Læsetid: 4 min.

Kupgeneralens sidste dage

26. oktober 2000

Elfenbenskystens juntaleder, general Robert Gueï, forsøgte til det sidste at svindle sig til magten

ABIDJAN – »Fremover er det mig, som er statsleder.«
Ordene bliver flugt op af bragende klapsalver fra den opildnede menneskemængde. Laurent Gbagbo hævder, at han er vinderen af søndagens præsidentvalg.
Valgresultatet, som Elfenbenskystens Folkefront (FPI) har offentliggjort på baggrund af oplysninger fra deres repræsentanter på valgstederne, udpeger den socialistiske kandidat til at være valgets sejrherre med 59,5 procent af stemmerne mod 32,9 procent til landets junta-leder, general Robert Gueï.
Men kort tid for inden har Gueï annonceret sin valgsejr.
»Jeg beder alle mine tilhængere om at stå sammen og kæmpe mod løgn og valgsvindel,« opfordrede Laurent Gbagbo mandag fra sit valghovedkvarter i en forstad til Elfenbenskystens hovedstad Abidjan. »I alle byer, i alle kvarterer må samtlige patriotiske ivorianere gå på gaderne og protestere, indtil Gueï går af.«
Få minutter senere begav den socialistiske kandidats tilhængere sig afsted med hænderne løftede i V-tegn og skrålende »Gbagbo er præsident!« »Vi marcherer først til fjernsynets hovedsæde og så videre til præsidentpaladset, hvor vi alle samles for at drive diktatoren ud!.« Overalt i byen begiver små grupper, som kun har ventet på stikordet fra partiet, sig på vej mod Abidjans centrum.
Omkring 200 meter fra det statslige tv’s hovedsæde, der har været bevogtet siden statskuppet sidste jul, venter en stor flok unge fra universitetsbyen rede til hvad som helst. Cirka 10 firehjulstrækkere fyldt med militærfolk, som er sendt til forstærkning, kører forbi i fuld fart under hånende tilråb: »Tyveknægte! Bedragere! De kan slå os alle sammen ihjel. Men nu er det Elfenbenskysten mod militærmagten, det er Elfenbenskysten mod Gueï.«

Valgkommission fanget
Få timer tidligere besluttede den regerende militærjunta at bruge sin magt.
I hovedsædet for den nationale valgkommission bliver kommissionens leder Honoré Guié holdt indespærret på sit kontor. Efter planen skulle han have offentliggjort det officielle valgresulatet i fjernsynet, men før det kunne ske, brød kampklædte mænd ind og afbrød stemmeoptællingen. Ved middagstid er der stadig ikke sket noget, valgkommissionens leder og medlemmer »sidder i møde.«
Forretningskvartererne er lagt øde, og der er jerngitre foran forretningsvinduerne. Fra den franske regering lyder det, at man gerne snart ser valgresultatet offentliggjort. En lastbil dukker pludselig op. Omkring 30 officerer fra de præsidentielle tropper stiger ud. De har fået til opgave at eskortere valg-kommissionens leder hen til general Gueï »aldeles omgående.«
Der gives ingen begrundelse for denne tilsigelse. Kommissionsmedlemmer samt repræsentanter fra partiet og civilsamfundet afviser at lade ham tage afsted alene, da de frygter for hans sikkerhed.
Tydeligvis har chefen for valgkommissionen ikke til sinds at adlyde. Specialstyrkerne prøver med fysisk magt at få Honoré Guié op at stå og ind i deres køretøj, men hans fæller griber fat i ham og danner et menneskeligt skjold, hvorfra der lyder råb og skrig. En journalist fra den franske tv-kanal France 2 får en hård medfart og bliver forbudt at filme. Også rædselsslagne udenlandske observatører er til stede på scenen.
En af flokkens ledere, iført jakkesæt og sort uld hue, beder om en hjælpende hånd fra underofficerer, som befinder sig på stedet uden at foretrække en mine. Han bliver afvist. Efter mere end en halv times tumult, bliver valgkommissionens leder og 11 medlemmer fragtet til præsidentpaladset.

Hvilken vanære
»Hvilken vanære for Afrika,« mumler en konsulent forfærdet. På samme tid annoncerer en embedsmand fra Indenrigsministeriet, at præsidentvalgets vinder blev general Gueï med 52,7 procent af stemmerne, mens Laurent Gbagbo kun opnåede 41 procent af stemmerne.
Valgkommissionens arbejde bliver miskrediteret og kommissionen opløst. Ifølge ministeriet er kommissionens resultater ubrugelige, de samlede tal uklare og massiv valgsnyd er blevet organiseret af visse politiske partier.

Folket på gaden
Militærjuntaens leder mangler kun at erklære sig som præsident for republikken, hvilket han ikke undlader at gøre kl.16.30.
»Som ansvarlige og solidariske borgere har I gjort jeres borgerpligt, og resultatet gør min ydmyge person til den første præsident for den anden republik,« erklærede han fra præsidentpaladset til landets indbyggere.
»Han er bedøvende ligeglad med os,« siger en taxichauffør. I Yopougon, det store arbejderkvarter i den østlige del af Abidjan, samler de unge sig og tager afsted til fods, med minibusser eller kollektive taxis med præsidentpaladset som destination. Da de kommer til hovedstadens centrum, er de blevet til flere tusinde, som drives tilbage af skud i luften.
»Nu er det nok, nu må Laurent Gbagbo indsættes! Også militærfolkene er ivorianere, de ønsker heller ikke, at landet bringes i vanære.«
Der lyder flere skud, og luften fyldes med tåregas. Demonstranterne søger tilflugt i de små sidegader, og nogen klatrer op ad husmurene for at få luft.
»Ingen er kommet til skade. Politiet opfører sig eksemplarisk, det er ikke dem som affyrer skud.« Der går rygter om intern splid i juntaen. General Doué »nummer to« har taget sin afsked. De unge tilhængere af general Gueï frygter, at de vil blive dræbt, hvis generalen træder tilbage, forklarer en observatør, som ønsker at være anonym.
Tirsdag kl. 18 erklærer juntaen, som på det tidspunkt stadig er ved magten, undtagelsestilstand og udgangsforbud. Dagen efter er general Gueï flygtet.

FAKTA
Elfenbenskysten
*Er et tyndtbefolket landbrugsland med 16 mio. indbyggere. Heraf er godt 40 procent indvandrere. Landet var fransk koloni frem til selvstændigheden i 1960.

© Libération & Information
Oversat af Runa Trosborg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her