det gamle styre og man kan gradvist tage flere og flere beføjelser fra den serbiske regering, der fortsat holdes af Milosevic-allierede«.
»Det betyder magtkamp i de næste måneder, det kommer ikke til at gå stille af, men det afgørende er, at Milosevic-regimet har mistet sin magtbase – hæren, politiet og medierne – og er godt igang med at miste kontrollen med de store virksomheder. Milosevic har tabt«.
Sonja Biserko, formand for Serbiens Helsinki-komité, siger til Information, at det er en forudsætning for demokratiets sejr i Serbien, at Milosevic og de øvrige kriminelle medlemmer af hans regime bliver anholdt og retsforfulgt – både for økonomisk og politisk kriminalitet i Serbien og for krigsforbrydelser i Kroatien, Bosnien og Kosovo.
»Holdningen hos Kostunica og det internationale samfund synes at være, at retsopgøret mod det gamle styre er mindre vigtigt«, siger Biserko.
»Dermed begår man nøjagtig samme fejl som i Bosnien, hvor krigsforbryderne i lang tid fik lov at være i fred. Netop ved at lade Milosevic og hans folk gå fri, giver man det gamle regime muligheder for fortsat at trække i trådene og destabilisere landet. Der er ikke kun tale om, at retfærdigheden skal ske fyldes. Et politisk stabilt Serbien er umuligt, så længe Milosevic og hans folk er på fri fod«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her