Læsetid: 3 min.

Kostunica vil samarbejde med krigsforbryderdomstol

16. oktober 2000

Ny vending i Serbiens pinefulde opgør med Milosevic-æraens forbrydelser

BEOGRAD – Den nyvalgte jugoslaviske præsident, Vojislav Kostunica, erklærede i weekenden i Schweiz, at Beograd er parat til at samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag, og at »retfærdigheden også vil komme til Milosevic«.
Under valgkampen forud for det jugoslaviske præsidentvalg kaldte Kostunica Haag-tribunalet for »en politisk domstol« og forsikrede, at ingen vil blive udleveret til domstolen. Efter sin indsættelse som præsident dæmpede Kostunica tonen og talte nu om, at han »havde andre og vigtigere ting at tage fat på« end retsforfølgelse af Milosevic-regimets folk.
Men under et officielt besøg i Schweiz lørdag – på vej hjem fra deltagelse i det uformelle EU-topmøde i Biarritz, Sydfrankrig – gav den nye jugoslaviske leder for første gang tilsagn om at ville samarbejde med krigsforbryderdomstolen.
»Jugoslavien vil samarbejde med alle internationale institutioner, også krigsforbrydertribunalet. Der er mange ting, der er tvivlsomme ved Haag-tribunalet, men en forpligtelse er en forpligtelse, og internationale dokumenter må respekteres«, sagde Kostunica ifølge Reuter.
Han henviste til, at det var Milosevic selv, der som underskriver af Dayton-fredsaftalen for Bosnien forpligtede Jugoslavien til at samarbejde med FN-tribunalet i Haag.
»Før eller senere vil retfærdigheden komme til Milosevic og til andre – måske også til de i NATO, som var ansvarlige for civile ofre«, tilføjede Kostunica på en pressekonference i Geneve.
Også her erklærede Kostunica, at hans førsteprioritet er at gennemføre Jugoslaviens tilbagevenden til demokrati og begynde den økonomiske genrejsning, og at retsopgøret må komme senere.
Men alene hans udtrykte vilje til samarbejde med Haag vækker opsigt i Beograd, hvor opgøret med fortiden er et særdeles ømtåleligt emne.
I sidste weekend viste den statslige tv-station RTS for første gang nogensinde en dokumentar, der beskrev serbiske krigsforbrydelser i Bosnien.
»Min mormor troede simpelthen ikke på den, og kaldte det NATO-propaganda«, siger Danica, en studerende fra Beograd. »Men nu er der åbnet for sluserne, og jo mere, der bliver vist, jo sværere bliver det at afvise«, tilføjer hun.
Menneskeretsaktivisten Sonja Biserko, leder af Serbiens Helsinki-komite, vakte voldsom vrede – også i oppositionskredse – da hun sidste år talte om behovet for, at Serbien »afnazificeres« efter Milosevic’ fald. Biserko blev kaldt ’landsforrædder’, og det der var værre, fik trusler på livet og måtte forlade landet.
Nu er hun tilbage, og hun medgiver over for Information, at ’afnazificering’ »måske nok var et stærkt ord at bruge«.
»Men hvad enten man kalder Milosevic’ styre nazistisk, fascistisk, ultra-nationalistisk, kommunistisk eller noget helt femte, så er det en kendsgerning, at det var hovedansvarlig for de største krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, vi har set i Europa siden Anden Verdenskrig. Og at der i den serbiske befolkning var en meget ringe vilje til at erkende, at disse forbrydelser blev begået.«
»Selvfølgelig skal sandheden frem om, hvad der er gjort, og hvem der har givet hvilke ordrer – og selvfølgelig skal disse individer straffes. Også for at vi serbere ikke skal gå rundt med en kollektiv skyld. De fleste har jo ikke gjort sig skyld i andet end nogle ganske alvorlige fortrængninger«.
Sonja Biserko er ikke enig i den ofte udtrykte holdning – også hos demokraterne: At serberne er Milosevic’ største ofre, og at han derfor skal retsforfølges i Serbien.
»Det skulle lige passe, at Milosevic og hans slæng bliver tiltalt for valgfusk og økonomisk svindel. Hvad lavede de i Kroatien, i Bosnien, i Kosovo i 10 år?«.
»Kroatien blev stillet over for krav fra det internationale samfund om at samarbejde med tribunalet som betingelse for at få økonomisk hjælp, og det krav bør Serbien også stilles over for«, mener Sonja Biserko.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her